08/12/2017 | Nyheder

Er jeres trænere klædt godt på?

Tilmelding til DIF’s tæneruddannelse

Flere klubber har efterspurgt træneruddannelser og vi håber derfor at mange får mulighed for at deltage på uddannelserne i januar 2018.

Danmarks Idrtætsforbunds (DIF’s) træneruddannelser består af to dele:
1) en idrætsspecifik del
2) en generel del
Det er den generelle del, som DIF tilbyder i januar 2018. Den idrætsspecifikke del er unik for hver af Rullesport Danmarks discipliner. Kontakt kontoret på info@rullesport.dk, hvis I vil have informationer om jeres idrætsspecifikke træneruddannelse.

Der er flere niveauer af træneruddannelser og i januar er det træner I og træner II, der er på programmet. Generel information om DIF’s træneruddannelser findes her (WEB).

Mål med træneruddannelserne

Den gode træner skal ikke bare mestre taktik og teknik i sin idræt, men også kunne planlægge træningen over tid, instruere, indtænke konditions- og styrketræning, kommunikere klart og meget mere. Det kræver en masse kompetencer at stille sig op foran en gruppe idrætsudøvere. Heldigvis er der hvert år tusindvis af frivillige, som vælger at tage udfordringen op. En del af dem vælger samtidig at blive klædt bedst muligt på til rollen som træner – nemlig ved at tage en træneruddannelse.

Om Træner I – DIF-delen

Halvdelen af uddannelsen tages som e-læringskurser, der skal være afsluttet, inden man møder op på kursusdagen. Der gives adgang til e-læringskurserne ca. 3 uger før kursusstart. På DIF Træner I får trænerne en generel introduktion til at fungere som træner i en idrætsforening og de mest basale redskaber. Uddannelsen kommer omkring fysisk træning, trænerrollen, idræt for børn og unge, samt idrætsskader.
Datoer: E-læring & 27.-28. januar 2018

Om Træner II – DIF-delen

På DIF træner II bliver man i stand til at varetage årsplanlægningen og man får viden og redskaber til at arbejde med træningsplanlægning. Man får også en større indsigt i de mange faktorer, der indvirker på præstation og træning, fx kondition, kost og mentale aspekter.
Datoer: 9.-11. marts & 6.-8. april & 14.-15. april 2018

Tilmelding og tilskud

Træner I giver adgang til Træner II. Tilmelding til uddannelserne skal ske gennem klubbestyrelserne. Mange kommuner giver tilskud til uddannelser. Kontakt din kommune og hør hvilken ordning I har.
Mere info og tilmelding til Træner I her (PDF).
Mere info og tilmelding til Træner II her (PDF).

Share