Dato: 25. april-2021, kl. 10-12.
Sted: Online TEAMS-møde via dette link!

DAGSORDEN FOR MØDET

  1. Valg af ordstyrer og referent
  2. Valg af stemmetællere
  3. Godkendelse af fuldmagter
  4. Beretning
  5. Regnskabsaflæggelse og budgetforslag
  6. Forbundet præsenterer næste års planer
  7. Behandling af indkomne forslag
  8. Valg til sportskomitéen:
    1. Formand (2 år, i lige år)
    2. Økonomiansvarlig (2 år i ulige år)
    3. Komitémedlem (2 år, i lige år)
    4. Komitémedlem (2 år i ulige år)
    5. Komitémedlem (2 år, i lige år)
    6. Komitémedlem (2 år i ulige år)
    7. Suppleant (1 år)
  9. Valg til disciplinærudvalg
    1. 3 medlemmer (1 år)
    2. 1 suppleant (1 år)
  10. Eventuelt

STEMMERET

Hver forening under Rullesport Danmark, der har registrerede freestyle-medlemmer, har en stemme ved foreningens formand. Et andet medlem af foreningen kan træde i formandens sted med en skriftlig fuldmagt.

Sportskomitémedlemmer har ikke stemmeret på årsmødet, medmindre de er repræsentant for en forening.

FORSLAG

Forslag der ønskes behandlet på årsmødet (under punkt 7), skal skriftligt være formanden for sportskomitéen i hænde senest 2 uger før mødets afholdelse (28. marts).

Forslag sendes til runelyager@live.dk

Senest 1 uge før afholdelse af årsmødet skal foreningerne modtage dagsorden for mødet, bilagt de forslag der skal behandles.

OM SPORTSKOMITÉEN

Sportskomitéens sammensætning

Sportskomitéen skal bestå af en formand, en økonomiansvarlig og yderligere 2 til 4 sportskomitémedlemmer, samt en suppleant.

Sportskomitéens opgaver

Sportskomitéen organiserer det målrettede arbejde for selve disciplinen. Sportskomitéerne kan, efter eget valg, nedsætte udvalg til at varetage specielle opgaver for disciplinen.

Sportskomitéerne er ansvarlige for gældende sports- og stævnereglementer, herunder turneringsreglement, og andre reglementer for sporten.

Det er igen muligt at tilmelde sig DIF Træner 1-kurset. Som noget nyt kan halvdelen af kurset nu tages som e-læring.

Se invitation her!

Målet

DIF Træner 1-uddannelsen giver trænerne en generel introduktion til at fungere som træner i en idrætsforening.

Målgruppen

Uddannelsen retter sig mod sig mod personer, som gerne vil opkvalificere deres kompetencer indenfor trænergerningen. Dette kan være både udøvere, fungerende trænere eller forældre som gerne vil være endnu bedre trænere.

Indhold

Med uddannelsen får trænerne basale redskaber og forståelse for den idrætsverden, de er en del af. Uddannelse kommer både omkring fysisk træning, trænerrollen, idræt for børn og unge samt idrætsskader.

Tid og sted

Kurserne udbydes i Aarhus den 18. april og i Brøndby den 25. april.

Tilmelding

Sidste frist for tilmelding er 23. marts til mn@rullesport.dk.

Varighed

Uddannelsens varighed er 9 timers klasseundervisning, bestående af teoretiske oplæg, idrætsrelevante diskussioner, opgaver og praktiske øvelser, samt 4 e-læringskurser.

Som noget nyt kan halvdelen af kurset nu tages som e-læring. Varigheden af det kursus, hvor kursisterne er fysisk tilstede, ændres derfor til 9 timer.

Pris

Kursusafgiften er Kr. 1.750 pr. deltager, inklusiv forplejning.

Læs mere her!

Bliv inspireret til at udvikle din forening!

Rullesport Danmark har 69 forskellige foreninger – både hvad angår aktiviteter, målgruppe, størrelse, faciliteter og sportsgrene. Den store variation betyder at foreningerne har mange forskellige måder at gøre tingene på og derfor kan inspirere hinanden til at arbejde på nye måder.

I første kvartal 2021 har otte foreninger delt ud af deres erfaringer og gode råd.

