Holland-Cup i Heerde – et af Europas bedste inline-stævner
I Heerde syd for Zwolle afholdes fra d. 06.-07. maj 2017 Der Internationales Holland-Cup, som betragtes som et af Europas bedste inline-stævner med deltagelse fra mange af de bedste løbere i Europa. I modsætning til mange andre stævner er dette kun målrettet til bruttotruppen, da der kun knokureres i kategorierne fra Kadet til Senior. Der er sat begrænsning på deltagerantallet til 400 personer, det vil sige 50 personer i hver kategori (Damer & Herrer).
Løbet er et af udtagelsesstævnerne for bruttotrupløbere som vil i betragtning til landsholdet til EM.
Transport
Afgang torsdag den 04. april kl. 22.00 fra Idrættens hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, hvor deltagerne skal være behjælpelige med at hente udstyr fra Rullesports Danmarks kælderlokale. Herfra kører mini-busserne til Slagelse med opsamling ved Slagelse Rulleskøjtestadion, Oehlenschlægersgade, 4200 Slagelse. Herfra udrejse over Fyn.
Alt efter deltagerantal kan det være nødvendigt med chauffører til turen, så løbere over 25 år må påregne at skulle køre udlejningsbiler.
Hjemkomst om morgenen mandag den 08. maj med afsætning i modsat rækkefølge, hvor vi regner med at være ved Idrættens hus, senest kl. 10.00.
Distancer & klasseopdeling kan ses på arrangørernes hjemmeside her (web)
Følg også med på Facebook her (web)
Tilmelding
Klubvis samlet via mail til Gert Lindenskov, lindenskov@mail.dk
Tilmeldingsfrist: mandag den 03. april 2017, kl. 20.00
BEMÆRK, tilmelding til stævnet er løberens eget ansvar da det sker over European-Cup hjemmesiden, senest den 01. maj 2017
Pris
Sportskomiteen for Fitness & Speed har i år besluttet at støtte turen med et tilskud til fælles bus.
Budgettet viser, at der vil være en deltagerpris på ca. kr. 1.000,-/deltager, som dækker de primære udgifter som transport, overnatning & bespisning på stævnedagene.
Opkrævning for turen sker klubvis umiddelbart efter tilmeldingsfristen. Dog forbeholder vi os retten til at hæve prisen med indtil kr. 100,-/deltager, ved få tilmeldinger. Bliver man nød til at framelde sig turen efter tilmeldingsfristen, er beløbet i princippet tabt.
For yderligere oplysninger, kontakt Gert Lindenskov på lindenskov@mail.dk