TO DISCIPLINER
Fitness- og speedskating er to discipliner, der er i familie med hinanden. Forskellen ligger i konkurrenceelementet, som speedskating bygger på. I speedskating gælder det om at komme først, men begge i discipliner handler det om fart og om at få pulsen op.
FARTEN ER I FOKUS
Når fart er i fokus er det oplagte valg inlinerulleskøjter, idét hjulenes udformning giver mindre modstand mod underlaget og derfor triller lettere. De teknisk interesserede skælner mellem fitnessskates, semi-speedskates og speedskates. Sporten er dog oprindelig udviklet fra hurtigløb på side-by-side rulleskøjter.
I FAMILIE MED IS
Speedskating har meget til fælles med hurtigløb på isskøjter, både med disciplinerne shorttrack og longtrack. Inline speed skating-konkurrencer kan afvikles i idrætshaller, på udendørsbaner og på veje.
SPEEDSKATES
Speedskates er en specialiseret udgave af den traditionelle rulleskøjte. Støvlen er tætsiddende uden meget polstring. Den vil typisk være fremstillet af læder og carbon. For at opnå bedst ydelse kan støvler fremstilles efter afstøbning af løberens fødder. Mange speedskates kan formes efter opvarmning.
HJULENE
På klingen (rammen), som er fremstillet af aluminium eller magnesium, sidder 3 eller 4 hjul i størrelser fra 80 mm til 125 mm. I hvert hjul er to præcisionskuglelejer og en afstandsholder (spacer).
I hjulene kan anvendes almindelige kuglejer (608) eller minilejer (688) af stål. Præcisionen i kuglelejet angives med et ABEC-tal. Eksempelvis er ABEC-5 lejer mere præcise end ABEC-1 lejer. Man kan også anvende keramiske lejer.
Hjulene findes i forskellige hårdheder. Jo højere tal, jo hårdere er hjulet. Konkurrencehjul vil typisk spænde fra 81A til 87A.
SIKKEHEDSUDSTYR
Anvendelse af sikkerhedsudstyr er obligatorisk i de fleste konkurrencer. Oftest vil brug af hjelm være minimumkrav for deltagelse i konkurrencer. I børne- og ungdomsklasser anvendes også håndleds-, knæ- og albuebeskyttere.
Generelt er teknikken i speedskating en blanding af motionsrulleskøjteløb og konkurrenceisskøjteløb.
Konkurrenceløberens skøjteposition er lavere og skøjtetagene er længere end motionistens, dog ikke med så lavt tyngdepunkt og så lange skøjtetag som longtrack-skøjteløberens. Dette betyder, at rulleskøjteløberen automatisk vil have en højere kadence end isskøjteløberen.
På grund af rullemodstanden på eksempelvis asfalt, vil rulleskøjteløberen ikke have mulighed for at holde samme hastighed som isskøjteløberen. Et inline speedskating-maratonløb afvikles ofte i tider på lidt over en time, det vil sige med en gennemsnitshastighed på ca. 40 km/t.
Øvede løbere bruger teknikken double push, hvor der i hvert isæt af rulleskøjten først bliver skubbet ind under kroppens tyngdepunkt med yderskæret og derefter sættes af med inderskæret i modsat retning.
Ved sving i høj hastighed anvendes cross-over, en teknik, hvor yderskøjten i svinget føres ind over inderskøjten. Den anvendes bl.a. på indendørsbaner med snævre sving, hvor det ikke er muligt at accelerere på de korte langsider.
- T-bremsen, hvor den ene skøjte slæbes vinkelret bag den anden.
- Step-bremsen, hvor skøjterne skiftevis sættes vinklet ind foran hinanden.
- Plov-bremsen, som er kendt fra skiløb.
I konkurrencer over længere distancer løber flere deltagere sammen i packs, hvor deltagere udnytter vindskyggen af de foranløbende. Hvis der følges samme kadence, kan deltagerne ligge så tæt at underarmen kan lægges på den forankørendes ryg. Ved høje hastigheder vil der være store besparelser ved at ligge i læ. Typisk vil pulsen være 10-15 slag højere for den forreste. Man skiftes til at tage føringer for ikke at udmattes.
På professionelle hold udfører vandbærerne det hårde arbejde med at trække i front af feltet og køre lead-out i spurten for den hurtigste på holdet.
I eksempelvis maratonløb vil der hele tiden være udbrudsforsøg, men oftest bliver disse indhentet inden målstregen.
Inline speedskating-konkurrencer bliver afholdt på mange forskellige underlag:
- Trægulve i idrætshaller
- Asfalt på almindelige trafikerede veje
- Specialasfalt på rulleskøjtebaner
- Beton, bl.a. på parabolske rulleskøjtebaner
- Fliser/kakler på forskellige rulleskøjtebaner
Konkurrencer afholdes fx. på:
- 100 m-bane i idrætshaller (nationale mesterskaber)
- 200 m symmetrisk bane med hævede eller flade sving (internationale mesterskaber)
- 300 m asymmetrisk flad vejbane eller trafikvej (internationale mesterskaber)
- trafikveje (internationale mesterskaber på maratondistance)
Det internationale forbund for rullesport, World Skate, har lavet anvisninger for design af 200 m baner.
Deres filer findes her (WEB).
- Time trial
- Sprint
- Linjeløb
- Pointløb
- Udskillelsesløb
- Point-udskillelsesløb
- Stafet
- Kriterium
- Langdistanceløb
