Rullesport Danmark er specialforbundet, der samler foreninger med rulleskøjter, løbehjul og skateboard under Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Som medlemsforening kan jeres medlemmer bl.a. deltage i nationale mesterskaber og i træneruddannelser.
Desuden får jeres forening gratis adgang til foreningsudviklingsforløb.
Det er gratis for foreninger at være med i Rullesport Danmark.

Forpligtelser for medlemsforeninger

En gang om året skal alle foreninger melde medlemstal ind til DIF.
Foreningerne får tilsendt et link, som skal besvaret indenfor den angivne tidsfrist.
Foreninger, der ikke melder medlemstal ind rettidigt, udmeldes automatisk af forbundet, jf. § 3.6 i Rullesport Danmarks vedtægter.

Indmeldelse i Rullesport Danmark

Ansøgning om optag i Rullesport Danmark behandles i første runde af Rullesport Danmarks bestyrelse.
Bliver ansøgningen godkendt her, sendes den videre til DIF, der behandler ansøgningen ud fra deres lovregulativ.
Se DIF’s lovregulativ om medlemskab her.

Indmeld jeres forening gratis her!