Hermed udsendes invitation til U19 DM indendørs i Rødovre Skaterhockeyhal. som afvikles søndag d. 18. juni 2023.

Stævnet afholdes, hvis mindst to hold ønsker at deltage.

Hvis der er mindst to hold i U19, spilles der om den danske plads til IISHF mesterskaberne i 2024. Hvis der er et hold alene som tilmelder sig, får dette hold pladsen til IISHF mesterskabet i 2024.

Alle spillere skal have en gyldig skaterhockeylicens for 2023 og skal være medlem af en medlemsklub under Rullesport Danmark som er tilknyttet skaterhockey.

Alderskrav U19

For at deltage må spillere ikke være fyldt 19 år, ved årets udgang, dvs. årgang 2005 og yngre.

Banen i Rødovre

Mesterskabet afholdes i Rødovre Skaterhockeyhal, på en indendørs 20×40 meter bane.
Adressen er Korsdalsvej 100, 2610 Rødovre.

Praktiske forhold

Der er mulighed for bad i rullehockeyhallen. Der er et baderum med to brusere og omklædning sker omkring banen.

Regler for skaterhockey

Der spilles efter det internationale regelsæt for skaterhockey, som kan downloades fra det internationale forbund IISHF’s hjemmeside www.iishf.com. Der spilles med fire udespillere og en målmand, uden nogen offside regler. Kropskontakt er tilladt, dog kun så længe, at spilleren er i besiddelse af bolden.

Hvis der skal findes en vinder, og kampen er endt uafgjort, spilles der fem minutter forlænget spilletid med golden goal, med 3 mod 3 udespillere. Ved uafgjort efter forlænget spilletid er der straffeslag med fem skud til hvert hold.

Klubkrav

Alle hold, som deltager i skaterhockey DM, skal være tilknyttet en klub, som er medlem af Rullesport Danmark.

Hvis man ønsker at deltage som nyt hold, så hjælper Rullesport Danmark med etableringen af en ny klub. Det koster ikke noget som klub at være medlem. Hvis du er i tvivl, om din klub er registreret som medlem af Rullesport Danmark, så tag kontakt til Rullesport Danmark.

Alternativt kan et nyt hold blive tilknyttet en eksisterende klub. Der må gerne laves kombinerede hold, men en spiller kan kun spille for et hold og skal have en aktiv skaterhockeylicens. Et kombinationshold kan ikke vinde DM, eller retten til at repræsentere Danmark ved European Cup.

Licens

Alle hold skal være tilknyttet en klub, som er medlem af Rullesport Danmark, og alle spillere skal have en gyldig skaterhockeylicens for sæsonen 2023. Hvis man har haft licens tidligere, skal den genaktiveres.

Licens for skaterhockey er påkrævet for at spille skaterhockeykampe. Alle licenser bliver nulstillet hvert år 1. januar, så alle spillere skal have betalt for deres licens, inden de deltager i en kamp, eller bliver skrevet på et holddokument til nationale, samt internationale kampe.

Licensen købes online. Prisen er 160 kr. for hele sæsonen. Der kan kun købes én licens ad gangen – spillernes licensnummer vil fremgå af ordrebekræftelsen. Det er nu jeres eget ansvar at gå ind og aktivere jeres licens.

Link til betaling for licens: https://www.conferencemanager.dk/licenserskaterhockey2023

Deltagergebyr

Der er et deltagergebyr ved DM på 1.500 kr. pr. deltagende hold.

Bankoverførsel til reg.: 1551 konto nr.: 4065040034 eller via MobilePay til 815071 med noten: U19 DM og holdnavn.

Note: Der skal ikke betales, før deltagelse er bekræftet og kampprogram er offentliggjort.

Kampgebyr

Note: Der skal ikke betales, før deltagelse er bekræftet og kampprogram er offentliggjort.

Tilmelding

Tilmelding skal ske hurtigst muligt til Skaterhockeys Turneringsafvikler på e-mail nielsen4972@gmail.com

Deadline for tilmelding: søndag den 11. juni 2023.

Holddokument

Hvert hold skal udfylde et holddokument med angivelse af alle deres spillere.

Download holddokumentet her

Turneringsprogram

Turneringsprogrammet offentliggøres, når antallet af tilmeldte hold er fastlagt efter tilmeldingsfristen.

Der spilles, hvis der er mindst to deltagende hold.

Turneringsledelse Rødovre Red Devils vil stå for afviklingen af stævnet.

Elsker du at rulle? Kan du lide at køre stærkt?
Kom og prøv det, når vi holder Danish Roller Cup for hele familien.

Konkurrence

Deltagerne inddeles i to aldersgrupper: junior og senior.
Indenfor aldersgrupperne inddeles i grupper efter hastighed, så man konkurrer mod andre på ens eget niveau.