Emnerne er:

At samarbejde med andre om forskellige typer foreningsaktiviteter

Træningsaktiviteter til børn og unge

Fasthold de frivillige

Puljeansøgning ved DIF

Få flere medlemmer

Afholde events

Træningsaktiviteter til voksne 

Trænerens arbejde med målsætning

Få flere frivillige med om bord

Hør alle guldkornene i vores værktøjskasse her! 

Det er igen muligt at tilmelde sig DIF Træner 1-kurset. Som noget nyt kan halvdelen af kurset nu tages som e-læring.

Se invitation her!

Målet

DIF Træner 1-uddannelsen giver trænerne en generel introduktion til at fungere som træner i en idrætsforening.

Målgruppen

Uddannelsen retter sig mod sig mod personer, som gerne vil opkvalificere deres kompetencer indenfor trænergerningen. Dette kan være både udøvere, fungerende trænere eller forældre som gerne vil være endnu bedre trænere.

Indhold

Med uddannelsen får trænerne basale redskaber og forståelse for den idrætsverden, de er en del af. Uddannelse kommer både omkring fysisk træning, trænerrollen, idræt for børn og unge samt idrætsskader.

Tid og sted

Kurserne udbydes i Aarhus den 18. april og i Brøndby den 25. april.

Tilmelding

Sidste frist for tilmelding er 23. marts til mn@rullesport.dk.

Varighed

Uddannelsens varighed er 9 timers klasseundervisning, bestående af teoretiske oplæg, idrætsrelevante diskussioner, opgaver og praktiske øvelser, samt 4 e-læringskurser.

Som noget nyt kan halvdelen af kurset nu tages som e-læring. Varigheden af det kursus, hvor kursisterne er fysisk tilstede, ændres derfor til 9 timer.

Pris

Kursusafgiften er Kr. 1.750 pr. deltager, inklusiv forplejning.

Læs mere her!

Træningsdag i streetdisciplinen med simuleret konkurrence for at få drengene i gear til OL kvalifikationen, der genoptages i midten af maj.
@alexrisvad @madschristensen7400 @tobias_bissemayn @therehabcph

Der skrives danmarkshistorie

Lørdag d. 8. maj bliver det alvor i skateboard-sportens danmarkshistorie – det er nemlig muligt at tilkæmpe sig de officielle point, som bruges på vejen til OL-kvalifikation, frem mod sommerens OL i Tokyo 2021. Yderligere kæmpes der om titlen som danmarksmester i skateboard (i hhv. street- og parkdisciplinen), hvor man på en bane konstrueret i beton, skal vise dommerne sine bedste tricks.

Hvor foregår DM i skateboarding?

Danmarksmesterskabet i street- og park skateboarding finder sted på skateboardbanen i Fælledparken.

Pga. Covid-19 restriktioner er DM lukket for tilskuere og besøgende
Skateboardbanen i Fælledparken er lukket af for alle på nær kvalificerede deltagere og officials. Konkurrencen bliver afholdt i et lidt anderledes format end normalt, men formatet er godkendt af organisationen World Skate og The International Rulebook of Skateboarding følges.

Se arrangementet gratis via live på YouTube her: Skateboardakademi.

Program

09.30-10.00 Adgang for deltagere med invitation
10.00 Opvarmning park
10.45 Park semifinaler (2 heats af 9 deltagere)
11.45 Park finale (6 deltagere)

12.00 Opvarmning street
13.00 Street semifinaler (2 heats af 9 deltagere)
14.30 Street finale (6 deltagere)

(Vær forberedt på ændringer i tidsplanen, afhængigt af vejret og eventuelle Covid-19 restriktioner)

Fakta

Indenfor skateboarding konkurreres der i en lang række af forskellige discipliner.

Mest anerkendt er disciplinerne street og park. Konkurrencerne afvikles for kvinder og mænd.

Grundet Covid-19-restriktioner ifm. forsamlingsforbud og restriktioner fra Københavns Kommune, på max 50 personer, køres der kun semifinale og finale i park og street for senior herrer d. 8. maj 2021. Senior DM for kvinder og junior DM-konkurrencerne afvikles senere på året.

Hvad er street- og park skateboarding?

Et street skateboardareal kendetegnes ved at være designet med elementer der kan ses i gadebilledet, fx fortov, bænke, trapper og gelændere. I arealerne indgår forskellige designelementer, som transitioner, banks og vinklede hjørner. Det samme gælder i skateboarding park disciplinen, hvor elementer som transitioner, vinklede hjørner og elementer fra klassiske swimmingpools og halfpipes, udgør banen.

