En rulleskøjtebane til alle aldre, med rulleskøjter til leje – det er drømmen.

Et sikkert sted til børn og nybegyndere med et glat, jævnt gulv, hvor nye og nysgerrige skatere kan prøve rulleskøjter, uden en stor investering.

Rulleskøjtesporten er en social sport uden teknologiens distrahering og stedet vil kunne bruges til at holde mange aktiviteter, lege og konkurrencer for skatere.

Lani Feldstedt, der har startet underskriftsindsamlingen, håber at flere hundrede vil støtte projektet, ved at underskrive. Hendes plan er at indbringe ønsket for kommunen.

“Jeg har til hensigt at give dem mit forslag, uanset hvor mange underskrifter vi ender med. Det er dejligt at have et antal til at vise interesse, men jeg tror også, at der er mange mennesker her, der ville have gavn af en rulleskøjtebane, så jeg vil stadig argumentere for det.”

Støt ved at skrive under her!

Mødet er udskudt til efteråret 2026

Kunstløbskomitéen indkalder hermed til årsmøde 2026.

Tid og sted

Torsdag d. 18/6 2026 kl. 18.30-21.00 i Knabstrup Hallen, Ventedgårdsvej 42, 4440 Mørkøv.

Stemmeberettigede

Hver klub har én stemme ved formanden eller et medlem for klubben, som har fuldmagt fra formanden.

Forslag

Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal være komitéformanden i hænde senest d. 4/6 2026, som er to uger før årsmødet. De indkomne forslag udsendes d. 11/6 2026, som er én uge før årsmødet.

Dagsorden for Årsmødet

1 Valg af ordstyrer og referent

2 Valg af stemmetællere

3 Godkendelse af fuldmagter

4 Beretning fra sportskomitéen

5 Behandling af indkomne forslag

6 Valg til sportskomitéen:

a Formand/forperson (2 år, i lige år)

b Økonomiansvarlig (2 år, i ulige år)

c Komitémedlem (2 år, i lige år)

d Komitémedlem (2 år, i ulige år)

e evt. Komitémedlem (2 år, i lige år)

f evt. Komitémedlem (2 år, i ulige år)

g 1-2 Suppleanter (1 år)

7 Eventuelt

Vi henleder opmærksomheden på, at man ifølge Rullesport Danmarks vedtægter § 10.3, for at være valgbar til sportskomité, skal være myndig, have dansk statsborgerskab eller være bosat i Danmark, og være medlem af en klub i Rullesport Danmark.

Hvis ikke man har mulighed for at møde op til årsmødet, så kan man alternativt deltage virtuelt via Teams (dog ikke med taleret, men med mulighed for at stille spørgsmål via chatfunktionen i Teams). Alle, som deltager i årsmødet, skal være medlem af en klub under Rullesport Danmark.

Tilmeldingsfrist

Alle deltagere i årsmødet (både fysisk og virtuelt) tilmeldes klubvis SENEST torsdag d. 4/6 2026 til ullakunkel@outlook.com.

Download Excel-ark her og brug ved tilmelding.

Evt. deltagere fra Rullesport Danmarks bestyrelse, dommere samt sportskomitéen tilmelder sig direkte til ullakunkel@outlook.com.

Der vil være kaffe/the til rådighed i forbindelse med årsmødet.

Det er første gang der er mulighed for rulleskøjteløb på banen i Padborg. Banen er 2,0 km lang, og er dermed en af de længste i Danmark. Banen er meget bred – de fleste steder 11 meter bred, så der er god plads til alle, uanset hastighed.

TID OG STED

Søndag d. 14. juni kl. 10.00
Padborg Park Motorbane, Flyvepladsen 10, 6330 Padborg, Danmark

Tilmeld dig her: https://danishrollercup.dk/padborg2026/

Danish Roller Cup er en hyggelig dag for både børn og voksne.Vi ønsker at tilgodese den store gruppe rulleskøjteløbere, der kan lide at køre lange løb. Derfor har vi i 2026 booket Danmarks største baner og tilbyder masser af rulleskøjteløb.

Første afdeling ligger i Jylland og anden afdeling på Sjælland. Man kan godt nøjes med at deltage i en af afdelingerne.

Vi glæder os til at se en masse rulleskøjteløbere til spændende og sjove konkurrencer på de nye baner.