Tilmelding

Der er 100 starter til salg. Tilmeld dig nu på SPORTI

Om rulleskøjteløb

Kvalifikation Øst

Kvalifikation i Øst afholdes i Hal 12, Rabalderstræde 30, 4000 Roskilde, lørdag d. 10. juni 2023, kl. 09.00 til 18.00.

Kvalifikation Vest

Kvalifikation i Vest afholdes i Kraftværket, Engvej 18, 8560 Kolind, søndag d. 11. juni 2023, kl. 09.00 til 18.00.

DM

DM afholdes i weekenden d. 26. og 27. august 2023. DM afholdes i Urban Street Zone, Mylius-Erichsensvej 93, 7330 Brande. Yderligere info om DM og tidsplan udsendes efter
kvalifikationen.

Park DM

Der køres kun kvalifikation i Park. Piger går dog direkte i finalen og skal ikke køre kvalifikation. Street går også direkte i finalen og skal ikke køre kvalifikation.

Street DM

DM finalen i Street afholdes lørdag eftermiddag/aften d. 26. august 2023 i Terminalen (Godsbanevej 7, 7400 Herning). Præcist tidspunkt kommer sammen med program for DM.

Kategorier

Der køres i følgende kategorier

Park

PRO, AM, U15, U14, U13, U12, U11, Piger

Street

Der køres én gruppe i Street.

Stiller man op i en af U-rækkerne, er det alderen på dagen for DM finalen, der er afgørende.
Stiller man op i U14, må man ikke være fyldt 15 år, på dagen for finalen.

Tilmelding

Tilmeld dig her!

Det koster kr. 125,- at deltage i DM. Kvalificerer du dig til finalen, er der ikke yderligere betaling.

Alle skal tilmelde sig i forbindelse med kvalifikationen – også piger og Street, selvom de går direkte i finalen.

Man må gerne køre kvalifikation i både øst og vest, men så skal man tilmelde sig og betale begge steder. Man kan kun få 1 plads i finalen, selvom man stiller op til kvalifikation begge steder.

Man må også gerne stille op i både Park og Street. Dette kræver ligeledes at man tilmelder sig og betaler begge steder.

Piger må gerne stille op i den generelle Park- eller Street kategori. Her gælder det også, at man skal tilmelde sig og betale for de kategorier, man stiller op i.

Finale

Top 10 fra både Øst og Vest, i hver gruppe, går videre til finalen. Er en gruppe ikke fyldt op, vil sportskomitéen vurdere, om der skal tildeles flere pladser i nogle af de resterende grupper. Dette bliver først meldt ud efter kvalifikationen er afsluttet.

Wildcard

Er man forhindret i at deltage i kvalifikationen, har man mulighed for at søge om et Wildcard til finalen.

Sportskomitéen kan vælge at give et Wildcard til en rider, der har en god grund til ikke at kunne deltage ved kvalifikationen (deltagelse i konkurrencer i udlandet, en alvorlig skade eller lignende).

Det er desuden et krav, at man har deltaget ved et tidligere DM (DM eller DM-kvalifikation), for at kunne søge Wildcard til finalen.

OBS – man skal stadig tilmelde sig til kvalifikationen selvom man ikke kan deltage og derfor søger om Wildcard. Får man ikke tildelt Wildcard, refunderes deltagergebyret.

Der henvises desuden til konkurrencereglementet for Scoot. 

Kvalifikationerne til EM afholdes følgende steder i 2023:

15. april i Schweiz

27. maj i England

10. juni i Tjekkiet

8. juli i Holland

Følg med på Facebook

Kunstløbskomitéen indkalder hermed til årsmøde 2023.

Tid og sted

Onsdag d. 7. juni 2023 kl. 19.00-21.00

Holbæk Sportsby
Sports Allé 1
4300 Holbæk
Mødelokale VIP Lounge 1

Stemmeberettigede

Hver klub har én stemme ved formanden eller en repræsentant for klubben, som har fuldmagt fra formanden.

Forslag

Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal være sportskomitéen for kunstrulleskøjtekløb i hænde senest d. 24. maj 2023, som er to uger før årsmødet. De indkomne forslag udsendes d. 31. maj 2023, som er én uge før årsmødet.

