Kom med til Danmarks størst Skatefestival Let em skate vol II søndag d. 24. april kl. 10-15.

Mills Club Skate & Event er drivkæften bag Skatefestivalen, som er gratis og for alle for dyrker vil dyrke sportpå små hjul.

Sponsorer og samarbejdspartnere:

  • Rullesport Danmark (Sportskomitéen for Scoot)
  • Sandmaster Danmark
  • VRK
  • Roller Derby
  • CPH Jam & Dance

Målgruppen

Målgruppen er alle som dyrker eller kunne tænke sig at dyrke sport på små hjul. Har man ikke selv skate-gear eller sikkerhedsudstyr, kan man låne det på stedet.

Målet

Målet at gøre opmærksom på streetsport på hjul, samt at gøre opmærksom på alle de mange foreninger i København, hvor man kan gå til streetsport på hjul. Vi håber at denne opmærksomhed i sidste ende få flere medlemmer ind i klubberne.

Aktiviteter

På selve dagen vil der være undervisning og workshops, på alle niveauer, lige fra First push og dem som allerede kan køre på højt niveau.

Musik

Der vi være forskellige Jams, konkurrencer, Best trick, Dj’ med masser god musik samt mulighed for at købe snacks, kaffe og kage.

Program

Al undervisning er delt op i forskellige workshops i hele parken.

10.00 -10.45 WORKSHOPS

  • Rollerderby workshop – let øvede og øvede
  • Rulleskøjter- øvede
  • Rulleskøjter – letøvede
  • Blading – let øvede og øvede
  • Skateboard – begynder
  • Løbehjul øvede

11.00-11.45 WORKSHOPS

  • Jam and dance – let øvede og øvede
  • Freestyle åbent for alle niveauer
  • Skateboarding – øvede
  • Løbehjul – high level
  • Blading – high level

10.00 – 12.00

  • Free sesh i parken

12.00-15.00 CONTEST

  • Show
  • Contest i blading, skateboard, løbehjul

Skatefestivallen afholdes søndag d. 24. april kl. 10-15 i Fælledparken Skatepark.

Program

10.00-10.45 WORKSHOP
4-5 hold for begynder og let øvede

11.00-11.45 WORKSHOP
4-5 hold for øvede, street og hybrid

12.00-12.45 CONTEST
Best trick på verten

12.45- 13.15 CONTEST
Best tricks på det store rail

13.15-14.30 CONTEST
Jam på fly outet og tappet midt i parken

15.00
Tak for i dag

Holdet bag

Mills Club Skate & Event er drivkæften bag Skatefestivalen, som er gratis og for alle for dyrker vil dyrke sport på små hjul.

Sponsorer og samarbejdspartnere:
Rullesport Danmark (Sportskomitéen for Scoot)
Sandmaster Danmark
Centrano
VRK
Roller Derby
CPH Jam & Dance

Målgruppe

Målgruppen for løbehjul er alle som dyrker eller kunne tænke sig at dyrke og lærer at lave tricks på deres løbehjul.

Udstyr

Har man ikke selv et trick løbehjul eller sikkerhedsudstyr, kan man låne det på stedet.

Målet

Målet at gøre opmærksom på løbehjul som en streetsport på og at det er en sportsgren, som man kan gå til, på lige fod med håndbold, fodbold mm.
Vi håber at denne opmærksomhed i sidste ende få flere medlemmer ind i klubberne.
Der vi være mulighed for at købe snacks, kaffe og kage.

Rullesport Danmark afholder det årlige repræsentantskabsmøde med valg til bestyrelsen lørdag d. 23. april 2022 kl. 11.00 i Fredericia Idrætscenter, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia.

Fuldmagt: Hver klub har én stemme ved formanden/forpersonen. Er klubbens formand/forperson forhindret i at deltage i repræsentantskabsmødet, kan klubben repræsenteres af et andet medlem af klubben, ved fuldmagt. Fuldmagten skal afleveres ved repræsentantskabsmødets start.

Tilmelding: Skriv til mn@rullesport.dk, hvis du ønsker at deltage.