I konkurrencerne udfører deltagerne individuelt sine runs, og bruger forskellige sektioner på arealet, til at demonstrere en række færdigheder eller tricks.

Hvordan kvalificeres deltagere til Senior DM for herrer?

Senior DM for herre er åbent for alle danske statsborgere, og der er ingen aldersgrænse.

Der udtages 18 deltagere i disciplinen street og 18 i disciplinen park. Deltagelse kvalificeres således:

  • 12 af de 18 deltagere i hver af de to discipliner forhåndsudtages på baggrund af resultatet ved senior DM i 2019. Ranglisten offentliggøres på www.rullesport.dk.
  • De resterende seks deltagere i hver disciplin udvælges på baggrund af et indsendt videoklip. Alle kan indsende et link til et 45 sekunders uredigeret videoklip fra 2021. Klippet skal være enten på et streetareal eller et park/bowl-lignende areal. Klippet skal være et one-take og må ikke være redigeret.
  • Linket sendes til DMskateboard@rullesport.dk senest den 22.04.2021 sammen med navn, adresse, e-mail, alder, sponsorer og hvilken skateboardforening/ klub man repræsenterer.
  • Skulle en eller flere af de 12 forhåndskvalificerede deltagere ikke kunne deltage, kvalificeres den næste på rangeringslisten, jf. videolink-kvalifikationen.

Dommere bedømmer deltagere ud fra følgende

  • Sværhedsgrad og variation af tricks
  • Kvaliteten i udførelsen af tricks
  • Brug af arealet/ brug af elementerne i parken
  • Flow og ”consistency”
  • Repetition af tricks

Afviklingsformatet til DM

I street har deltagerne to runs af 40 sek. og fem bedst trick forsøg. Seks deltagere avancerer til finalen.

I park har deltagerne to kvalifikationsruns af 40 sek. og tre runs i finalen. Seks deltagere avancerer til finalen.

(for yderligere information om konkurrenceregler og afviklingsformat se www.rullesport.dk – sportsgrene – skateboard – DM 2021).

Øvrige information og krav til deltagerne

  • For at kunne deltage i DM, skal der fremvises en maksimalt 72 timer gammel negativ coronatest
  • I park-disciplinen skal alle bære hjelm
  • Deltagergebyr på kr. 200,- betales inden konkurrencestart
  • Deltagelse i danmarksmesterskabet kræver medlemskab af en klub/forening under Rullesport Danmark
  • Deltagere i det officielle danmarksmesterskab kan blive indkaldt til dopingkontrol
  • Konkurrencen afvikles efter officielle regler – godkendt af World Skate

For yderligere information, spørgsmål og pressekontakt venligst

Arrangør og DM manager Rasmus Lolholm
Mail: skateboardakademi@gmail.com
Tlf: 22519789

Følg med på: www.rullesport.dk – sportsgrene – skateboard – DM 2021

 

Generalforsamlinger og bestyrelsesmøder betragtes som foreningsaktiviteter og må derfor ikke afholdes indendørs i henhold til kravet om at holde lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter lukkede for offentligheden. 

Det vil dog være muligt at afholde en generalforsamling eller et bestyrelsesmøde med op til 50 personer udendørs, såfremt generalforsamlingen eller bestyrelsesmødet foregår i organiseret regi.

Opdateret 08.04.2021

Så er der valg til Rullesport Danmarks bestyrelse. Valget sker ved forbundets repræsentantskabsmødet 29. maj.

Poster på valg

Der er fire bestyrelsesposter og en suppleant-post på valg i år.

  • Formanden Per Jensen og bestyrelsesmedlem Michelle Æbelø er på valg i år og begge er villige til at modtage genvalg.
  • Vores næstformand, Kim Normann Rasmussen, flytter snart til udlandet, og har valgt at udtræde af bestyrelsen ved repræsentantskabsmødet.
  • Bestyrelsesmedlem André T. Nielsen er blevet ansat som udviklingskonsulent og kan derfor ikke længere være medlem af bestyrelsen.

Det betyder, at vi skal vælge såvel ny næstformand og et bestyrelsesmedlem – begge for 1 år.

Derudover skal vi vælge en suppleant til bestyrelsen – det fik vi ikke sidste år.

