25/05/2019 | Begivenheder

Åbne danske mesterskaber på bane og vej

Slagelse In-Line Klub og Vallensbæk Rulleskøjteklub kan med stor glæde indbyde til både bane- og vej DM i én samlet weekend 25.-26. maj.

Læs invitationen her (WEB).

Nyt format – åben konkurrence

Som noget nyt vil man i år kunne konkurrere om den samlede sejr over alle distancer. Denne del af stævnet er åben for alle, uanset nationalitet, så inviter jeres udenlandske venner og veninder, så vi kan få nogle fede løb med mange deltagere.

Der vil, som altid, blive kåret en dansk mester på de enkelte distancer og du kan kun blive dansk mester, hvis du har dansk licens. Men alle kan stille op i alle løb og køre med om den samlede sejr. Vinderen af den åbne konkurrence findes som en samlet vinder på tværs af alle løb, på sammen måde som ved et normalt stævne afviklet som et kriterium.

Der kommer snarest invitation ud på den åbne konkurrence.

DM på bane, lørdag d. 25. maj 2019

Sted og løbsafvikling

DM på bane afvikles på Slagelse Rulleskøjtestadion på Oehlenschlægersgade 6b, lige ved Slagelse Teater og VUC. Banen er i beton og med hævede sving.

Baneløbene starter lørdag morgen kl. 9.00 og der vil være mulighed for at varme op fra kl 8.00.

Startgebyr

kr. 140,-

Info

Eventuelle spørgsmål kan rettes til turneringsudvalget på turneringsudvalg-speed@rullesport.dk eller til formanden for Slagelse In-Line Klub på formand@slagelseinlineklub.dk.

Læs om klasser og distancer i invitationen her (WEB).

DM på vej, søndag d. 26. maj 2019

Sted og løbsafvikling

DM på vej afvikles på Vallensbæk Idrætscenter, Idræts Alle 2, 2625 Vallensbæk. Vejbanen er med et underlag af asfalt og en distance på 400 meter.

Vejløbene starter søndag morgen kl. 9.00 og der vil være mulighed for at varme op fra kl 8.00.

Startgebyr

kr. 140,-

Info

Eventuelle spørgsmål kan rettes til turneringsudvalget på turneringsudvalg-speed@rullesport.dk eller til Vallensbæk Rulleskøjteklub på vark@vark.dk.

Læs om klasser og distancer i invitationen her (WEB).

Alt det praktiske, gældende for begge dage

Tilmelding og betaling

Tilmelding til DM skal indsendes klubvis. Husk at tilmeldingen af hold til stafetterne skal ske samtidig med den øvrige tilmelding.

Klubvis tilmelding og betaling til DM på Bane i Slagelse her (WEB).
Klubvis tilmelding og betaling til DM på Vejbane i Vallensbæk her (WEB).

OBS: Ved tilmelding skal man udfylde de officielle tilmeldingsark (WEB). Der skal indsendes et tilmeldingsark per DM, dvs. et for DM på bane og et for DM på vejbane.

Tilmeldingsfrist

Frist for bindende tilmelding er torsdag d. 9. maj kl. 22.00.

Dommere

Ved tilmelding af mere end tre løbere, skal hver klub stille med en dommer/dommerhjælper for hver påbegyndt 10 løbere. Navne på disse skal meddeles på den samlede klubtilmelding.

Præmier

DM-præmier uddeles af Rullesport Danmark.

Program

Program udsendes til de deltagende klubber ca. 5 dage før stævnedagen.

Reglement

Ved løbene køres efter det gældende reglement for danske mesterskaber (WEB), selvom andre løbere deltager i de samme løb. Evt. sammenlægning af klasser mv. vil ske alene ud fra tilmeldingen til de reglementsbaserede DM.

Ved placering i aldersklasser er skæringsdatoen 1. januar. Hvis man f.eks. fylder 15 år i 2019, så er man Junior B fra 1. januar 2019.

Samlet vinder

Hvis man deltager i alle distancer, konkurrerer man automatisk om den samlede sejr. Point tildeles efter gældende danske regler og efter sidste løb vil der blive kåret en samlet vinder.

Den samlede sejr er åben for alle nationaliteter, og er derfor ikke en officiel DM-titel. En engelsk indbydelse med information omkring tilmelding, præmiering osv. vil følge snarest muligt.

Share