Dagsorden

1. Valg af ordstyrer og referent
2. Valg af stemmetællere
3. Godkendelse af fuldmagter
4. Beretning
5. Regnskabsaflæggelse og budgetforslag
6. Forbundet præsenterer næste års planer
7. Behandling af indkomne forslag
8. Valg til bestyrelsen:

a. Kasserer
b. Næstformand/næstforperson
c. Bestyrelsesmedlem
d. Suppleant (1 år)

9. Eventuelt

Sportskomitéen for Fitness & Speed under Rullesport Danmark (RD) arrangerer i år bustur til Gross-Gerau i Tyskland til Internationales Speedskating-Kriterium, 22.-24. april 2022.

Stævnet og målgruppen

Gross-Gerau ligger lige syd for Frankfurt, hvor der afholdes det 44. International Speedskating-Kriterium. Konkurrencen i stævnet er velegnet for alle niveauer, dog fra øvet til elite. Typisk er der omkring 20-40 løbere i hver kategori med både A, B og C finale.

Der løbes primært på en 304 meter flad asfalt bane, men rygterne går på at der i 2022 også vil blive kørt løb på klubbens 200 meter Vesmarco bane, som pt. er under renovation.

Koncept for busture til udlandet

RD sender trænere med, som vil sørge for coaching af løberne. På turene medtages telte, som bruges til ophold af alle deltager under løbene. På turene deltager bruttotrup- og/eller talenttruptrænere.

Forældre/supportere

Vi ser meget gerne, at forældre/supportere tager med på turen og påtager sig mindre praktiske opgaver, såsom at hjælpe ved opstilling af telte, indkøb af mad (lokalt supermarked), trøste løbere med småskrammer, opbevare penge for de mindste, stå for udlevering af miniforplejning mellem hovedmåltider osv. Budgettet for turene tillader desværre ikke, at der ydes økonomisk kompensation til medhjælpende forældre/supportere.

Fælles for alle gælder

Da vi afgår fra Danmark i løbet af torsdagen, vil der være behov for at alle medbringer lidt morgenmad, som kan indtages på turen.

Der skal lidt lommepenge med på turen og egne udgifter er typisk et måltid på hjemrejse og småudgifter efter eget valg, såsom snack, sodavand, toast, kaffe og lignende.

Til stævnet er der mange boder, der sælger alt til rulleskøjtesporten, så der vil være mulighed for at købe hjul, dragter, udstyr m.m.

Det er et krav fra RD til buskørsel, at alle køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Overnatning foregår i en sportshal, så husk luftmadras/liggeunderlag, sovepose og skiftetøj.

Forbehold

Der tages forbehold for ændringer i turene. OBS! Se afsnit om Corona.

Værge

Børn, under 18 år, som ikke er ledsaget af forældre, skal ved tilmeldingen give oplysning om værge, som i tilfælde af uheld kan ledsage løberen på hospital og ved eventuelt egen hjemtransport. Oplysning om løberens værge skal medsendes tilmeldingen. HUSK værge skal også tilmeldes turen.

Forsikring

Alle deltagere og ledere er på turen omfattet af en idrætsrejseforsikring, som bl.a. indbefatter hjemtransport i tilfælde af uheld. Husk pas og både det gule og blå sygesikringskort.

Læs mere på RD-hjemmeside: Gratis forsikringer – Rullesport Danmark

Aflysning m.m.

Generelt vil ture med for få deltagere blive aflyst umiddelbart efter tilmeldingsfristen, da turene så ikke hænger sammen økonomisk.

Corona

Rullesport Danmark følger de til en hver tid gældende rejsevejledninger fra Udenrigsministre og Sundhedsmyndighederne. Er Tyskland ikke ”Grønt” bliver turen aflyst.

Om turen til Gross-Gerau

Afgang torsdag den 21. april kl. 22:00 fra Høje-Tåstrup station. Herfra kører bussen til Næstved med opsamling ved Næstved Kaserne. Herfra udrejse over Rødby.

Hjemkomst om morgenen mandag den 25. april med afsætning i modsat rækkefølge, hvor vi regner med at være på Høje-Tåstrup station senest klokken 10:00.

OBS! Vi tager forbehold afrejsetiderne.

