16/08/2017 | Nyheder

Unionen tager på klubbesøg – Road Trip!

…og invitationer er netop sendt ud til Rødovre Red Devils, Vanløse Rulleskøjteklub, CIC, Østerbro Skaterhockey, ORK, Kolding Knights, O-Town Roller Derby, Svendborg Roller Derby, Hockey Pockey Svendborg, NSK, Næstved Idrætsforenings Rulleskøjteafdeling, Herluf Magle Skaterhockey Klub, Haslev Inline Team, Greve Trim, Roskilde Skiklub, Roskilde Roller Derby, Hal 12, VARK, Rulnord, Alsønderup, FRISK og Smørum Rulleskøjteklub!

Invitationer til landets øvrige klubber kommer ud, når tid og sted er på plads 

I løbet af efteråret 2017 tager Rullesport Danmark på Road Trip og håber at møde alle klubber. Vi planlægger ca. 11 møder med 3-6 klubber pr. møde.

Rullesport Danmark er repræsenteret ved udviklingskonsulent Maria Nube og, i det omfang det kan lade sig gøre, et medlem af bestyrelsen.

Formål
Rullesport Danmark vil gerne lære klubber at kende og håber også de I er interesserede i at lære os at kende. På den måde finder vi i fællesskab frem til hvordan vi støtter hinanden bedst muligt. Samtidig får I viden om hvilke klubber der ligger i nærheden af jer og vil få mulighed for at skabe nye relationer og sparringspartnere.

Målgruppe
Møderne er målrettet bestyrelsesmedlemmer.

Mødernes program

  • Introduktion til unionen med info om planerne for de næste fire år og om hvordan I kan bruge os
  • Klubvis præsentation
  • Pause med kaffe og te, samt lidt kage og frisk frugt
  • Erfaringsudveksling og vidensdeling
  • Snak om hvad I oplever er svært og hvad der er gået godt det seneste år.

 

– så prik jeres bestyrelser og sig at de skal tilmelde sig! Vi glæder os!

Share