VARK Stævne 2026
Vallensbæk Rulleskøjteklub afholder et familie- og speedstævne for rulleskøjteløbere i alle aldre.
TID OG STED
Lørdag den 8. august 2026 kl. 10-17.
Der er mulighed for opvarmning på banen fra kl. 9-10.
Vallensbæk Vand- og Idrætsby, Idræts Allé 2, 2665 Vallensbæk Strand (rulleskøjtebanen)
OM STÆVNET
Der er to rækker, man kan tilmelde sig: familie eller speed. Hvis man er garvet rulleskøjteløber og tænker man kan begge dele, er der måske også mulighed for det.
Familierækken: Målgruppen er løbere på begynder/let øvet niveau, som typisk ruller på familie-/begynderhold. Hvis forhindringsbaner og behændighed er noget du synes er sjovt, er dette din række. Vi tilstræber, at man kommer til at løbe med nogen på ens eget niveau.
Speedrækken: Mere traditionelle speed discipliner. Hvis du kunne lide at deltage i de traditionelle Danish Roller Cup, er dette rækken for dig. Der vil være twist på enkelte løb.
Der vil være mulighed for at tilkøbe overnatning fra fredag til lørdag med tilhørende morgenmad i multisalen, på den nærliggende Vallensbæk Skole.
LØB
Familierækken: 100m – m. udfordring, Linje – Minutløb, Forhindringsløb og Huskeløb
Speedrækken: Fly lap, Linjeløb, Udskillelse og Point
For linjeløb er der indledende og finaler og der inddeles i klasser efter første løb.
BANEN
Banen er en asfalteret 400 m oval bane med bløde kurver og lange stræk på langsiderne.
FORPLEJNING
Caféen i Idrætscenteret har desværre ikke åbent på dagen, grundet ferie, så det er en god idé at tage lidt mad med, så man kan få fyldt depoterne op i løbet af dagen. Vi regner med at have en bod med lette snacks og lidt at drikke.
FRIVILLIGE
Det er første år vi holder VARK stævne i dette format, og intet stævne uden frivillige. Hvis du alligevel er på banen – måske fordi du kender nogen der deltager, eller bare har lyst til at hjælpe og være en del af fællesskabet, så håber vi, at du vil give en hånd med og melde dig som frivillig til stævnet. Du behøver ikke sætte hele dagen af 🙂
VARK BATTLE T-SHIRT
Har du en t-shirt, du er glad for, og som du gerne vil have tryk på? Nu har du muligheden for at starte din helt egen VARK BATTLE T-Shirt. Vi har trykmaskinen og har bestilt VARK Stævne 2026 tryk, du kan få på din t-shirt. Tag den med igen næste år og få 2027 stævne trykket også.
DELTAGERPRIS
Early birds DKK 150,- (senest 1. juli)
Late birds DKK 250,- (fra 2. juli og senest 25. juli)
OVERNATNING FREDAG TIL LØRDAG: DKK 50,-
TILMELDING
Tilmeld dig på https://vark.dk
PRÆMIERING
I speedskating på rulleskøjter er der en tradition for, at alle altid får en medalje, samt at alle løb og distancer præmieres for alle aldersklasser. Til vores stævne giver vi placeringsmedaljer (guld, sølv og bronze) til speedrækken for løbere fra og med 13 år. Alle andre løbere – familie og speed under 13 år – vil blive præmieret med et diplom, hvor man kan se, hvordan man har klaret sig i løbene.
Det betyder ikke, at medaljer er “forkerte” – men at måden vi taler om dem på betyder meget.
Vi kommer derfor også til at stille deltagermedaljer til rådighed, som man kan vælge at tage med hjem eller lade være. Vi vælger at fokusere på medaljen som et minde – ikke et “bevis” på værdi eller talent.
Dette er med til at understøtte måden vi i klubben arbejder med at stå på rulleskøjter:
- Personlig udvikling: fx “du forbedrede din egen tid”, “du holdt teknikken i svinget”, “du turde åbne op på langsiden”. (I speed skating giver det god mening at måle fremgang mod sig selv).
- Indsats og mod: fx “du prøvede igen”, “du holdt fokus, selvom du var nervøs”.
- Fællesskab og god stævnekultur: fx at hjælpe hinanden, klappe af andre og have en tryg stemning. Der vil derfor være særlige præmieringer i løbet af dagen med fokus på netop dette.
Sådan kan I som vigtige personer støtte (det virker i praksis)
Hvis I vil hjælpe især børnene til at få mest muligt ud af sporten, så prøv gerne at spørge ind til oplevelsen frem for medaljen:
- “Hvad var sjovest i dag?” , “Hvad lykkedes du med?” eller “Hvad vil du prøve næste gang?”
Og ros gerne indsats og læring – det er den type feedback, der ifølge forskningen typisk styrker motivationen bedre end selve belønningen.
Tak fordi I bakker op om, at VARK er et sted, hvor børn og rulleglade sjæle både får lov at konkurrere og udvikle sig i et trygt fællesskab.
Uanset om du er hjælper, løber eller andet glæder vi os til at se dig til VARK stævne 2026
Spørgsmål kan rettes til staevne@vark.dk