27/05/2019 | Nyheder

Horsens Rulleskøjteklub til Berlin

For femte år i træk tager Horsens Rulleskøjteklub til Berlin i Kr. Himmelfartsferien, for at besøge venskabsklubben OSC Berlin.

Deltagerrekord

I år sætter vi atter ny rekord i deltagelsen, idet 15 løbere er tilmeldt. Med trænere, forældre og søskende kommer vi op på en gruppe på 41, der onsdag den 29. maj fordelt i ni biler drager mod Berlin.

Hårdt træningsprogram

For løberne er der absolut ikke tale om nogen ferietur. De deltager i et træningsseminar sammen med flere andre klubber, og der er fuldt træningsprogram torsdag, fredag og lørdag. Vi har god erfaring med dette træningsseminar, og vi kan ofte se, at løberne udvikler sig i løbet af disse dage.

Danske klubber

Ud over Horsens Rulleskøjteklub deltager også den nye klub ART, samt Kalundborg Rulleskøjteklub, Jyderup Rulleskøjteklub og Næstved Idrætsforenings Rulleskøjteklub.

Share