Distancer og klasseopdeling kan ses på arrangørens hjemmeside:

https://speedskater-kriterium.de/en/kriterium/kriterium-2022

Tilmelding til stævnet

Løberne skal selv oprette en profil og tilmelde sig stævnet på European cuppens hjemmeside.

Det gøres på https://europeancupinline.eu/race/race.php?id=50.

OBS! Du er selv ansvarlig for at indbetale stævnegebyret (Bemærk! Prisen stiger den 15. april 2022)

Løber fra Bruttotruppen og Minicamp kan/skal tilmelde sig som Inlineteam Denmark.

Løber fra Talenttruppen kan/skal tilmelde sig som Talentteam Denmark (dette gælder også løber som ikke er bruttotruppen eller talenttruppen).

Tilmeld til Rullesport turen

Tilmelding på mail til Lars Mødekjær, lm30526066@gmail.com.

Tilmeldingsfrist: onsdag den 2. marts 2022 kl. 23:00, gerne før af hensyn til reservation af bus & chauffører.

Ved tilmelding skal oplyses:

  • Efternavn
  • Fornavn
  • Køn
  • Fødselsår
  • Klub
  • Mail
  • Egnen transport eller bussen (samt opsamlingssted)
  • Værge (for alle under 18 år).

Forældre må gerne udelade fødselsår.

Pris

Sportskomiteen for Fitness & Speed under RD har besluttet at give tilskud til turen

Deltagelse i busturen: Prisen for turene for alle er 1.000 kr. (inkl. bustur)

Deltagelse uden transport: Prisen for turene for alle er 600 kr. (egen ansvar for transport)

RD forbeholder sig retten til at hæve prisen med indtil 100 kr./tur ved få tilmeldinger.

Prisen er inklusiv alle primære udgifter:

  • (Transport)
  • Overnatning
  • Morgenmad (lørdag og søndag)
  • 2 x hovedmåltid (fredag og lørdag)
  • Frokost og miniforplejning ved banen (fredag, lørdag og søndag).

De 2 gange morgenmad og de to hovedmåltider indtages på en lokal kro.

Opkrævning for turene sker klubvis efter tilmeldingsfrist. Bliver man nødt til at framelde sig efter tilmeldingsfristen, er beløbet i princippet tabt.

Yderligere oplysninger

Lars Mødekjær, lm30526066@gmail.com ellers er du velkommen til at ringe på 3052 6066.

Kom med til Danish Roller Cup!

Rulleskøjteløb for både børn og voksne, uanset niveau.

Danish Roller Cup består af seks rulleskøjteløb, hvor alle kan være med. Dette er første afdeling, der afholdes i Slagelse. De efterfølgende afdelinger er som følgende:

  • 2. afdeling: 28. maj 2022 i Aarhus
  • 3. afdeling: 4. juni 2022 i Næstved
  • 4. afdeling: 6. august 2022 i Højby, Odsherred
  • 5. afdeling: 27. august 2022 i Jylland (ikke offentliggjort endnu)
  • 6. afdeling: 10. september 2022 i Øster Hornum, Himmerland

Ved hvert arrangement inddeles deltagerne i to aldersgrupper: junior (årgang 2008-2016) og senior (årgang 2007 og ældre). Indenfor aldersgrupperne inddeles i grupper efter hastighed, så du konkurrer mod andre på dit niveau.

Alle deltagere får en deltagermedalje og mulighed for at vinde præmier.

Tid og sted

Lørdag d. 2. april 2022 fra kl. 9.00 til 18.00. Banen er åben fra kl. 8.00.
Slagelse Rulleskøjte Stadion, Oehlenschlægersgade 6B, 4200 Slagelse

Tilmelding

Online på SPORTI.

Max pladser: 100 rulleskøjteløbere

Pris for tilmelding

  • Kr. 200 for Early bird tilmelding senest 5. marts
    Inkl. frokostpakke.
  • Kr. 250 ved tilmelding senest 26. marts
    Inkl. frokostpakke.
  • Kr. 300 ved tilmelidng senest 30. marts
    Uden frokostpakke.

