07/04/2019 | Begivenheder

Repræsentantskabsmøde 2019 og infomøde

Rullesport Danmark indkalder jf. vedtægternes § 9 stk. 3 til ordinært repræsentantskabsmøde søndag den 7. april kl. 13.00 i Idrættens Hus, 2605 Brøndby, mødelokale Gunnar Nu 1.

Tilmelding

Tilmelding til mødet skal ske her (WEB).

Ønsker du at deltage over nettet (Messenger), skal du kontakte Maria Nube på mn@rullesport.dk.

Forslag

Forslag indsendt inden d. 10. marts vil blive behandlet på repræsentantskabsmødet. Forslag skal sendes skriftligt til formanden på mail formand@rullesport.dk.

Skriftligt materiale

Dagsorden, beretning, regnskab, budget samt indkomne forslag vil blive fremsendt til klubberne 14 dage forud for repræsentantskabsmødet.

Stemmeret

Hver forening har én stemme. De foreninger/klubber, hvis formand er forhindret i at deltage i repræsentantskabsmødet, kan lade sig repræsentere ved fuldmagt ved et andet medlem af foreningen/klubben.

Fuldmagt skal afleveres ved repræsentantskabsmødets start.

Fuldmagten kan findes her (WEB).

Rullesport Danmarks love

Rullesport Danmarks vedtægter findes her (WEB).

Informationsmøde

Inden repræsentantskabsmødet afholdes et informationsmøde med status på organisationsstrukturændringsplanerne. På mødet får foreningerne mulighed for at høre om bestyrelsens planer for ændring af Rullesport Danmarks organisatoriske opbygning.

Bestyrelsen har arbejdet med planerne i et år nu og der er endnu et år før en ny struktur skal vedtages. Foreningerne inviteres derfor til at komme med kommentarer til de nuværende planer.

Mødet afholdes samme sted som repræsentantskabsmødet fra kl. 10.30-12.00.

Læs invitationen her (WEB).

 

Share