HALVMARATON I DANMARK

Vi har haft fornøjelsen af at arrangere halvmaraton på rulleskøjter i Danmark både i 2024 og 2025.

I 2024 stod vi for et stemningsfuldt gadeløb i Herning i forbindelse med DM-ugen, mens vi i 2025 havde fået adgang til den fedeste bane i Silkeborg, nemlig Jyllandsringen.

Vi elsker at skabe rammerne for rulleskøjteløb, hvor fart, fællesskab og glæden ved at rulle går op i en højere enhed – for der er nemlig noget helt særligt ved at ræse afsted på hjul af polyurethan.

Er det dit første halvmaraton, så kan du godt glæde dig!

Rullesport Danmark og sportskomitéen for kunstrulleskøjteløb inviterer til årets danske mesterskaber og landsmesterskaber i Solo 2026.

Tid og sted

Lørdag d. 6. juni – søndag d. 7. juni 2026 i Ådalens Skole, Kornvænget 4, 3600 Frederikssund.

Solo

Der kan stilles til start i alle nationale og internationale solorækker (individuelle rækker, samt parløb) og disciplinerne afvikles i henhold til SSR.

Komitéen forbeholder sig ret til – som aftalt med dommerne – at opdele spire- og debutantrækker på en passende måde, således at rækkerne ikke bliver alt for lange.

Stævnegebyr

Solo: 225 kr. pr. løber
Parløb: 120 kr. pr. løber

Tilmelding og tilmeldingsfrist

Tilmeldinger indtastes i det medfølgende regneark og skal indeholde:

  • løbers navn
  • fødselsdato
  • række
  • klub

De prædefinerede formateringer i templaten skal anvendes.

Tilmelding og betaling foretages klubvis via Conference Manager senest onsdag d. 29. april 2026, hvor det udfyldte regneark uploades via følgende link:

https://www.conferencemanager.dk/dmlmisolo2026-kunst

Samtidig sendes en kopi af tilmeldingslisten pr. mail til lesya.hytholm@hotmail.com.

Overholdes tilmeldingsfristen ikke, kan løbere miste muligheden for at stille op til stævnet.

Ved afbud efter tilmeldingsfristen refunderes gebyret ikke.

Programmusik

Musikken skal uploades af jeres musikansvarlige på musikboksen: http://musikbox.kunst.rullesport.dk.

Sidste frist for upload af musikken er torsdag d. 28. maj 2026.

Vejledning til musik, herunder navnestandard, kan downloades fra musikboksen.

Ved behov for hjælp eller yderligere information vedrørende programmusik, kan jeres musikansvarlige kontakte musik-koordinatoren Bo Richelieu-Andersen på bo.richelieu-andersen@proton.me.

PECS

PECS (Program Element Content Sheets) for Debutant-rækker og opefter skal sendes på mail til PECS-koordinatoren Morten Mathiasen på mkm@mkmbyg.dk.

Sidste frist for fremsendelse af PECS er torsdag d. 28. maj 2026.

Husk at der skal påføres tider for elementerne – alternativt bliver løberen ikke bedømt.

Tidsplan og startrækkefølge

Listerne vil blive udsendt snarest muligt efter tilmeldingsfristens udløb, og senest én uge før stævnet.

Øvrig information

Der vil være mulighed for at købe mad, snacks samt kolde og varme drikkevarer.

Det er ikke tilladt at medbringe egen forplejning.

Venlig hilsen
På kunstløbskomitéens vegne
Lesya Hytholm

Rullesport Danmark har, i samarbejde med Slagelse In-Line Klub, fornøjelsen af at indbyde til årets DM på vejbane.

De danske mesterskaber er åbne for alle løbere, der er danske statsborgere eller som er tilmeldt folkeregisteret i Danmark, og som er medlem af en klub under Rullesport Danmark.

Deltagelsen kræver gyldig licens. Hvis en løber ved tilmeldingen ikke har en licens, vil en licens blive oprettet.

Tid og sted

Konkurrencen afholdes 6. juni 2026 på Slagelse Rulleskøjtestadion, Oehlenschlægersgade 6B, 4200 Slagelse.

Løbsafvikling

Mulighed for opvarmning fra kl. 09.00

Løbsstart kl. 10.00

Se alle distancer her!