Det er vigtigt at vi finder nogle personer, som ønsker at indgå i bestyrelsesarbejdet i Rullesport Danmark. Nogle personer som kan afsætte den nødvendige tid og har lyst til at arbejde for hele rullesporten.

Bestyrelsen opgaver er beskrevet her!

Sådan stiller du op

Hvis du gerne vil stille op til bestyrelsen, skal du lave en personlig præsentation (max 3.500 tegn), hvor du fortæller hvordan du vil arbejde for bestyrelsens ansvarsområder. Vores udviklingskonsulent, Maria Nube, hjælper gerne med at formulere din præsentation. Du kan også vælge at optage en video-præsentation (max. 3 min).

Send dit kandidatur senest 15. maj til formand@rullesport.dk. Det er ikke muligt at stille op efter 15. maj.

Spørgsmål

Har du spørgsmål angående valg til bestyrelsen eller bestyrelsesarbejdet, er du velkommen til at ringe eller skrive til Maria Nube (mn@rullesport.dk/51897520) eller Per Jensen (formand@rullesport.dk/30325856).

På opfordring fra flere bestyrelser arrangerer vi en række korte inspirationsoplæg for vores foreninger!

Dette oplæg handler om hvordan man får flere frivillige med om bord i bestyrelsen, i udviklingen af foreningen m.m.

Oplægget holdes af Urban Street Zone, der har stor succes med at engagere folk i deres forening.

Sæt en time af og bliv inspireret til at få flere frivillige med om bord!

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og få sparring på netop jeres idéer.

Sted: Teams (link tilsendes efter tilmelding)
Tidspunkt: Mandag 29. marts 2021 kl. 19-20.
Pris: Gratis
Tilmelding: Skriv til mn@rullesport.dk, for tilmelding.

Vi inviterer til flere oplæg i den kommende tid – så hold øje med mail/Facebook!

Byd hjerteligt velkommen til vores nye udviklingskonsulent, André Thelin Nielsen, der starter 1. april.

Kendskab fra bestyrelsesarbejde

André hoppede om bord i Rullesport Danmarks bestyrelsen ved sidste repræsentantskabsmøde og har fået et fint kendskab til forbundet og DIF gennem det sidste års tid.

Base i Aarhus

André får base i Aarhus og vil skulle gennemføre et projekt omkring gadeidrætterne, hvorfor han i daglig tale også vil være vores gadeidrætskonsulent.

Projekt med DIF i ryggen

Gadeidrætsprojektet og Andrés stilling er finansieret af DIF, der har anerkendt at vores forbund er vokset meget på dette område, og at vi har en masse spændende arbejde at gøre her. Arbejdet fortsætter ind i den næste strategiperiode, der starter 1. januar 2022.

En hilsen fra André

“Jeg hedder André, er skatende sociolog og nu også gadeidrætskonsulent. Jeg har bl.a. brugt de sidste fem års tid i Skateducate, hvor en helvedes masse kvinder og non-binære er blevet sat på boardet gennem sessions, camps, ture og alt det der snaller. Derudover er jeg en del af foreningen Aarhus Skatescene, hvor jeg bl.a. har arbejdet med at få etableret skolesamarbejder for både folkeskoler, efterskoler og videregående uddannelser. Jeg er også kasserer og instruktør i foreningen Skateboardskolen Aarhus. Herudover synes jeg at DIY er en legitim byudviklingsmetode og jeg har en rigtig fin trommemaskine.”

Kontakt til disciplinerne

André og Maria kommer til at supplere hinanden og lappe over på disciplinerne, så I kommer alle til at møde dem begge med jævne mellemrum!

På opfordring fra flere bestyrelser arrangerer vi en række korte inspirationsoplæg for vores foreninger!

Dette oplæg handler om trænerens arbejde med målsætning.

Oplægget holdes af Rasmus Mødekjær fra Fitness&Speeds talenttrup, VARK og Rulnord, der har mange års erfaring med at arbejde med at sætte gode mål for træningen.

Sæt en time af og bliv inspireret til at lave målsætninger for dig selv og dine udøvere!

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og få sparring på netop jeres idéer.

Sted: Teams (link tilsendes efter tilmelding)
Tidspunkt: Torsdag 25. marts 2021 kl. 19-20.
Pris: Gratis
Tilmelding: Skriv til mn@rullesport.dk, for tilmelding.

Vi inviterer til flere oplæg i den kommende tid – så hold øje med mail/Facebook!