30/09/2022 | Begivenheder

Disco Camp på Møn

Østmøn Inlinere har fået lokket nogle sjove, hårde, men ikke mindst retfærdige og legesyge, trænere til Møn, når de endnu en gang afholder Møn Camp Disco.

Tid og sted

Det hele sker i MOENA Møns Hallerne, Platanvej, 4780 Stege, den 30. september -2. oktober 2022.

Mødetid er kl. 18.00 d. 30. september 2022 – der er ikke aftensmad, så spis hjemmefra.

Hvem kan deltage?

ALLE kan deltage – lige fra den helt nye på hjul til OL-deltagere. Der er fokus på det sociale i kombination med træningen.

Trænerne

Nikolai og Sebastian fra Næstved Speedskating Klub kommer til Møn og står for træningen. Afhængig af deltagernes niveau er det muligt, at der kommer endnu en træner (og fjoller), men følg med på Facebooksiden og i Facebookbegivenheden.

Pris

Alle (både voksne, unge, børn, løbere, heppere og hjælpere) skal betale kr. 300,- via Mobilepay til box66054. Man er ikke tilmeldt før betalingen er gennemført!

Prisen er inklusiv overnatning i hallerne og alle måltider (undtaget aftensmad fredag, så spis inden I kommer)

Tilmeldingsfrist

Der er deltagerstop ved 250 tilmeldte. Sidste frist for tilmelding er den 16. september til pernille@manthey.nu – 22736565 eller via Messenger.

Share