16/04/2020 | Begivenheder

Årsmøde Kunstrulleskøjteløb 2020

Sportskomitéen for Kuntsrulleskøjteløb afholder årsmøde torsdag 16. april 2020.

TID OG STED

Årsmødet afholdes 16. april kl. 19.00-20.30.
VIP Lounge 2 Holbæk Sportsby,
Sports Alle 1,
4300 Holbæk.

DAGSORDEN FOR ÅRSMØDET

1.Valg af ordstyrer og referent

2.Valg af stemmetællere

3.Godkendelse af fuldmagter

4.Beretning fra sportskomitéen

5.Behandling af indkomne forslag

6.Valg af sportskomitémedlemmer

AAAAAAa. Formand/forperson (2 år, i lige år)
AAAAAAb. Økonomiansvarlig (2 år, i ulige år)
AAAAAAc. Komitémedlem (2 år, i lige år)
AAAAAAd. Komitémedlem (2 år, i ulige år)
AAAAAAe. Komitémedlem (2 år, i lige år)
AAAAAAf. Komitémedlem (2 år, i ulige år)

7.Valg af disciplinærudvalg

AAAAAAa. 3 medlemmer (2 år)
AAAAAAb. 1 suppleant (1 år)

8.Eventuelt.

FORSLAG

Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal være komitéformanden i hænde senest 2. april, som er 2 uger før årsmødet. De indkomne forslag udsendes 9. april, som er 1 uge før årsmødet. Skriv til uek@novonordisk.com.

TALE- OG STEMMERET

Årsmødet er åbent for alle, og alle har taleret på mødet, men kun klubformænd (eller en fuldmagtshaver) kan stemme. Man kan ikke have fuldmagt med for andre klubber.

POSTER PÅ VALG

I overgangsperioden er alle poster på valg. På mødet i 2020 vælges således samtlige medlemmer til sportskomitéen. Komitéen skal bestå af formand, økonomiansvarlig, 2-4 menige medlemmer og en suppleant. I alt 5-7 medlemmer.

PERIODELÆNGDE

Sportskomitéposter besættes for perioder af to år, mens suppleantposten besættes for ét år ad gangen. Poster, der normalt er på valg i ulige år, besættes i overgangsperioden for en ét årig periode.

Læs mere om overgangsperioden her!

HVEM KAN STILLE OP?

Vi henleder opmærksomheden på, at man ifølge de nye vedtægter fra Rullesport Danmark, for at være valgbar til komité og disciplinærudvalg, skal være myndig, have dansk statsborgerskab eller være bosat i Danmark, og være medlem af en klub i Rullesport Danmark. Dokumentation herfor skal forevises formanden for komitéen, enten forud for årsmødet eller på selve årsmødet.

COVID-19 forbehold

På grund af den helt ekstraordinære situation, som Danmark lige nu står i, er der en sandsynlighed for, at årsmødet udsættes og/eller alternativt får adgangsbegrænsning for at begrænse muligheden for spredning af Corona-virus. Komitéen sender selvfølgelig en besked ud til klubberne, hvis der bliver ændringer i forhold til indkaldelsen, så husk derfor at holde øje med jeres indboks.

På komitéens vegne
Med venlig hilsen
Ulla Kunkel
Formand for Kunstløbskomiteen

Share