05/10/2023 | Begivenheder

Herre DM i Skaterhockey 2023

Herre DM 2023 i skaterhockey
Hermed udsendes invitation til Herre DM i skaterhockey.
Mesterskabet afvikles af Rødovre Red Devils som den arrangerende klub i samarbejde med Rullesport Danmark Skaterhockey.
Tid og sted
Herre DM afholdes indendørs i Rødovre Skaterhockeyhal søndag den 15. oktober 2023.
Stævnerne afholdes, hvis mindst 2 hold ønsker at deltage Hvis der er mindst to tilmeldte hold til DM, så spilles der om en plads til IISHF Men European Cup i 2024 eller IISHF Men Challenge Cup, hvor vinderen har førsteret til at vælge deltagelse i én af disse turneringer. Hvis der kun er ét hold, som tilmelder sig, så får dette hold retten til at vælge IISHF-turnering i 2024. Alle spillere skal have en gyldig skaterhockeylicens for 2023 og skal være medlem af en medlemsklub under Rullesport Danmark, som er tilknyttet skaterhockey.
Tilmeldte hold p.t. I skrivende stund har 2 hold allerede tilmeldt sig så mesterskabet gennemføres. Det er Gentofte Starz (med Oliver Sommer som kontaktperson) samt Rødovre Red Devils (med Thomas Oldendow som kontaktperson).
Tilmelding
Tilmelding skal ske senest søndag den 8. oktober 2023 til skaterhockey@rullesport.dk Der kan af hensyn til planlægningen, ikke tilmeldes hold efter denne dato. Angiv venligst klubnavn, holdnavn, række samt kontaktperson. Turneringsprogrammet offentliggøres efter tilmeldingsfristen, når antallet af tilmeldte hold er fastlagt.
Betaling
Deltagergebyret vil blive opkrævet når alle udgifter til mesterskabet er kendt. Betaling skal ske via Rullesport Danmarks betalingssystem Conference Manager.

Med venlig hilsen
Thomas Oldendow Kontaktperson/Turneringsafvikler Rødovre Red Devils
Erik Sommerr Økonomisk Ansvarlig Rullesport Danmark Skaterhockey Sportskomite

Share