Banen i Slagelse

I Slagelse skal vi kører på asfaltbanen, der er 300 meter lang pr. omgang. Banen er også fin at køre på, selv om det er vådt vejr. Der vil være 3 distancer i Slagelse for alle deltagere. Afhængigt af deltagerantallet afvikles indledende heats, semifinaler og finaler, hvilket betyder at nogle distancer skal køres flere gange.

Om Danish Roller Cup

Danish Roller Cup består af seks banerulleskøjteløb, 3 i vest og 3 i øst. Du kan frit vælge om du vil deltage i en eller flere af afdelingerne.
Ved hvert arrangement får du en placering for dagen, men du tager også cup-point med dig hjem. Det betyder, at der både kåres en vinder på dagen, men også en samlet vinder af cuppen, når alle seks arrangementer er gennemført!
Læs mere om cuppen på hjemmesiden danishrollercup.dk

Alle kan være med – uanset alder og niveau!

Praktisk info

Inkl. i prisen for tilmeldingen er en frokostpakke med sandwich, juice og snacks. Du kan vælge mellem kyllingsandwich eller vegansk sandwich. Det er muligt at tilkøbe ekstra frokostpakker til kr. 75 pr. stk.
Ved tilmelding efter 26. marts følger der ikke frokostpakke med, og det er heller ikke muligt at tilkøbe frokostpakker.
Der er adgang til toiletter og vand, men der vil ikke være salg af mad og drikke.

Frivillige hjælpere

Der er brug for hjælpere til arrangementerne. Hvis du selv, eller nogen der kommer sammen med dig, har lyst til at påtage sig en opgave, så skriv til mh@danishrollercup.dk.

Din sikkerhed

For din egen sikkerheds skyld er det et krav at du bærer en hjelm (cykelhjelm) så længe du har rulleskøjter på. Alle deltager på eget ansvar.

Vejrudsigten

Vi håber på en dejlig tør og solrig dag, men hvis det er vådt eller bliver regnvejr, gennemfører vi arrangementet alligevel, da asfalten også i regnvejr er fin at køre på.

Kontakt!

Vil du hjælpe til på dagen, eller har du spørgsmål til arrangementet, så tøv ikke med at skrive til os på info@danishrollercup.dk

Forbered dig til sæsonen på Rullesport Danmarks forårstræningslejr i Holland! Turen er åben for alle, men træningen er tilpasset til løbere, som fokuserer på konkurrencer på bane. 

Hvornår?

Turen har afgang tidligt søndag 10. april med hjemkomst sent 14. april. Det er således muligt at komme i skøjterne allerede om søndagen.

Hvor?

Træningen bliver på en 200 meter overdækket banked Vesmaco bane i Heerenveen i Holland. I midten af banen er et fladt areal hvor der kan gennemføres tekniske øvelser og anden sjov. 

Der overnattes på sejlsportsstedet Pean i én større- og et antal mindre hytter, godt 20 min kørsel fra Heerenveen.

Hvem?

Turen er åben for alle medlemmer af Rullesport Danmark med interesse for banekørsel. For medlemmer under 18 år, som rejser uden egen forældre, skal der udpeges en værge (vi hjælper gerne med koordinering af værger på tværs af klubber såfremt det bliver nødvendigt).

Hvordan?

Vi planlægger fælleskørsel i lejede minibusser med plads til maksimalt 9 personer. Løsningen har været anvendt tidligere, og er fleksibel, nem at tilpasse til deltagerantal og mest af alt prisstærk.

Program

Der trænes dagligt en eller to gange på banen. Træningen tilpasses deltagernes niveau, således at alle præsenteres for træning på relevant niveau. Træningen tilrettelægges af forbundets egne medbragte trænere.

Pris

Turen koster 2300,- for løbere og 900,- for forældre/værger/medrejsende. I prisen er transport, baneleje, træneomkostninger (de er ulønnede), overnatning og mad i Holland inkluderet. Transportkost til og fra Holland samt lommepenge, er ikke inkluderet.

Tilmelding

Der tilmeldes her!

Alle opkræves et depositum på 900,- i forbindelse med jeres tilmelding. Restbetaling opkræves, når vi har det fulde overblik over turens udgifter, og såfremt udgifterne er reduceret i forhold til det forventede vil turens pris kunne reduceres.