Dagsorden for årsmødet

  1. Valg af ordstyrer og referent
  2. Valg af stemmetællere
  3. Godkendelse af fuldmagter
  4. Beretning fra sportskomitéen
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Valg til sportskomitéen:
    1. Formand/forperson (2 år, i lige år)
    2. Økonomiansvarlig (2 år, i ulige år)
    3. Komitémedlem (2 år, i lige år)
    4. Komitémedlem (2 år, i ulige år)
    5. evt. Komitémedlem (2 år, i lige år)
    6. evt. Komitémedlem (2 år, i ulige år)
    7. 1-2 Suppleanter (1 år)
  7. Eventuelt

Hvem kan deltage

Vi henleder opmærksomheden på, at man ifølge Rullesport Danmarks vedtægter § 10.3 for at være valgbar til sportskomitéen skal være myndig, have dansk statsborgerskab eller være bosat i Danmark, og være medlem af en klub i Rullesport Danmark.

Mulighed for online deltagelse

Hvis man ikke har mulighed for at møde op til årsmødet, så kan man alternativt deltage virtuelt via Teams (dog ikke med taleret, men med mulighed for at stille spørgsmål via chatfunktionen i Teams). Alle, som deltager i årsmødet, skal være medlem af en klub under Rullesport Danmark.

Tilmelding

Alle deltagere i årsmødet (både fysisk og virtuelt) tilmeldes klubvis SENEST onsdag d. 24. maj 2023 til ullakunkel@outlook.com. Download dette Excel-ark og fremsend på mail. Rullesport Danmarks bestyrelse, sportskomitéen, samt dommere tilmelder sig direkte til ullakunkel@outlook.com.

Møde før/efter

Hvis formænd/næstformænd ønsker at få booket et ekstra mødelokale, så der er mulighed for at holde et kort møde før og/eller efter årsmødet, så giv venligst undertegnede besked senest 24. maj 2023.

Der vil være kaffe/the til rådighed i forbindelse med årsmødet.

Med venlig hilsen

Ulla Kunkel

Formand for sportskomitéen for kunstrulleskøjteløb

Danske mesterskaber på vejbane

Slagelse In-Line Klub vil rigtig gerne udvide DM-dagen til en DM-weekend og indbyder derfor til DM på deres vejbane.

Danske mesterskaber er åbne for alle løbere, der er danske statsborgere, eller som er tilmeldt folkeregisteret i Danmark, og som er medlem af en klub under Rullesport Danmark.

Deltagelsen kræver gyldig sports- eller konkurrencelicens. Hvis en løber ved tilmeldingen ikke har en licens, vil en licens blive oprettet, hvilket medfører yderligere omkostninger, som faktureres separat.

Dato

Søndag den 4. juni 2023

Sted

Slagelse Rulleskøjtestadion
Oehlenschlægersgade 6B, 4200 Slagelse
Ved Slagelse Teater og VUC

Løbsafvikling

Mulighed for opvarmning fra kl. 08.00
Løbsstart kl. 09.00

Baneforhold

Banen er en 300 m asfaltbane med et højresving.

Startgebyr

Prisen er kr. 100,-

Info

Eventuelle spørgsmål kan rettes til turneringsudvalget på mail:

turneringsudvalg-speed@rullesport.dk  eller til formanden for Slagelse In-Line Klub på formand@slagelseinlineklub.dk

Tilmelding

Link til klubvis tilmelding og betaling: https://www.conferencemanager.dk/dmpaavejbanefitnessspeed

Ved tilmelding skal man udfylde det officielle tilmeldingsark.

Tilmeldingsarket sendes til turneringsudvalg-speed@rullesport.dk.

Husk at tilmeldingen af hold til stafetterne skal ske samtidig med den øvrige tilmelding.

Tilmeldingsfrist 18. maj 2023 kl. 22.

Dommere

Ved tilmelding af tre eller flere løbere, skal hver klub stille med en dommer/dommerhjælper for hver påbegyndt 10 løbere. Navnene på disse skal meddeles på den samlede klubtilmelding.

Præmier

Præmier uddeles af Rullesport DK.

Reglement

Der køres efter gældende dansk reglement. Ved placering i en aldersklasse er skæringsdatoen 1. januar. Hvis man f.eks. fylder 15 år i 2023, så er man Junior B fra 1. januar 2023.

Der findes en vinder efter hvert finaleløb.

Program

Program udsendes til de deltagende klubber ca. fem dage før stævnedagen.

Overnatning mellem de to DM-dage

Hvis man ønsker at overnatte i hallen ved banen fra lørdag til søndag, så tag fat i SIK på formand@slagelseinlineklub.dk. Det koster kr. 100,- pr. person.

Distancer

Se distancer her!

Slagelse In-Line Klub har igen fornøjelsen af at indbyde til DM på vores parabolske betonbane.
Det løber af stablen lørdag den 3. juni 2023.

Danske mesterskaber er åbne for alle løbere, der er danske statsborgere eller som er tilmeldt folkeregisteret i Danmark, og som er medlem af en klub under Rullesport Danmark.

