25/05/2019 | Begivenheder

Junior DM skaterhockey i U16, U19 og divisionskampe

Hermed inviteres til Junior DM i skaterhockey i U16, U19 og divisionskampe d. 25.+26. maj i Gentofte Rulleskøjtehal.

Datoer

  • Divisionskampe spilles lørdag 25. maj, samt søndag 26. maj, hvor der er ledig tid.
  • For U16 DM som udgangspunkt påtænkes lørdag den 25. maj 2019 anvendt.
  • For U19 DM som udgangspunkt påtænkes søndag den 26. maj 2019 anvendt

Der afvikles kampe, såfremt mindst to hold har tilmeldt sig.

Tilmelding

Ved tilmelding skal angives om der er villighed til at spille begge dage. Af hensyn til evt. unionssamlinger i ishockey, samt hold der kommer fra Vest for Storebælt, forsøger vi at være fleksible.

Tilmeldingsfrist hurtigst muligt og senest onsdag d. 15. maj 2019.

Årgange

U16 DM 

  • U16 som ikke er fyldt 16 år ved årets udgang dvs. max 15 år (årgange 2002-2003-2004).
  • Piger må spille 1 år længere end drengene dvs. årgang 2005 må være med i U16.
  • Et hold eller spillere må gerne deltage i en aldersgruppe over deres egen, så U13 er velkommen til at deltage.

U19 DM

  • U19 som ikke er fyldt 19 år ved årets udgang dvs. max 18 år (årgange 1999-2000-2001).
    23. april 2019.
  • Piger må spille 1 år længere end drengene dvs. årgang 2002 må være med i U19.
  • Et hold eller spillere må gerne deltage i en aldersgruppe over deres egen, så U16 velkommen til at deltage.

Divisionskampe

  • U19 hold må gerne spille med i seniorrækken (divisionskampe)
  • Niveau 1: Kvalifikation til European Cup inkl. Herre D
  • Niveau 2: Ikke kvalifikation til European Cup. Det er fx med 2 divisionsmesterskab som afslutning.
  • Niveau 3: Hyggehold (uden taklinger). Blandede hold accepteres.

Man kan kun deltage i et niveau.

Licens

Der er i 2019 blevet indført et nyt licenssystem, som skal overholdes.

Licens for skaterhockey er påkrævet for at spille skaterhockeykampe. Alle licenser bliver nulstillet hvert år 1. januar. Har du haft licens tidligere, skal den genaktiveres.

Det er nu jeres eget ansvar at gå ind og aktiverer jeres licens og der kan kun købes en licens ad gangen.

Licensen skal betales, inden du kan deltage i en kamp eller bliver skrevet på et holddokument til nationale, samt internationale kampe.

Licensen købes online og prisen er kr. 150,- for hele sæsonen. Licensnummer vil fremgå af ordrebekræftelsen.

Køb licens her! eller på Rullesport Danmarks hjemmeside (WEB).

Klubkrav

Alle hold, som deltager i skaterhockey DM, skal være tilknyttet en klub, som er medlem af Rullesport Danmark. Hvis man ønsker at deltage som nyt hold, hjælper vi med etableringen af en ny klub. Det koster ikke noget som klub at være medlem. Hvis du er i tvivl om din klub er registreret som medlem af Rullesport Danmark, så tag kontakt til os. Alternativt kan et nyt hold blive tilknyttet en eksisterende klub.

Der må gerne laves kombineret hold, men en spiller kan kun spille for et hold og skal have en aktiv skaterhockeylicens. Et kombinationshold kan ikke vinde DM eller retten til at repræsentere Danmark ved European Cup.

Banen i Gentofte

Mesterskaberne afholdes i Gentofte Rullehockeyhal (sort hal med grønne skodder) på en indendørs 20×40 meter bane.

Hallen er placeret syd for skaterbanen og nord for den store Gentofte Hal. Nærmeste S-togs station er Jægersborg, som ligger indenfor kort afstand. Det er den sorte hal lige ved Lyngbymotorvej afkørslen.

Adressen er Ved Stadion 16, 2820 Gentofte.

Praktiske forhold

Omklædning sker omkring banen og der vil være opsat markeringer for hvor de enkelte hold kan opbevare deres udstyr på bænke i hallen.

Der er ikke mulighed for bad i rulleskøjtehallen, men badefaciliteter findes i Gentofte Sportspark (normalt omklædningsrum 2 og 6). Spørgsmål omkring brugen af omklædningsrum skal rettes til stadionvagten.

Regler for skaterhockey

Der spilles efter det internationale regelsæt for skaterhockey, som kan downloades fra det internationale forbunds IISHF’s hjemmeside (WEB).

Der spilles med fire udespillere og én målmand, uden nogen offside regler. Kropskontakt er tilladt, dog kun så længe spilleren er i besiddelse af bolden.

Såfremt kampen er endt uafgjort, spilles der fem minutter forlænget spilletid med golden goal med tre mod tre udespillere. Ved uafgjort efter forlænget spilletid er der straffeslag med fem skud til hvert hold.

Kvalificeringsturnering

Junior DM i skaterhockey er kvalifikationsturneringen til deltagelse ved det internationale forbunds IISHF European Cup for klubhold i 2020. Turnering afvikles i U13, U16, samt U19 rækken.

Nr. 1 ved DM for U13, U16, samt U19, kvalificerer sig til at repræsentere Danmark ved European Cup for klubhold i 2020. Turneringen arrangeres af det internationale inline skaterhockey forbund IISHF.

Nr. 2 ved DM for U13, U16, samt U19, vil få en reserveplads, som giver deltagelse, såfremt der måtte være ledige pladser til European Cup.

Kombinationshold

Der må gerne laves kombineret hold, men en spiller kan kun spille for et hold og skal have en aktiv juniorlicens. Et kombinationshold kan ikke vinde DM eller retten til at repræsentere Danmark ved European Cup.

Deltagergebyr

Der er et deltagergebyr ved DM på kr. 400,- pr. deltagende hold. Deltagergebyret går til præmier og medaljer, samt udgifter til dommere og officials.

Der kommer snarest et link til betaling af deltagergebyret.

Tilmelding

Tilmelding skal ske hurtigst muligt til Skaterhockeys Turneringsafvikler på e-mail sommer.erik@gmail.com.

Rejsedokument/holdskema

Hvert hold skal udfylde og betale for et rejsedokument/holdskema, med angivelse af alle deres spillere. Husk at uploade det færdige rejsedokument/holdskema og angiv stævne, klub- samt holdnavn.

Bemærk at prisen afhænger af hvornår rejsedokumentet afleveres. Hvert rejsedokument koster et gebyr.

Download Rejsedokumentet her! (WEB)

Upload og betal for Rejsedokumentet her! (WEB)

Turneringsprogram

Turneringsprogrammet offentliggøres, når antallet af tilmeldte hold er fastlagt, efter tilmeldingsfristen.

Turneringsprogram U19 (PDF)

Der spilles i en række, såfremt der er mindst to deltagende hold.

Turneringsledelse

Rullesport Danmark Skaterhockey står for afviklingen af stævnerne i samarbejde med Gentofte Rulleskøjteklub. Skriv til sommer.erik@gmail.com.

Share