Baneforhold

Vejbanen er en 300 meter udendørs asfaltbane med ét højresving.

Startgebyr

150 kr. pr. deltager

Tilmelding

Tilmelding skal ske klubvis ved at DOWNLOADE og udfylde det officielle tilmeldingsark, som er at finde på Rullesport Danmarks hjemmeside: https://www.rullesport.dk/speed/tilmeldingsark.

Husk at tilmeldingen af hold til teamsprint også skal på tilmeldingsarket.

Et teamsprinthold kan godt være et mixhold. Dog vil holdet blive præmieret i kategorien med herre/drenge. Kun løbere fra ungdom og op kan deltage i teamsprint.

Alle deltager forventes som udgangspunkt at deltage i alle løb, indenfor alderskategorien, med mindre andet er angivet ved tilmelding.

Tilmeldingsfrist

Bindende tilmelding senest fredag d. 21. maj 2026.

Tilmeldingsark sendes til turneringsudvalg-speed@rullesport.dk. Tilmelding bekræftes af turneringsudvalget indenfor 24 timer.

Betaling

Betaling skal ske klubvis via Conference Manager. Der kan kun betales med betalingskort.

Link til betaling: https://www.conferencemanager.dk/speed-dm-vejbane-slagelse-2026.

Betalingsfrist

Fredag den 5. juni 2026 kl. 22.00.

Dommere

Ved tilmelding af 3 eller flere løbere, skal hver klub stille med en dommer/dommerhjælper for hver påbegyndt 10 løbere. Navne på disse skal meddeles på den samlede klubtilmelding.

Præmier

Der uddeles medaljer af Rullesport DK efter gældende regler.

Reglement

Der køres efter gældende dansk reglement. Ved placering i en aldersklasse er skæringsdatoen 1. januar. Hvis man f.eks. fylder 15 år i 2026, så er man Junior B fra 1. januar 2026.

Der findes en vinder efter hvert finaleløb.

Gældende reglement kan læses her: https://rullesport.dk/speed/reglement.

Program

Program udsendes til de deltagende klubber ca. 5 dage før stævnedagen.

Parkering

Der kan parkeres ved stadion, Oehlenschlægersgade 6B, 4200 Slagelse.

Forplejning

Der vil være mulighed for at købe kaffe, kage o.l. på dagen.

Desuden kan der bestilles sandwich på forhånd til 65 kr. pr. stk. frem til 24. maj, på mail sandwich@slagelseinlineklub.dk.

Vælg mellem kartoffel, æg&bacon, flæskesteg, kylling og frikadelle.

Der skal betales forud for bestilling af sandwich ved overførsel til: Reg. nr. 9383, konto nr. 4582978978.

Info

Eventuelle spørgsmål kan rettes til turneringsudvalget på mail: turneringsudvalg-speed@rullesport.dk eller til formanden for Slagelse In-Line Klub på formand@slagelseinlineklub.dk.

Omega Skate Klub inviterer til åbent hus for piger lørdag d. 23. maj fra kl. 10-16. Der er fri entre hele dagen.

Eventet er kun for piger – fra børn til voksne.

Kør på skateboard, løbehjul eller rulleskøjter – medbring dit eget udstyr eller lån i hallen.

  • Der vil være besøg af pro-rider Tilde Tarp fra det danske scoot-landshold!
  • Der vil være salg af hotdogs, sodavand og merch.
  • Og der er ½ pris på medlemskab hele weekenden (normal pris 300,-)

Tag din datter, søster, veninde, mor, moster, faster, bedstemor, nabokone eller andre under armen og kom forbi Omega Skate Klub d. 23. maj.

Det bliver så hyggeligt at se hallen være fyldt med den fedeste energi af 🩷 💪 GIRL POWER 💪 🩷

Adressen er Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup.

Gentofte Rulleskøjte Klub inviterer i samarbejde med Rullesport Danmark til Junior DM i Skaterhockey i følgende rækker: U8, U10, U13, U16 og U19.

Sted og tid

DM afholdes indendørs i Gentofte Skaterhockey hal, Ved Stadion 16, 2820 Gentofte.

DM afvikles lørdag den 20. juni 2026, dog kan der ved mange tilmeldinger være behov for også at afvikle DM om søndagen den 21. juni 2026 dette vil i så fald være for de ældste hold (U13+U16+U19).

