23/09/2023 | Begivenheder

DIF Træner 1 Aarhus 2023

DIF Træner 1-uddannelsen kommer både omkring fysisk træning, trænerrollen, idræt for børn og unge samt idrætsskader. Du får en generel introduktion til at være træner og de mest basale redskaber og forståelse for den idrætsverden, du er en del af.

Det får du ud af Træner 1

Når uddannelsen er gennemført vil du være i stand til at fungere som instruktør eller træner for hold eller individuelle udøvere på begynderniveau.

Det betyder, at du:

  • har forståelse for udviklingsmæssige forskelle på børn og voksne i forhold til træningen
  • kan udvælge og overordnet forklare indholdet i et træningsprogram – herunder opvarmningsprogram og udstrækning
  • har viden om forebyggelse af idrætsskader og betydningen af korrekt genoptræning
  • har redskaber til at kommunikere med forskellige interessenter (udøvere, forældre, trænere, ledere).

Målgruppe

DIF Træner 1-uddannelserne er for dig, som gerne vil opkvalificere dine kompetencer som træner. Du kan være udøver, fungerende træner eller forældre, som gerne vil være en endnu bedre træner.

Varighed

Kurset består af:

  1. Fire e-læringskurser  (Du skal beregne i alt 12 – 15 timer.)
  2. Kursusdag på 9 undervisningslektioner bestående af teoretiske oplæg, idrætsrelevante diskussioner, opgaver og praktiske øvelser.

Du skal have afsluttet e-læringskurset, inden du skal have kursusdagen.

Pris

Kr. 1.750 pr. deltager, inklusive forplejning.

Tid og sted

Århus
Idrætshøjskolen i Århus
Vejlby Centervej 54
8240 Risskov

Lørdag den 23. september 2023 kl. 9-18

Tilmeldingsfrist: 11. august her!

Share