Prøv Roller Derby i Smilets By
Super alternativ til fitness
Mangler du en holdsport eller et alternativ til at melde dig ind i et fitnesscenter efter nytår?
Så kan du stå på rulleskøjter sammen med Smile City Rollers!
Følg med på Facebook her (WEB).
Målgruppe
Træningerne er åbne for alle køn, størrelser og erfaringsniveauer – dog skal du være fyldt 18 år for at være med. Klubben hjælper dig i gang med låneudstyr, så bare kom som du er.
Tid og sted
Den første træning er søndag d. 6. januar kl. 13-16 i Tilst Hallen, Tilst Skolevej, 8381 Tilst, Arhus.
Klubben giver en introduktion til vores sport, Roller Derby, og de mest basale rulleskøjteteknikker – der vil også være KAGE!
Det er ganske gratis og uforpligtende at være med 1. gang, og derefter kan du melde dig ind og være med til klubbens træninger op til tre gange om ugen, hvor de tager hånd om at udvikle dine skating-færdigheder.
Tilmelding
Tilmelding via start@smilecityrollers.dk er nødvendig, så klubben kan have låneudstyret klar til dig og alle dine venner.
Hvad er Roller Derby?
Roller Derby er en holdsport med fuld kontakt, der bliver spillet på side-by-side rulleskøjter. Den bliver spillet af to hold på en oval bane, med fem spillere fra hvert hold på banen af gangen.
Hvert hold har en jammer – jammeren har en stjerne på hjelmen. De fire andre spillere bliver kaldt blockere. Jammerens opgave er at komme forbi modstanderens blockere, og blockernes job er at forhindre modstanderens jammer i at komme forbi, samtidig med at de hjælper deres egen jammer. Jammeren scorer point for hver af modstanderens blocker de kommer forbi, og det hold, der har flest point til sidst vinder.
Det er en sport, der er både actionpacked og taktisk. En sport, hvor det både kan være en fordel at være stor og hårdtslående eller lille og hurtig. Og så er det super sjovt!