17/09/2022 | Begivenheder

DM i Skaterhockey Master/Veteran/Dame 2022

DM i skaterhockey afholdes i weekenden den 17.-18. september 2022.

Der spilles indendørs i Rødovre Skaterhockeyhal på 20×40 meter bane.
Adressen er Korsdalsvej 100, 2610 Rødovre.

VIGTIGT!

  • Der spilles om titlen som skaterhockey danmarksmester for Masters samt, om kvalifikation til IISHF Masters European Cup i 2023.
  • Alle spillere skal have gyldig licens for 2022.
  • Alle hold som deltager i skaterhockey DM skal være tilknyttet en klub, som er medlem af Rullesport Danmark. Hvis man ønsker at deltage som nyt hold, så hjælper vi med etableringen af en ny klub. Det koster ikke noget som klub at være medlem.
  • Hvis du er i tvivl om din klub er registreret som medlem af Rullesport Danmark så tag kontakt til os. Alternativt kan et nyt hold blive tilknyttet en eksisterende klub.
  • Der må godt laves kombinerede hold, men en spiller kan kun spille for ét hold og skal have en aktiv skaterhockeylicens for 2022. Et kombinationshold kan ikke vinde titlen.
  • Der må ikke tackles i Masters DM og i Veteran DM.

Program

Download programmet her!

Tilmelding

Tilmelding skal ske senest én måned før stævnet (onsdag den 17. august 2022).

Tilmelding Master DM 2022

Tilmelding Veteran DM 2022

Tilmelding Dame DM 2022

Betaling for stævnet

Det koster 1.600,00 kroner per hold for deltagelse. Betaling skal være sket senest to uger før (lørdag den 3. september 2022). Betaling sker ved tilmelding.

Holddokument skal uploades ved betaling, hvorefter kopi af betaling, samt holddokument, skal fremsendes til turneringsafvikleren.

Holddokument

Holddokument skal fremsendes til turnerings-afvikleren senest to uger før stævnet (lørdag 3. september 2022).

Holddokument Master DM 2022

Holddokument Veteran DM 2022

Holddokument Dame DM 2022

Brug af spillere

Alle spillere skal have gyldig skaterhockeylicens for sæsonen 2022.

Tegn licens for 2022 her

Regler

Der spilles efter gældende IIISHF regler: IISHF Official Rule Book 2022/2023.

Alderskrav

VETERANS (WOMEN/MEN) paragraf 4.1.2

Lower Limit: A player who on completion of the current calendar year is 35 years of age or older.

Alderskravet for Veteran DM 2022 i skaterhockey er således, at spillere mindst er fyldt 35 år ved årets udgang, det vil sige født i 1987 eller tidligere.

MASTERS (WOMEN/MEN) paragraf 4.1.3

Lower Limit: A player who on completion of the current calendar year is 45 years of age or older.

Alderskravet for Master DM 2022 i skaterhockey er således, at spillere mindst er fyldt 45 år ved årets udgang, det vil sige født i 1977 eller tidligere.

DAME

All female players in the U16 and U19 age groups are allowed to play into the senior women age group. Any player who plays into a higher age group must have the approval of the player’s parents. The responsibility to obtain parental approval is on the National Member Association.

Begrænsning for deltagelse

I henhold til IISHF Regulations paragraf 17 stykke 12:

A player cannot play in the Veterans European Cup if he is also playing within another IISHF class A event within the same calendar year. Thus a player who shall play in the Veterans European Cup cannot play in another class A event in the same calendar year.

Det betyder i praksis, at man for eksempel i 2023 ikke kan deltage i både Veterans European Cup og andre IISHF mesterskaber. I Skaterhockeyreglement Danmark paragraf 19 stykke 5 hedder det: Spillere der deltager ved Veteran DM må ikke samme år deltage ved Internationalt Men Senior A klubstævner under IISHF.

Antal hold

Stævnet gennemføres, såfremt der er mindst to tilmeldte hold. Kombinationshold er tilladt.

Kombinationshold

Kombinationshold kan deltage, men har ikke mulighed for at vinde titlen som skaterhockey danmarksmester for Masters 2022.

Et kombinationshold består af spillere fra flere forskellige klubber, som deltager sammen, hvis de for eksempel ikke har et helt hold i egen klub. Spillerne skal have gyldig licens.

Dispensation for målmand

Der gives efter de gældende regler mulighed for en aldersdispensation for målmænd. De pågældende hold kan dog ikke vinde DM eller repræsentere Danmark ved en European Cup.

Officials

Hvert hold skal stille med en official til hver kamp, således der er to officials per kamp. De pågældende personer skal være tidtagere, styre udvisninger, samt udfylde kamprapport.

Hvis et hold ikke stiller med officials, så vil der blive givet bøde i henhold til gældende takst i skaterhockeyreglementet (bødetaksten er baseret på en kamp med 3×15 minutter, hvorfor bøder ved stævnet vil blive reguleret i henhold til dette).

Hvis holdene ønsker at bytte indbyrdes, er det deres eget ansvar. Det er således ikke gyldig grund, at modstanderens official kan klare opgaven for begge hold: et fravær vil blive registreret som bødegrundlag.

Dommere

Rullesport Danmark Skaterhockey vil forsøge at skaffe det nødvendige antal dommere til at afvikle kampene. Hvert hold anmodes dog om at bidrage aktivt med at stille en eller flere dommere til rådighed for stævnet.

Omklædning samt overnatningsmuligheder

Der klædes om i hallen. Der kan arrangeres omklædning og bad på Avarta Fodboldstadion.

Kommer man langvejs fra, vil man kunne overnatte på en skole i nærheden.

For både omklædning og overnatning gælder, at det skal ske efter aftale – i god tid og mod depositum.

Turneringsafvikler

Thomas Wiatr, thomaswiatr31@gmail.com, mobil 31 23 91 31.

Med venlig hilsen

Sportskomitéen for Skaterhockey under Rullesport Danmark

Share