18/09/2022 | Begivenheder

U14 Pige DM 2022 i Skaterhockey

U14 Pige DM i skaterhockey afholdes i søndag 18. september 2022. Der spilles om titlen som skaterhockey danmarksmester for U14 Piger.

 

Adresse

Der spilles indendørs i Rødovre Skaterhockeyhal (Korsdalsvej 100, 2610 Rødovre) på 20×40 meter bane.

Program

Der afholdes DM i flere klasser i weekenden 17.-18. september. Download programmet her!

Hvem kan deltage?

Alle spillere skal have gyldig licens for 2022. Licenser skal tegnes her: https://www.conferencemanager.dk/licenserskaterhockey/conference

Alle hold som deltager i skaterhockey DM skal være tilknyttet en klub, som er medlem af Rullesport Danmark. Hvis man ønsker at deltage som nyt hold, så hjælper vi med etableringen af en ny klub. Det koster ikke noget som klub at være medlem.

Hvis du er i tvivl om din klub er registreret som medlem af Rullesport Danmark så tag kontakt til os. Alternativt kan et nyt hold blive tilknyttet en eksisterende klub.

Der må godt laves kombinerede hold, men en spiller kan kun spille for et hold og skal have en aktiv skaterhockey licens for 2022. Et kombinationshold kan ikke vinde titlen.

Regler

Der spilles efter gældende IIISHF regler: IISHF Official Rule Book 2022/2023.

U14 Piger spiller 1 kamp med 3 x 15 min.

Der må ikke tackles i U14 Pige DM!

Officials

Hvert hold skal stille med en official til hver kamp, således der er to officials per kamp. De pågældende personer skal være tidtagere, styre udvisninger samt udfylde kamprapport. Hvis et hold ikke stiller med officials, så vil der blive givet bøde i henhold til gældende takst i skaterhockeyreglementet (bødetaksten er baseret på en kamp med 3 x 15 minutter, hvorfor bøder ved stævnet vil blive reguleret i henhold til dette).

Hvis holdene ønsker at bytte indbyrdes, er det deres eget ansvar. Det er således ikke gyldig grund, at modstanderens official kan klare opgaven for begge hold: et fravær vil blive registreret som bøde grundlag.

Dommere

Rullesport Danmark Skaterhockey vil forsøge at skaffe det nødvendige antal dommere til at afvikle kampene. Hvert hold anmodes dog om at bidrage aktivt med at stille en eller flere dommere til rådighed for stævnet.

Antal hold

Stævnet gennemføres, såfremt der er mindst to tilmeldte hold. Kombinationshold er tilladt.

Tilmelding

Tilmelding skal ske senest torsdag den 1. september 2022: https://www.conferencemanager.dk/dmu14pige2022

Bemærk at U14 DM har modtaget økonomisk støtte og at der derfor ikke opkræves betaling, ud over den obligatoriske licens for hver spiller.

Holddokument

Holddokument skal fremsendes til turneringsafvikleren senest to uger før stævnet (lørdag den 3. september 2022). Holddokumentet kan downloades her!

Omklædning samt overnatningsmuligheder

Der klædes om i hallen. Der kan arrangeres omklædning og bad på Avarta Fodbold Stadion.

Kommer man langvejs fra vil man kunne overnatte på en skole i nærheden.

For både omklædning og overnatning gælder, at det skal ske efter aftale – i god tid og mod depositum.

Turneringsafvikler

Thomas Wiatr, thomaswiatr31@gmail.com, mobil 31 23 91 31.

Med venlig hilsen

Sportskomitéen for Skaterhockey under Rullesport Danmark

Share