Hold og alderskrav

DM 2026 afvikles ved minimum 2 deltagende hold i rækken. U13, U16 og U19 spiller udover DM om retten til den danske plads ved IISHF-mesterskaberne (European Cups for klubhold) i 2027. Nr. 2 i U13, U16 og U19 kan komme med til IISHF European Cup hvis der er ledige pladser. Hvis der kun er 1 tilmeldt hold i en af de nævnte rækker ved Junior DM 2026, så får dette hold automatisk pladsen til IISHF European Cup for klubhold.

Det er muligt at tilmelde flere hold i samme række fra samme klub. Hvis der er 3 eller flere klubber der ønsker dette i samme række, oprettes der en 2’er række. For de rækker spiller dog ikke om plads til IISHF-mesterskaberne.

Alderskrav

Alderskrav U19: Ikke fyldt 19 ved årets udgang. Dvs. 2008 og yngre. Pigespillere 2007 og yngre.

Alderskrav U16: Ikke fyldt 16 ved årets udgang. Dvs. 2011 og yngre. Pigespillere 2010 og yngre.

Alderskrav U13: Ikke fyldt 13 ved årets udgang. Dvs. 2014 og yngre. Pigespillere 2013 og yngre.

Alderskrav U10: Ikke fyldt 10 ved årets udgang. Dvs. 2017 og yngre. Dette gælder både drenge og pigespillere.

Alderskrav U8: Ikke fyldt 8 ved årets udgang. Dvs. 2019 og yngre. Dette gælder både drenge og pigespillere.

ALDERSDISPENSATION: Der kan i særlige tilfælde gives dispensation på baggrund af niveau. Dette skal søges og godkendes senest en uge inden afholdelse af DM. Er en spiller dispenseret ned på baggrund af niveau, kan denne spiller ikke samtidig spille på sit alderssvarende hold.

Tilmelding og betaling

Tilmelding skal ske ved at sende en mail til Josefine Quaade på Grkjuniorstarz@gmail.com med kopi til Dansk Skaterhockey ved Erik Sommer sommer.erik@gmail.com

Deadline for tilmelding er søndag den 31. maj 2026, men tilmeld gerne hurtigst muligt.

Ligesom sidste år (2025) så tages der forbehold for evt. efterfølgende opkrævning/fakturering til de deltagende klubber hvis udgifterne til Junior DM ikke bliver finansieret alene af licensbetaling (se nedenfor).

Efter tilmelding og senest søndag den 14. juni 2026 skal der udfyldes og fremsendes et holdskema fra HVERT hold, også hvis der er flere hold i samme pulje/aldersgruppe. Det er ikke tilladt at bytte spillere internt på hold, hvis der er to hold fra samme klub.

Klubkrav og licens

Alle hold der deltager i skaterhockey Junior DM skal være tilknyttet en klub som er medlem af Rullesport Danmark.

Hvis man ønsker at deltage som et nyt hold med en ny klub, hjælper vi gerne med etableringen af en ny klub. Det koster ikke noget som klub at være medlem. Evt. nye klubber kan søge optagelse i Rullesport Danmark https://www.rullesport.dk/indmeldelse/

Her kan Erik Sommer på mail: sommer.erik@gmail.com kontaktes såfremt der er opklarende spørgsmål. Hvis du er i tvivl om din klub er registreret som klub hos Rullesport Danmark, kan I kontakte Erik Sommer som er økonomisk ansvarlig for skaterhockey på ovenstående mailadresse.

Opdateret liste over aktive skaterhockeyklubber i Rullesport Danmark findes her: https://www.rullesport.dk/find-klub/skaterhockey-klubber/

Spillerlicens: Den enkelte spiller er selv ansvarlig for at købe sin licens og angive klubtilknytning ved tilmelding. Der genereres et unikt licensnummer der er gyldigt et år, nummeret fremgår af kvitteringen. Prisen er 160 kr. pr sæson.

Link til køb af licens: https://www.conferencemanager.dk/licenser2026skaterhockey

Licens for skaterhockey er påkrævet for at spille skaterhockey kampe. Alle licenser bliver nulstillet hvert år 1. januar, så alle spillere skal have betalt for deres licens inden de deltager i en kamp eller bliver skrevet på et hold dokument til nationale samt internationale kampe.

