26/04/2024 | Begivenheder

Rullesport Danmark-tur til Gross-Gerau

Sportskomiteen for Fitness & Speed arrangerer igen i år en bustur til Gross-Gerau i Tyskland, hvor der afholdes Internationales Speedskating-Kriterium d. 26.-28. april 2024.

Målgruppe

Stævnet er velegnet for alle niveauer fra øvet til elite. Typisk er der omkring 20-40 løbere i hver kategori, så der afvikles både A, B og C finaler.

Banen

Stævnet afvikles på en 304 meter flad asfaltbane, og måske vil der også blive kørt løb på klubbens 200 meter Vesmarco bane.

Trænere

Vi sender trænere med på turen, som vil coache løberne. Disse er bruttotrup- og/eller talenttruptrænere.

Forældre/supportere

Vi ser meget gerne, at forældre/supportere tager med på turen og påtager sig mindre praktiske opgaver, såsom at hjælpe ved opstilling af telte, indkøb af mad (lokalt supermarked), trøste løbere med småskrammer, opbevare penge for de mindste osv. Budgettet for turene tillader desværre ikke, at der ydes økonomisk kompensation til medhjælpende forældre/supportere.

Lommepenge

Der skal lidt lommepenge med på turen og egne udgifter er typisk et måltid på hjemrejse og småudgifter efter eget valg, såsom snack, sodavand, toast, kaffe o.lign.

Til stævnet er der mange boder, der sælger alt til rulleskøjtesporten, hvor der vil være mulighed for at købe hjul, dragter, udstyr m.m.

Overnatning

Overnatning foregår i en sportshal, så medbring luftmadras/liggeunderlag, sovepose og skiftetøj.

Telte

Vi har telte/pavilloner med ved banen, hvor alle danskerne kan opholde sig under stævnet.

Mad

Der er inkluderet morgenmad lørdag og søndag, samt aftensmad fredag og lørdag, i prisen.

Da vi kører fra Danmark torsdag aften, vil der være behov for at alle selv medbringer morgenmad, som kan indtages på turen.

Værge

Børn, under 18 år, som ikke er ledsaget af forældre, skal ved tilmeldingen give oplysning om værge, som i tilfælde af uheld kan ledsage løberen på hospital og ved eventuelt egen hjemtransport. HUSK at værger også skal tilmeldes turen.

Forsikring

Alle deltagere og ledere er på turen er omfattet af en idrætsrejseforsikring, som bl.a. indbefatter hjemtransport i tilfælde af uheld. Husk pas og både det gule- og blå sygesikringskort.

Læs mere her: https://www.rullesport.dk/vaerktoejskassen/gratis_forsikringer/

Aflysning

Generelt vil ture med for få deltagere blive aflyst umiddelbart efter tilmeldingsfristen, da turene så ikke hænger sammen økonomisk.

Forbehold

Der tages forbehold for ændringer i turen, herunder afgangstider

Afgang

Afgang er torsdag den 25. april 2024 kl. 20:00 fra Høje-Tåstrup station.
Herfra kører bussen til Næstved med opsamling ved Næstved Kaserne.
Herfra udrejse over Rødby.

Det er et krav fra RD til buskørsel, at alle køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Hjemkomst

Hjemkomst er mandag morgen den 29. april, med afsætning i modsat rækkefølge, hvor vi regner med at være på Høje-Tåstrup station senest klokken 10:00.

Det er et krav fra RD til buskørsel, at alle køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Info om stævnet

Distancer og klasseopdeling kan ses på arrangørens hjemmeside: https://speedskater-kriterium.de/en/kriterium/kriterium-2024

Tilmelding til stævnet

Alle løbere skal selv oprette en profil og tilmelde sig stævnet på European cuppens hjemmeside: https://europeancupinline.eu/race/race.php?id=67

OBS! Du er selv ansvarlig for at indbetale stævnegebyret (Bemærk! Prisen stiger den 1. april 2024)

Løber fra Bruttotruppen og Minicamp kan/skal tilmelde sig som Inlineteam Denmark.

Løber fra Talenttruppen og øvrige løbere kan/skal tilmelde sig som Talentteam Denmark.

Fra Cadet og ældre vil det være en god idé at tilmelde sig Sprint Cup.

Tilmeld til busturen

Tilmelding til busturen skal ske til Lars Mødekjær på mail lm30526066@gmail.com. Både løbere og værger skal tilmelde sig.

Tilmeldingsfristen er tirsdag den 5. marts 2024 kl. 23:00, dog gerne før af hensyn til reservation af bus & chauffører.

Ved tilmelding skal oplyses:

  • Fornavn
  • Efternavn
  • Fødselsår (værger må gerne udelade fødselsår)
  • Klub
  • Mailadresse
  • Telefonnummer
  • Egnen transport eller bussen (samt opsamlingssted)
  • Værge (for alle under 18 år).

Pris

Sportskomitéen for Fitness & Speed giver tilskud til turen.

Deltagelse inkl. bus: 1250,- (kører med i bussen)
Deltagelse uden bus: 650,- (sørger selv for transport)
Vi forbeholder os retten til at hæve prisen med op til 100,- ved få tilmeldinger.

Prisen er inklusiv alle primære udgifter:

  • Bustur (kan fravælges)
  • Overnatning
  • Morgenmad (lørdag og søndag) på spisestedet Wiesengrund
  • 2 x hovedmåltid (fredag og lørdag) på spisestedet Wiesengrund
  • Let frokost og miniforplejning ved banen (fredag, lørdag og søndag).

Opkrævning for turen sker via RD tilmeldingssystem efter tilmeldingsfrist. Bliver man nødt til at framelde sig efter tilmeldingsfristen, er beløbet i princippet tabt.

Yderligere oplysninger

Kontakt Lars Mødekjær på lm30526066@gmail.com eller 3052 6066.

Share