09/11/2026 | Nyheder

Pressemeddelelse: Horsens Rulleskøjteklub vært ved Danish Cup for første gang

Den 6.-8. november var Horsens Rulleskøjteklub for første gang vært ved Danish Cup – og det blev en fantastisk weekend!

Gedved Hallen dannede rammen om tre dage med masser af flotte kunstskøjteprogrammer, både i solo og show, hvor løbere fra nær og fjern viste deres kunnen og begejstring for sporten.

En helt særlig gæst var denne gang med til at gøre stævnet ekstra specielt. For første gang havde vi besøg fra Italien af Nicola Genchi, Chairman of the Artistic Technical Commission.

Fra venstre: Mie Schmidt, Rebecca Duris, Karina Leed, Cahtrine Von Pein, Nicola Genchi, Dorthe Hartvig og Thea Rasmussen.

Nicola Genchi er en af hovedkræfterne bag en stor udvikling inden for kunstrulleskøjtesporten. Han har stået i spidsen for udviklingen og implementeringen af det nye og mere objektive bedømmelsessystem, RollArt.

Gennem sit arbejde har han blandt andet været med til at udarbejde officielle reglementer og fagbøger om sportens udvikling. Han rejser desuden verden rundt for at uddanne og videreformidle sin store viden til trænere, løbere og dommere.

Det fornemme besøg gav de danske dommere en helt særlig mulighed for at få ny viden, inspiration og værdifuld læring, som kan være med til at styrke udviklingen af kunstrulleskøjtesporten i hele Danmark.

For Horsens Rulleskøjteklub har det været en stor glæde og ære at være vært for Danish Cup for første gang. En weekend fyldt med sport, fællesskab, flotte præstationer og gode oplevelser – som vi ser tilbage på med stor stolthed og glæde.

For mere info om Horsens Rulleskøjteklub, kontakt 8700hsk2015@gmail.com

Fotos: Hanne Mønster.

Share