Der må godt laves kombineret hold, men en spiller kan kun spille for et hold og skal have en aktiv skaterhockey licens. Et kombinationshold kan ikke vinde DM eller retten til at repræsentere Danmark ved European Cups.

Regler og retningslinier for afvikling af skaterhockey DM

DM i skaterhockey følger IISHFs regler og retningslinjer der kan ses her:

https://www.iishf.com/media/hhldbt45/iishf_rules_of_the_game_2026.pdf

https://www.iishf.com/media/jiwlfwzh/2026-regulations-official-version.pdf

Der spilles med flyvende skift fra U10 til U19. U8 spiller med dyt, 1.5 minuts skift. Faceoff efter hvert skift.

U8: Vi spiller løbende tid med 2×12 minutter, der vil være stop i tiden i de sidste 2 minutter af kampen. Vi skifter hver 1,5 minut ved hjælp af horn. Pause 3 minutter. Udvisninger er 1 minut.

U10: Vi spiller løbende tid med 2×12 minutter, der vil være stop i tiden i de sidste 2 minutter af kampen. Pause 3 minutter. Udvisninger er 1 minut.

U13: Vi spiller løbende tid med 2×15 minutter, der vil være stop i tiden i de sidste 2 minutter af kampen. Flyvende udskiftninger. Pause 3 minutter. Udvisninger er 2 minutter.

U16: Vi spiller løbende tid med 2×15 minutter eller 2×20 minutter afhængig af antal hold, der vil være stop i tiden i de sidste 2 minutter af kampen. Flyvende udskiftninger. Pause 3 minutter. Udvisninger er 2 minutter.

U19: Vi spiller løbende tid med 2×15 minutter eller 2×20 minutter afhængig af antal hold, der vil være stop i tiden i de sidste 2 minutter af kampen. Flyvende udskiftninger. Pause 3 minutter. Udvisninger er 2 minutter

KROPSKONTAKT/TAKLINGER: Kropskontakt er tilladt fra U13 rækken dog kun så længe, at spilleren er i besiddelse af bolden. I U8 og U10 rækken spilles der dog uden taklinger (som straffes med udvisning).

Afhængig af antal hold spilles der gruppespil med alle mod alle. Hvis der spilles playoff med semifinaler/finaler så afgøres kampe der slutter uafgjort med overtid 3 mod 3 i 5 minutter med golden goal. Derefter straffeslag med 5 skud til hvert hold.

Appen Tournify vil blive benyttet under DM til program, løbende resultater.

Kampresultater og kamprapporter vil også blive offentliggjort på Rullesport Danmarks hjemmeside. https://www.rullesport.dk/hvad-er-rullesport/skaterhockey/

Praktiske informationer

Vi tilstræber som i 2025 at afvikle rækkerne en af gangen, startende med de yngste. Alt vil naturligvis afhænge af antal af tildelte hold.

Alle klubber vil få tildelt et omklædningsområde i hallen. Disse er områder er forbeholdt spillere og trænere, forældre henvises til tilskuerpladserne eller udendørs opholdsområder. Der er mulighed for bad i Gentofte Hallen (som er hallen ved siden af i gåafstand) i de åbne omklædningsrum.

Der vil blive solgt kaffe, kage, snacks, sodavand, hotdogs, bøfsandwich o. lign.

Vi glæder os til at afholde DM for jer og give alle spillere en god oplevelse.

MVH GRK Junior Starz i samarbejde med Rullesport Danmark Skaterhockey.

Weekenden stod i idrættens tegn, da Danmarks Idrætsforbund (DIF) afholdt årsmøde.

Allerede fredag den 8. maj var der formøde, hvor Rullesport Danmarks nye formand Birgitte Arendsdorf Olsen deltog for første gang. Her fik hun mulighed for at hilse på mange nye kollegaer fra andre specialforbund, samt flere af DIF’s politikere, blandt andre DIF-formand Hans Natorp.

På årsmødet lørdag den 9. maj deltog omkring 200 forbundspolitikere fra de 63 specialforbund, som tilsammen repræsenterer hele idrætten i Danmark. Her blev der blandt andet sat fokus på initiativer som Idræt for Klima og forskellige ungeindsatser, der skal være med til at fremtidssikre dansk idræt og sikre stærke fællesskaber i fremtiden.