Vi har godt plads, men såfremt vi når loftet for turen, vil pladserne blive tildelt efter “først-til-mølle” princippet. Bemærk at tilmeldte løbere vil få prioritet over forældre/værger/medrejsende.

Der er mange opgaver, der skal udføres i forbindelse med gennemførelse af turen, især er der brug for stor hjælp omkring afhentning og aflevering af minibusser i Sverige, som vil være dagen før afrejse og senest dagen efter hjemkomst.

Frist for tilmelding: 28. januar 2022.

Spørgsmål

Spørgsmål kan rettes til turansvarlig Clas Lau, enten på wau721@gmail.com, eller på WhatsApp: 4196-2956 (bemærk at telefonnummeret ikke er aktivt til alm opkald). Vi har også en Facebookgruppe tilknyttet turen, hvor man finder detaljer fra tidligere års ture, og hvor der løbende opdateres omkring dette års tur. Alle deltagere forventes at følge med i Facebook gruppen.

Det med småt

Som alle er bekendt med, så befinder vi os midt i en Corona tid. Det har bl.a. betyder, at vi har måtte aflyse tilsvarende ture de seneste to år. Selvom vi i år tror på at turen kan gennemføres, så sker der hele tiden ændringer i rejsevejledninger og reglerne i Danmark og Holland for denne type aktiviteter, ændres konstant. I dette tilfælde er vi således afhængig af at både Danske og Hollandske regler tillader denne slags aktiviteter på det tidspunkt vi skal rejse, ligesom at det skal vurderes at være sundhedsmæssigt forsvarligt.

Alle opfordres til at have en personlig rejseforsikring, som også dækker evt. tab i forbindelse med Corona aflysninger. Nogle af forbundets udgifter betales forud, uden mulighed for refundering, hvorfor vi ikke kan garantere at et indbetalt indskud kan refunderes 100 %.

Smitteudbrud

Vær opmærksom på, at det ved smitteudbrud på turen, kan blive nødvendigt at isolere personer. Ansvaret for islolationsophold og/eller hjemtagning af personer med virus, påhviler således personen selv (voksne) eller værgen (for personer under 18 år), ligesom evt. ekstraudgifterne forbundet med dette, afholdes af deltageren selv. Kan hjemtransport gennemføres under forsvarlige forhold, vil vi naturligvis gøre dette, som en del af turen.

>> Læs pressemeddelelsen her!

Det danske landshold i løbehjul blev lanceret i juli 2020, som verdens første landshold i løbehjul. Nu offentliggøres nyt landshold af 20 kørere, der fordeler sig på 8 elitekørere og 12 talentkørere. Løbehjuls-sporten oplever stigende popularitet i Danmark og udlandet, og landsholdet udvikler elitekørere og samler unge talenter, som er vigtige rollemodeller for sporten og for kulturen.

Løbehjul er en sportsgren under Rullesport Danmark, og er en nyere sport i hastig vækst og udvikling i Danmark såvel som internationalt. Landsholdet spiller en vigtig rolle i forhold til at være rollemodeller for sporten og understøtte en livsstil og en kultur, der udvikler børn og unge sportsligt, socialt og kreativt. Organisatorisk varetages sporten af sportskomitéen for scoot, og Bastian Mullins er landsholdstræner med ansvaret for den sportslige og mentale udvikling hos kørerne, og at Rullesport Danmarks strategi for elitearbejde ’Den Røde Tråd’ følges.

”Landsholdet vil have fokus på fysisk og mental træning og udvikling af den enkelte kører, deltagelse i internationale konkurrencer og skabe et unikt sammenhold. Med 2 års erfaring med landsholdet, er vi blevet bedre rustet til at udvikle den enkelte og holdet, og skabe forudsætningerne for et motiverende læringsmiljø”, siger landstræner Bastian Mullins.

