Danish Roller Cup afdeling 2 – Roskilde
Sjællandsringen er 1,3 km lang, og vejbanen er hele 9 meter bred, så der er god plads til alle!
TID OG STED
Søndag d. 30. august kl. 10.30
Sjællandsringen, Abildgårdsvej 17, 4000 Roskilde, Danmark
Tilmeld dig her: https://danishrollercup.dk/roskilde2026/
Danish Roller Cup er en hyggelig dag for både børn og voksne.
Vi ønsker at tilgodese den store gruppe rulleskøjteløbere, der kan lide at køre lange løb. Derfor har vi i 2026 booket Danmarks største baner og tilbyder masser af rulleskøjteløb.
Første afdeling ligger i Jylland og anden afdeling på Sjælland. Man kan godt nøjes med at deltage i en af afdelingerne.
Vi glæder os til at se en masse rulleskøjteløbere til spændende og sjove konkurrencer på de nye baner.

HALVMARATON I DANMARK
Vi har haft fornøjelsen af at arrangere halvmaraton på rulleskøjter i Danmark både i 2024 og 2025.
I 2024 stod vi for et stemningsfuldt gadeløb i Herning i forbindelse med DM-ugen, mens vi i 2025 havde fået adgang til den fedeste bane i Silkeborg, nemlig Jyllandsringen.
Vi elsker at skabe rammerne for rulleskøjteløb, hvor fart, fællesskab og glæden ved at rulle går op i en højere enhed – for der er nemlig noget helt særligt ved at ræse afsted på hjul af polyurethan.
Er det dit første halvmaraton, så kan du godt glæde dig!