På mødet blev der også stemt om Årets specialforbund, og prisen gik til Bordtennis Danmark. Stort tillykke herfra!

For Rullesport Danmark gav dagene både ny viden, inspiration og værdifulde perspektiver på, hvilke områder der skal prioriteres i den kommende tid. Samtidig understregede mødet betydningen af at være en del af et stærkt netværk på tværs af specialforbundene, hvor erfaringer, idéer og samarbejder kan være afgørende for udviklingen af et specialforbund.

Nu tager Birgitte de mange input og erfaringer med tilbage til resten af bestyrelsen i Rullesport Danmark, hvor arbejdet med de kommende prioriteringer fortsætter.

Foto: Rullesport Danmarks formand, Birgitte Arendsdorf Olsen.

Foto i toppen: Hans Natorp, formand ved DIF og Birgitte Arendsdorf Olsen.

Vi ved, at der er rigtig mange, der er interesseret i at følge med i EM i Show og formation. Flere er også interesseret i at se diverse andre show- og formationshold, og det kan varmt anbefales.

Det er bl.a. en stor oplevelse at se formationshold og rækkerne Show Lille Gruppe og Show Stor Gruppe.

Se med i dag

Senior Quartet konkurrencen starter i dag fredag d. 1. maj kl. 17.30, og det danske hold fra FRISK skal løbe som nr. 5, forventet omkring kl. 17.56.

Se alle informationer

Startrækkefølgen for Senior Quartet

Tidsplan 

Officielle informationer

Info om arrangementet 

Livestream

Vil du lede Danmarks Roller Derby-landshold mod EM 2027?

Vil du stå i spidsen for et landsholdsmiljø, hvor fællesskab og udvikling er i fokus?

Vi søger en engageret og samlende Head Coach til det danske Roller Derby WFTDA-landshold. Erfaring med Roller Derby er ikke et krav – engagement, overblik og evnen til at samle mennesker er det vigtigste.

Head Coach rollen

Landsholdets Head Coach har det overordnede ansvar for landsholdet, herunder den sportslige ledelse og træningsmiljøet på landsholdet.

Som Head Coach er man med til at sætte resten af ledelsen omkring landsholdet, herunder øvrige trænere og managers. 

Rollen indebærer planlægning og deltagelse i ca. 6-10 årlige samlinger, samt løbende koordinering med landsholdsledelsen. Den konkrete træning på samlingerne kan i høj grad varetages af assistenttrænere.

Stillingen er ulønnet, men transportudgifter vil i et stort omfang blive dækket. Det vil være op til dig og resten af ledelsen at tilrettelægge jeres arbejdstimer og ressourcer ift. mål og muligheder.

Vi forventer, at du bruger 10-12 timer om måneden på træninger, hhv. møder og anden administration.

Årshjulet fastlægges af trænerteamet. Se oplæg til årshjul her

EM afholdes i Italien fra 24.-26. september 2027.

Ansvarsområder

Opgaver for Head Coach:

  • Skabe struktur, retning og et stærkt fællesskab omkring landsholdet.
  • Sikre kvalitet, kontinuitet og fremtidig fornyelse på landsholdet.
  • Fastsætte og kommunikere klare interne roller i landsholdsledelsen.
  • Involvere spillere og andre interessenter i arbejdet omkring landsholdet.

Om dig

Vi søger dig, der:

  • Er en tydelig, empatisk og samlende leder.
  • Gerne har erfaring med at engagere mennesker og lede processer.
  • Er struktureret, velformuleret og transparent i dine beslutninger.
  • Trives med at arbejde langsigtet og udviklingsorienteret.
  • Har interesse for holdsport – erfaring fra andre sportsgrene er en fordel, men ikke et krav.

Vi ser helst at Head Coach ikke selv stiller op som aktiv spiller på landsholdet. 

Vi tilbyder

  • En central rolle med mulighed for stor indflydelse på landsholdets struktur, kultur og retning.
  • Et engageret miljø med passionerede spillere og frivillige.
  • Adgang til idrættens trænerkurser.
  • Et stærkt punkt på dit CV.
  • Indgående kendskab til Roller Derby-sporten.