Det kommende år vil landsholdets aktiviteter fokusere på individuelle træningsprogrammer samt forebyggelse af skader i samarbejde med tidligere professionelle kører og certificeret ISF dommer, hollandske Jeroen Leenhout. Derudover afholdes landsholdssamlinger i Danmark, men også i udlandet, hvor faciliteterne lever op til atleternes niveau. Der forberedes ligeledes til internationale konkurrencer, og det forventes at der sendes atleter til både EM og VM, som afholdes af ISF og World Skate i henholdsvis USA og Barcelona.

”For mig har landsholdet betydet, at jeg har kunnet udvikle mig sportsligt og skabt en fornyet motivation. Løbehjul er ikke organiseret ligesom eksempelvis fodbold, så det kræver meget af den enkelte at blive ved med at udvikle sig. Her har landsholdet været en super god platform for sportslig, kreativ og social udvikling”, siger danmarksmester i PRO-rækken, Simon Jensen.

Hvem er med på holdet?

Der er en række kriterier vi ser på over en længere periode, når der udvælges kørere til landsholdet. Udvælgelseskriterierne er: niveau, motivation, udvikling og modenhed. Det er således en kombination af mange egenskaber, der skal være opfyldt for at kunne blive en del af landsholdet.

Landsholdet består af:

Elite Talent
Cathrine Thomasen
Christian Jensen
Emil Nordqvist
Frederik Søndergaard
Hjalte Langebek
Simon Jensen
Simon Jonson
Victor Christensen
Aksel Petersen
Elliot Vinsbøl
Jacob Olsen
Joas Helms
Johsua Hjorth
Jasper Juhl
Luca Maliki
Lucas Jelle
Orla Kellenberger
Marius Christiansen
Nis Gunther Andersen
Sebastian Berndt

Fakta

  • Danmark fik verdens første landshold for løbehjul.
  • Løbehjul betegnes også scoot på engelsk. Det danske landshold hedder således ’National Scooter Team Denmark’.
  • Rullesport Danmark er medlem af International Scooter Federation (ISF), som er den officielle internationale forening for løbehjul og World Skate Federation.
  • Løbehjul er ikke endnu på det officielle OL-program, som skateboarding blev en del af ved OL i 2021.

Kontaktoplysninger

Landsholdstræner
Bastian Mullins
bastian@rullesport.dk
+45 2293 4674

Manager for landsholdet
Birgitte Arendsdorf Olsen
arendsdorfolsen@gmail.com
+45 6162 7165

Formand for Scootkomitéen
Søren Kellenberger
soren.kellenberger@gmail.com

Tid og sted

Dato: 3/4-2022, kl. 15.00-16.30.
Sted: Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby.
Det er også muligt at deltage online – benyt dette link!

Dagsorden for mødet

  1. Valg af ordstyrer og referent
  2. Valg af stemmetællere
  3. Godkendelse af fuldmagter
  4. Beretning fra sportskomitéen
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Valg til sportskomitéen:
    1. Formand (2 år, i lige år)
    2. Økonomiansvarlig (2 år i ulige år)
    3. Komitémedlem (2 år, i lige år)
    4. Komitémedlem (2 år i ulige år)
    5. Evt. komitémedlem (2 år, i lige år)
    6. Evt. komitémedlem (2 år i ulige år)
    7. Suppleant (1 år)
  7. Eventuelt

Stemmeret

Hver forening under Rullesport Danmark, der har registrerede scoot-medlemmer, har én stemme ved foreningens formand. Et andet medlem af foreningen kan træde i formandens sted, med en skriftlig fuldmagt.

Scoot-klubber under Rullesport Danmark:

  • CPH Air
  • Hadeslev Løbehjulsforening
  • Hal 12
  • Hal 19
  • Haslev Skatehal
  • Mills Club – Skate & Event
  • Omega Skate Klub
  • Scoot Vestsjælland
  • Skatesportforeningen
  • Street Sport Park Padborg
  • Sønderborg Skateklub
  • Urban Street Zone

Sportskomitémedlemmer har ikke stemmeret på årsmødet, medmindre de er repræsentant for en forening.

Forslag

Forslag der ønskes behandlet på årsmødet (under punkt 5), skal skriftligt være formanden for sportskomitéen i hænde senest 2 uger før mødets afholdelse (20. marts).

Forslag sendes til sorenkellenberger@gmail.com.