Deltagelsen kræver gyldig sports- eller konkurrenceklasselicens. Hvis en løber ved tilmeldingen ikke har en licens, vil en licens blive oprettet, hvilket medfører yderligere omkostninger som faktureres separat.

Se invitation med distancer her

Tid og sted

Slagelse Rulleskøjtestadion, Oehlenschlægersgade 6B, 4200 Slagelse, Ved Slagelse Teater og VUC.
Banen er i beton og med hævede sving.

Mulighed for opvarmning fra kl. 08.00
Løbsstart kl. 09.00

Spørgsmål

Eventuelle spørgsmål kan rettes til turneringsudvalget på turneringsudvalg-speed@rullesport.dk eller til formanden for Slagelse In-Line Klub på formand@slagelseinlineklub.dk

Tilmelding og betaling

Startgebyr på 100 kroner pr. løber betales klubvis her:
https://www.conferencemanager.dk/dmfogsbane3/conference

Ved tilmelding skal man udfylde det officielle tilmeldingsark.

Tilmeldingsarket sendes til turneringsudvalg-speed@rullesport.dk.

Husk at tilmeldingen af hold til stafetterne skal ske samtidig med den øvrige tilmelding.

Tilmeldingsfrist 18. maj 2023 kl. 22.

Dommere

Ved tilmelding af tre eller flere løbere, skal hver klub stille med en dommer/dommerhjælper for hver påbegyndt 10 løbere. Navne på disse skal meddeles på den samlede klubtilmelding.

Præmier

Præmier uddeles af Rullesport DK.

Reglement

Der køres efter gældende dansk reglement. Ved placering i en aldersklasse er skæringsdatoen  januar. Hvis man f.eks. fylder 15 år i 2023, så er man Junior B fra 1. januar 2023. Der findes en vinder efter hvert finaleløb.

Program

Program udsendes til de deltagende klubber ca. fem dage før stævnedagen.

Vejr

I det tilfælde at vejrguderne ikke er med os denne dag og betonbanen derfor ikke er forsvarlig at køre på, vil konkurrencerne blive flyttet til vores asfaltbane.

Elsker du at rulle? Kan du lide at køre stærkt?
Kom og prøv det, når vi holder Danish Roller Cup for hele familien.

Konkurrence

Deltagerne inddeles i to aldersgrupper: junior og senior.
Indenfor aldersgrupperne inddeles i grupper efter hastighed, så man konkurrer mod andre på ens eget niveau.

Tilmelding

Der er 100 starter til salg. Tilmeld dig nu på SPORTI

Om rulleskøjteløb

Kvalifikationerne til EM afholdes følgende steder i 2023:

15. april i Schweiz

27. maj i England

10. juni i Tjekkiet

8. juli i Holland

Følg med på Facebook

Sæt kryds i kalenderen til en fed weekend med skøn international roller derby!
The Northern Takedown 2023 – International roller derby tournament – afholdes i weekenden 13.-14. maj 2023.

Adresse

Lerumbakken nr. 11
9400 Nørresundby

Entrepriser

1. dags billet: 50 kr.
weekends billet: 75 kr.
Børn: gratis t/m 12 år
Billetter kan købes i døren!

Indkaldelse til ordinært repræsentantskabsmøde i Rullesport Danmark

Rullesport Danmark indkalder jf. vedtægternes § 8.3 til ordinært repræsentantskabsmøde 2023 med dagsorden jf. vedtægternes § 8.9.

Forslag, samt indstilling af bestyrelseskandidater, fremsendes skriftligt til formanden for Rullesport Danmark senest to uger før mødets afholdes, dvs. lørdag den 15. april 2023.

Dagsorden for mødet bilagt indkomne forslag og indstillinger til valg vil blive fremsendt til klubberne én uge forud for repræsentantskabsmødet.

Fuldmagt

Hver klub har én stemme ved formanden/forpersonen. Er klubbens formand/forperson forhindret i at deltage i repræsentantskabsmødet, kan klubben repræsenteres af et andet medlem af klubben, ved fuldmagt. Fuldmagten skal afleveres ved repræsentantskabsmødets start.

Kandidat til bestyrelsen

Hvis du gerne vil opstille til bestyrelsen, bedes du udarbejde en personlig præsentation, hvor du har mulighed for at fortælle, hvordan du vil arbejde for bestyrelsens ansvarsområder. Du er velkommen til at kontakte Maria Nube, mn@rullesport.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til præsentationen.

TID OG STED

Lørdag den 29. april 2023 kl. 14:00 i Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

Tilmelding

Tilmelding via mail til info@rullesport.dk senest 20. april 2023.

Forslag sendes til formand@rullesport.dk

Med venlig hilsen
Per Jensen
Formand