24/06/2019 | Nyheder

Rødovre Red Devils ryddede bordet ved IISHF U13 European Cup 2019

IISHF U13 European Cup 2019 i skaterhockey blev afviklet d. 21.-23. juni 2019 i Kaarst, Tyskland.

Glat gennem kvart- og semifinale

Red Devils, som blev nr. 2 på hjemmebane i 2018, repræsenterede Danmark i turneringen. Holdet gik videre fra kvartfinalen, da de vandt med 6-0 over IHC Wolfurt Walkers (AT). Lige så fint gik holdet videre fra semifinalen, med en sejr på 8-0 over Bissendorfer Panther (DE).

Kamp mod værterne i finalen

I finale mødte Rødovre Red Devils værterne fra Crash Eagles Kaarst (DE) og også her løb danskerne med sejren med 8-0 (4-0, 4-0).

Gjorde rent bord

Rødovre Red Devils vandt alle sine otte kampe i turneringen med en samlet målscore på 58-2.

All stars

Anton Linde fra Rødovre Red Devils kom på turneringens All Star hold.

Livestream

Links til livestream U13 European Cup 2019 leveret af værtsklubben Crash Eagles Kaarst:
Fredag (WEB)
Lørdag (WEB)
Søndag (WEB)

Share