Senest 1 uge før afholdelse af årsmødet skal foreningerne modtage dagsorden for mødet, bilagt de forslag der skal behandles.

Tilmelding

Skriv hvem der deltager fra jeres forening, og om de deltager i Brøndby eller online, til sorenkellenberger@gmail.com.

Om sportskomitéen

Sportskomitéens sammensætning

Sportskomitéen skal bestå af en formand, en økonomiansvarlig og yderligere 2 til 4 sportskomitémedlemmer, samt en suppleant.

Sportskomitéens opgaver

Sportskomitéen organiserer det målrettede arbejde for selve disciplinen. Sportskomitéerne kan, efter eget valg, nedsætte udvalg til at varetage specielle opgaver for disciplinen.

Sportskomitéerne er ansvarlige for gældende sports- og stævnereglementer, herunder turneringsreglement, og andre reglementer for sporten.

Rullesport Danmark og Næstved Speedskating Klub Inviterer til indendørsstævne i Næstved lørdag d. 26. marts 2022 kl. 9.00 til ca. 19.00 (anslået).

Efter en ørken, hvor det ikke har været muligt at afholde stævner pga. Corona, har vi besluttet at afholde stævnet lidt senere end vi plejer, men håber på at I er sultne på at komme ud og se og konkurrere med hinanden på alle niveauer.

Stævnet bliver igen i år afholdt i Næstveds flotte Arena. Arena Næstved har en fantastisk gulvbelægning hvor man står rigtig god fast, så der kan komme rigtig god fart på. Banens længde er 100 meter. Som noget nyt kan vi i år også tilbyde et helt unikt indeklima, da vi har installeret et ventilationssystem som bekæmper alle for bakterier og vira, herunder også Coronavirus. Al luft i Arena Næstved bliver desinficeret med UVC lys 4 gange i timen.

Klasseopdeling efter princippet Down/Under (DU)

DU systemet er et system man kan bruge for at opnå større overensstemmelse mellem de løbere der skal løbe sammen, i de forskellige Grupper/klasser, så det er ikke alderen og køn der bestemmer i hvilken klasse/gruppe man skal køre, men hvor hurtigt man kan løbe en 100 meter flyvende (rullende start). Når alle løbere så har fået taget tid på en 100 meter, tager man så de 6-10 hurtigste løbere (antal afhængig af total antal deltagere) og sætter sammen i gruppe 1 og så fremdeles de næste 6-10 løbere i gruppe 2 o.s.v. Dette system giver nogle sjovere løb, da alle er nogenlunde lige hurtige, uafhængig af om man er pige eller dreng. Der bliver dog lavet en adskillelse ved Kadet, så de små ikke kommer til at løbe sammen med voksne.

Sportsklasser (alle motionsløbere og løbere der ikke har licens)

Alle Sportsklasser (SKL) vil blive opdelt og præmieret efter systemet Down/Under. Det vil sige at alle starter med et 100 meter flyvende løb, hvor der bliver taget tid, efterfølgende bliver løberne delt op i 10 klasser. F.eks. hvis der er i alt 100 løbere, de vil så efter den tid de har opnået i det indledende løb blive opdelt i 10 klasser à 10 løbere pr klasse. Der vil dog være mulighed for dommerne at lave to grupper om hvis tidsforskel er for stor, så der f.eks. bliver 12 løbere i en klasse og 8 i den anden.

Konkurrenceklasser (alle løbere der har licens i deres hjemland)

Alle Konkurrenceklasser (KKL) vil blive opdelt og præmieret efter systemet Down/Under. Det vil sige at alle KKL starter med et 100 meter flyvende løb, hvor der bliver taget tid, efterfølgende bliver løberne delt op i 10 klasser. F.eks. hvis der er i alt 100 løbere, de vil så efter den tid de har opnået i det indledende løb blive opdelt i 10 klasser à 10 løbere pr klasse. Der vil dog være mulighed for dommerne at lave to grupper om hvis tidsforskel er for stor, så der f.eks. bliver 12 løbere i en klasse og 8 i den anden.

Løbene

Se løbene i invitationen her!

Pris og tilmelding

Prisen for deltagelse er kr. 140,- pr. deltager.

