07/08/2017 | Nyheder

FRISK afprøver nyt tiltag

FRISK (Frederiksund Rulleskøjteklub) afprøver et nyt tiltag, når de i dag starter den nye sæson op.
 
Som noget nyt arrangerer klubben ”hyggerul” om søndagen kl. 14.00-15.00. Tilbuddet er for alle løbere og den kommende tid vil klubben evaluere, om tilbuddet skal fast på programmet.
 
Formålet med “hyggerul” er at skabe et stærkere socialt liv på tværs i klubben og give mulighed for, at løbere i alle aldre kan lære hinanden bedre at kende.
 
Samtidig starter klubben en forældrecafé, hvor de voksne får mulighed for at lære hinanden bedre at kende over en kop kaffe eller the.
 
FRISK oplyser, at der ikke et træner på under “hyggerul”, men at aktiviteten vil være forældrestyret.
 
Om den kommende sæson fortæller formanden Frank Davidsen, at der bliver fart på fra starten. Allerede i september afvikles ”kom godt i gang”-træningsseminaret, og både spirer og debutanter er indbudt til stævne i Horsens d. 16. september.
 
Klubben håber på en fantastisk sæson med masser af rulleskøjtning, hygge og oplevelser.
Du kan følge med i klubbens aktiviteter på deres hjemmeside.
 
Share