Ansøgning

Lyder rollen som noget for dig, så hører vi meget gerne fra dig. Skriv 5-10 linjer om dig selv og hvad du kan bidrage med og send til sportskomitéen for Roller Derby på rollerderby@rullesport.dk.

Har du spørgsmål, så ring til Ida på tlf. 60921454 eller Charlotte/Charlie på 40447696. 

Vi opfordrer interesserede til at kontakte os hurtigst muligt, senest 15 maj 2026.

Ansøgninger behandles løbende.

Fire løbere fra FRISK repræsenterer Danmark ved EM i show for kunstrulleskøjteløb, European Group Show and Precision Championships, som afholdes den 3.-4. maj 2026 i Modena, Italien.

Holdet består af Maria Wahl Larsen, Anna Boesen, Emilie Vick og Cathrine Echardt, samt reserve Annika Lund Mikkelsen. Holdet deltager i kategorien Senior Quartet med showet “The Big Bang”, der tager publikum med på en rejse gennem universets begyndelse. Med en kombination af teknisk præcision, kreativ koreografi og stærkt samspil går pigerne på banen med ambitioner om at levere deres allerbedste på den internationale scene.

“I FRISK er vi stolte af at have et sportsligt niveau, der kan bringe os helt til toppen internationalt. Kunstrulleskøjteløb er en lille sport i Danmark, men stor i andre dele af verden. Derfor betyder det ekstra meget at kunne sende vores unge mennesker afsted for at repræsentere Danmark.” Christina Lassen-Andersen, formand i FRISK.

Fakta: Hvad er kunstrulleskøjteløb – showformat?

Kunstrulleskøjteløb i showformat er en holdsport, hvor flere rulleskøjteløbere optræder sammen. Fokus er på helhedsoplevelsen med tema, musik, kostumer og synkroniserede bevægelser. Holdet bedømmes både på teknisk udførelse, kreativitet og kunstnerisk udtryk og showdisciplinen adskiller sig fra traditionelt kunstrulleskøjteløb ved at vægte fortælling og visuel formidling højt.

Foto fra venstre: Emilie Vick, Annika Lund Mikkelsen, Cathrine Echardt, Maria Wahl Larsen, Anna Boesen.

For yderligere info, kontakt formand@frisk.dk.

Tid og sted

Fredag d. 17. april til søndag 19. april 2026 i Hvidebækhallen, Bygaden 19B, 4490 Jerslev Sj.

Discipliner

Der kan stilles til start i alle nationale og internationale solorækker. Disciplinerne afvikles i henhold til SSR.

Halgulv

Parketgulv 20 x 40 meter

Pris og tilmelding

225 kr. pr. deltager.

Tilmelding og betaling skal ske senest d. 10. marts 2026.

Betalingsinformationer:

Jyske Bank
Reg.nr. 5038 Kontonr. 1529200
Ved betaling skriv klubnavn

Tilmeldinger er bindende og indtastes klubvis i det medfølgende regneark og skal indeholde løbers navn, fødselsdato, årgang, klub, og række, samt evt. reference til show-/formationsrække. Derudover er der i regnearket plads til at tjekke af, om man har musik-fil og PECS klar for hver løber.

Tilmeldingsskemaet sendes til krsk.camilla@gmail.com

Ved afbud efter tilmeldingsfristen refunderes deltagergebyret ikke.

Musik

Programmusik skal uploades af jeres musikansvarlige på musikboksen: https://musikbox.kunst.rullesport.dk.

Sidste frist for upload af musikken er fredag d. 10. april 2026.

Vejledning til musik, herunder navnestandard, kan downloades fra musikboksen.

PECS

Program Element Content Sheet for Debutant-rækker og opefter skal sendes på mail til PECS-koordinatoren Morten Mathiasen på mkm@mkmbyg.dk.

Sidste frist for fremsendelse af PECS er d. 10. april 2026.

Bemærkninger

Der dømmes efter RollArt i solo rækker.

Tidsplanen

Tidsplanen vil sammen med startrækkefølgen blive udsendt snarest muligt efter tilmeldingsfristens udløb og senest 1 uge før stævnet.

Forplejning

Al forplejning skal købes i hallens cafe, da det ikke er tilladt at medbringe selv.

Vi ser frem til en dejlig weekend

På vegne af KRSK – Kalundborg Rulleskøjteklub
Camilla Andersen Formand for KRSK