Betaling skal ske klubvis inden stævnedagen til NSK med angivelse af ”eget klubnavn” på Nemkonto: Møns Bank 61404316715.

Klubvis tilmelding pr. e-mail til: turneringsudvalg-speed@rullesport.dk. Turneringsudvalget vil bekræfte modtagelsen af tilmeldingen, så hvis du ikke får en bekræftelse, er din tilmelding ikke modtaget af udvalget og du skal kontakte Tuneringsudvalget inden sidste tilmeldingsfrist.

Frist for bindende tilmelding: lørdag d. 12. marts 2022 kl. 19.00.

BRUG DETTE TILMELDINGSARK VED KLUBVIS TILMELDING OG SEND DET TIL TUNERINGSUDVALGET.

Dommere

Ved tilmelding af mere end 3 løbere, skal hver klub stille med en dommer/dommerhjælper for hver påbegyndt 10 løbere. Dette meddeles på den samlede klubtilmelding. Det er meget vigtigt, at I stiller med dommere, da en del dommere er forhindret eller er holdt op.

Banen

Arena Næstveds forhold: Der køres på kunststofgulv med højt grib. Det vil være muligt at prøve banen fra kl. 08:00.

Mad

Det er ikke tilladt at medbringe mad, idet der forefindes cafeteria og bod i Arenaen. Adressen er Ved Stadion 11, 4700 Næstved.

Overnatning

NB: Da der er nogen der kommer langvejs fra, vil der være mulighed for overnatning/morgenmad fra fredag til lørdag og igen fra lørdag til søndag, for dem der skal til Talenttrup- og BT samling om søndagen. Pris for en overnatning med morgenmad kr. 100,- pr. person. Overnatning skal bestilles hos Jesper Møller Jensen.

Spørgsmål

For yderligere oplysninger kontakt Jesper Møller Jensen på jmjmoller@me.com eller telefonisk på +4520933380.

Vi glæder os til at se jer til stævnet!

Venlig hilsen

Næstved Speedskating Klub

 

Frederikssund Rulleskøjteklub inviterer hermed til FRISK CUP 2022, som bliver afviklet lørdag d. 19. marts og søndag d. 20. marts 2022.

Sted

Ådalens Skole, hal 1,
Kornvænget 4, 3600 Frederikssund.

Discipliner

Der er konkurrence for alle solorækker, inklusiv spirer, samt alle show- og formationsgrupper.

Bespisning

I FRISK kiosken kan du købe mad, snacks og drikkevarer.
FRISK henstiller til, at der ikke medbringes egen forplejning, men at man så vidt muligt støtter FRISK ved at benytte kiosken i stedet.

Tilmelding

Tilmelding foregår gennem din lokale klub.

Rullesport Danmark og Kunstløbskomiteen inviterer hermed til årets Danske Mesterskaber og Landsmesterskaber 2022.
DM og LM i Figur samt DM i Show og Formation bliver afholdt i samarbejde med ART

TID OG STED

Lørdag d. 5. marts 2022
Knabstruphallen, Ventedgårdsvej 42, 4440 Mørkøv.

Figur

Der kan stilles til start i alle DM og LM klasser.

Show og Formation

Der kan stilles til start i alle DM-klasser jf. SSR

Tidsplan 

Tidsplan og startrækkefølge vil blive udsendt hurtigst muligt efter tilmeldingsfristens udløb.

COVID-19 forholdsregler

I disse Corona-tider er vi selvfølgelig nødt til at tage forbehold for aflysning i sidste øjeblik, da der kan opstå situationer, som komitéen ikke er herre over.
Gældende retningslinjer forventes overholdt af alle – også i forhold til at vise gyldigt coronapas. Samtidig opfordrer vi til, at alle har en frisk coronatest (med mindre man har haft COVID-19 for nyligt) uanset vaccinationsstatus, samt at der på indendørs opholdsarealer ikke befinder sig unødig mange mennesker. Løbere og pårørende, som oplever symptomer på sygdom, må selvfølgelig ikke møde op på dagen.

Øvrig information

Øvrig information vil blive fremsendt af ART, som den med-arrangerende klub.