24/02/2024 | Begivenheder

Invitation til DM og Roller Derby Expo 2024

Roskilde Roller Derby er vært for DM 2024 og Copenhagen Roller Derby er medværter.

Format

Sportskomitéen for Roller Derby udsendte i december måned et spørgeskema til alle foreninger, for at undersøge muligheden for at afholde DM i se7ens format i 2024. Kun to foreninger har mulighed for at stille med fulde se7ens hold, indenfor WFTDAs kønspolitik/FLINTA, men der kom et godt forslag på bordet: Vi afholder en enkelt DM kamp med blandede (FLINTA) hold fra de seks danske foreninger.

Derved blev ideen om The Danish Roller Derby Expo født!

Sportskomitéen håber at dagen vil bidrage til klubudvikling, fastholdelse af nye- og gamle spillere på landsplan, lokal hvervning og promovering af sporten. Og så håber vi at starte en ny tradition så en årlig Expo kan gå på skift mellem klubberne.

Tid og sted

Lørdag d. 24. februar 2024 kl. 9:30 – 20:00 i Hal C, Roskilde Konference- og Idrætscenter, Møllehusvej 15, Roskilde.

Hal og baner

Hallen kan både rumme en kampbane og en (muligvis mindre) træningsbane, som begge kan bruges til træning om formiddagen. Det er derfor muligt at opdele træningerne, hvor det er påkrævet eller ønsket.

Vært for en træning

Er man interesseret i at være vært for en træning, eller komme med forslag til formiddagens program, må man gerne kontakte sportskomitéen snarest muligt.

Plan for dagen

Det er oplagt at formiddagens træningstid bruges til samspil og kampforberedelse, men man må gerne byde ind med forslag til andet indhold, som kan komme en bredere vifte af spillere til gode (f.eks. i form af landsholdstræning, begyndertræning, jammertræning etc.).

Eftermiddagen giver mulighed for afvikling af to 2x20min kampe og én 2×30 kamp. Vi har øremærket tiden:

2x20min til OTA/herre kamp
2x20min til juniorkamp
2x30min til DM kamp

Det er op til klubberne, om de ønsker at gøre brug af muligheden for OTA- og juniorkamp, og om de ønsker et andet spilleformat, men vi håber meget, at I har lyst til at hjælpe os med at vise publikum hele spektret af roller derby i Danmark!

Om kampene

2x20min kampene kan være med blandede danske hold, eller mod en modstander, som kan inviteres til formålet. Ønsker I at gøre brug af denne mulighed eller har i spørgsmål, bedes i kontakte sportskomitéen snarest muligt, så vi kan sætte i gang sammen. Vi vil også meget gerne sparre med jer om mulige alternativer.

DM kampen bliver 2x30min, hvor spillere fra Øst (Roskilde, Ladybugs og CRD), spiller mod spillere fra Vest (Aalborg, Smile City og O-town).

Hver forening har som udgangspunkt mulighed for at stille med fire blockere og én jammer. Man må låne spillere inden for egen region, for at fylde sit roster op. Derudover kan der søges dispensation, hvis der er behov for yderligere spillere.

Tilmelding

Danish Roller Derby Expo er gratis for deltagere, som er medlem i en danske roller derby forening. Dog kræver det tilmelding. Tilmeldingslinket bliver delt med foreningerne i løbet af uge 3.

Er man ikke medlem af en dansk forening, men ønsker at deltage i formiddagsprogrammet, er tilmeldingsgebyret kr. 100,-. Ikke-medlemmer har ikke mulighed for at deltage i eftermiddagens kampe, medmindre de er inviterede til formålet. Dog er frokost og publikumsbillet inkluderet i prisen.

Hold til eftermiddagens kampe skal tilmeldes af foreningerne. Spillere skal selv tilmelde sig til formiddagsprogrammet.

Hvad skal I gøre nu?

  • Skriv til sportskomitéen via rollerderby@rullesport.dk med spørgsmål og forslag til programmet.
  • Del invitationen med jeres medlemmer!
  • Del tilmeldingslink med jeres medlemmer, når I modtager det i uge 3.
Share