12/04/2019 | Begivenheder

Forårstræningslejr i Holland

Igen i 2019 afholder Rullesport Danmark en forårstræningslejr i Heerenveen, Holland.

Turen er åben for alle medlemmer, men især for løbere, som fokuserer på konkurrencer på bane, vil turen være en god måde at sparke gang i sæson 2019. Turen planlægges så unge løbere (f.eks. talenttrupløbere) har mulighed for at deltage, enten med egne forældre eller udpegede værger.

Hvornår

Turen har afgang meget tidligt lørdag d. 13. april og hjemkomst sent d. 17. april.

Det er muligt at komme i skøjterne allerede d. 13. april, ligesom der planlægges træning forud for hjemkørsel, d. 17. april.

Hvor

Træningen gennemføres på en 200 meter banked vesmaco-bane i Heerenveen, Holland. I midten af banen er et fladt areal, hvor der kan gennemføres tekniske øvelser og leg.

Der overnattes i et stort hyttekompleks ca. 20 minutters kørsel fra Heerenveen.

Hvem

Turen er åben for alle medlemmer af Rullesport Danmark, med interesse for banekørsel.

For medlemmer under 18 år, som rejser uden egen forældre, skal der udpeges en værge. Vi hjælper gerne med koordinering af værger på tværs af klubber, såfremt det bliver nødvendigt.

Transport

Vi planlægger fælleskørsel i lejede minibusser, med plads til maksimalt ni personer. Løsningen er fleksibel, og mest af alt billig.

Busserne skal hentes og afleveres i Malmö og derfor skal alle klubber som tilmelder løbere, ligeledes melde chauffører ind til afhentning og aflevering af busser.

Busserne skal hentes sidst på dagen fredag d. 12. april og afleveres efter hjemkomst d. 17. april eller om formiddagen d. 18. april. En klub skal melde én chauffør ind, for hver otte tilmeldte personer.

Program

Der trænes dagligt en eller to gange på banen. Træningen tilpasses deltagernes niveau, således at alle præsenteres for relevant træning. Træningen tilrettelægges af forbundets egne medbragte
trænere.

Pris

Turen koster kr. 1.800,- for løbere og kr. 900,- for forældre/værger/medrejsende, som ikke forventes at deltage på skøjter. For chauffører er prisen reduceret med kr. 150,- pr. tur over Øresund.

I prisen er transport, baneleje, træneomkostninger (de er ulønnede), overnatning og mad i Holland inkluderet.

Transportkost til og fra Holland og lommepenge er ikke inkluderet.

Tilmelding

Tilmelding via dette link. Det påhviler klubberne internt at koordinere værger for løbere under 18 år og tilmelding af chauffører. Vil tilmelding betales et depositum på kr. 500,- pr. deltager.

Bindende tilmeldingsfrist er onsdag d. 6. marts (vigtigt at overholde grundet omfattende planlægning).

Ved utilstrækkeligt antal deltagere gennemføres turen ikke af økonomiske hensyn.

Turen afvikles under vanlige Rullesport Danmark-præmisser, hvor alle (både løbere og hjælpere) deltager ligeligt i arbejdsopgaver undervejs på turen.

Spørgsmål

Spørgsmål kan rettes til turansvarlig Clas Lau, enten på wau721@gmail.com eller på 41962956.

Share