Det koster ikke noget at være medlem af Rullesport Danmark. Det eneste krav er, at I én gang om året besvarer
en henvendelse fra DIF omkring jeres medlemstal. Som medlemsklub får I adgang til konsulentbistand fra
Rullesport Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF)

 

Hjælp til opstart af klub

  • Når I skal oprettes som folkeoplysende forening med vedtægter og tilmeldes den kommunale
    folkeoplysning, kan vi hjælpe jer!
  • Mangler I hjælp på jeres stiftende generalforsamling, kan vi stille med en dirigent.
  • Hvis I mangler vedtægter, fremsender vi gerne standardvedtægter, der opfylder
    folkeoplysningslovens- og kommunens krav.
  • Det kan være en udfordring at få fodfæste i lokalområdet og her hjælper vi også gerne.

 

Vær opmærksom på at I, som folkeoplysende forening, får adgang til flere kommunale
støttemuligheder, bl.a. medlemstilskud, tilskud til uddannelse af trænere og dommere,
lokaletilskud m.m.

 

Udvikling af jeres klub

Som medlemsklub kan I benytte Rullesport Danmarks og DIF’s konsulentkorps og hente
konsulenthjælp til bl.a.:

  • at drive en sund forening
  • at styrke bestyrelsesarbejdet
  • at finde den rigtige ledelsesstil for jeres klub
  • at blive mere synlig
  • at udvikle en frivillighedsstrategi
  • at uddanne trænere og dommere
  • at skaffe bedre træningsfaciliteter.

 

Kontakt sekretariatet, hvis I vil høre mere om jeres muligheder.