11. juni har Danmarks Idrætsforbund (DIF) sendt nye retningslinjer for idrætten ud.

De tager udgangspunkt i Kulturministeriets ”Retningslinjer for genåbning af idræts- og foreningsliv udendørs og indendørs”.

Forudsætningen for at gå i gang med idrætsaktiviteter er, at den lokale forening eller facilitet har sikret, at rammerne er på plads, inden aktiviteterne sættes i gang.

Se retningslinjerne her!

Rullesport Danmark varetager rulleskøjter, løbehjul og skateboard’s interesser og støtter foreningerne i hele landet.
Vil du være med til at udvikle forbundet sammen med et lille hold andre frivillige, så har du mulighed for at blive en del af holdet, når der er valg 18. juni!
Bemærk at der er ansøgningsfrist i morgen torsdag 4/6!

Søg puljemidler fra Socialstyrelsen og/eller Kulturministeriet, der netop nu har puljer målrettet foreningslivet.

Socialstyrelsens pulje til bl.a. ferielejre

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 4,85 mio. kr. til afholdelse af bl.a. ferielejre og endagsudflugter.

Formålet

Formålet er at yde støtte til bl.a. ferielejre og endagsudflugter for børn i sommeren 2020, efteråret 2020 eller i vinteren 2020/2021. Målet er socialt udsatte familier med børn, samt udsatte børn (herunder børn, der er anbragt uden for hjemmet) kan få gode oplevelser, efter en svær tid under COVID-19.

Ved ferielejre forstås ophold med minimum én overnatning.

Meget kort ansøgningsfrist

Bemærk den korte ansøgningsfrist, som allerede er den 29. maj 2020 kl. 12.00.
Læs mere og ansøg her

Kulturstyrelsens pulje for sårbare, udsatte og ældre under corona-krisen

Foreninger kan nu søge tilskud til aktiviteter for sårbare, udsatte og ældre under corona-krisen. Puljen er på i alt på 19,4 millioner kroner.

Formålet

Formålet med puljen er at mindske ensomhed og mistrivsel blandt sårbare, udsatte og ældre borgere under corona-krisen.

Puljen giver tilskud til projekter, der gennem kultur-, idræts- og foreningsaktiviteter forøger livskvaliteten og skaber fællesskab og sammenhold for sårbare, udsatte og ældre, og som dermed biddrager til at hjælpe de mest sårbare samfundsgrupper igennem krisen.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 8. juni. og igen den 1. september 2020.
Læs mere og ansøg her

Vi passer godt på hinanden, når vi hjælpes ad med at huske hjelmen!
Har din klub en regel for brug af hjelm?

Gode råd til jer, der gerne vil passe på hinanden

 

  • Det er let af få folk til at bruge hjelm, hvis reglen gælder for alle
  • Gode rollemodeller, særligt blandt jævnaldrene, inspirerer
  • Vælg en fed hjelm
  • Vælg en hjelm med god ventilation, så hovedet ikke koger over
  • Lav en regel for hvad der sker, hvis én glemmer hjelmen – fx. at give flødeboller til hele holdet ved næste træning

#1 Sæt hjelmen rigtigt!

#2 Lad det være en naturlig del af dit udstyr
⇒ rulleskøjter/skateboard/løbehjul + hjelm = kør!

#3 Hav altid en ekstra hjelm liggende, hvis der er en der har brug for at låne!

Læs mere om sikkerhed på Rådet for Sikker Trafik’s hjemmeside her!

Rullesport Danmark og sportskomitéen for Fitness & Speed indbyder til dommerkursus

Hvis vi fortsat skal kunne afholde stævner i Danmark, er vi nødt til at uddanne flere nye dommere. På den baggrund inviterer F&S og dommerudvalget til dommerkursus i Næstved!

TID OG STED

Ny dato kommer senere på året
Ved rulleskøjtebanen i Næstved
Kasernevej 24, 4700 Næstved

HVEM KAN DELTAGE?

Det er ikke nødvendigt med forhåndskendskab til reglementet og ingen vil stå med ansvaret alene.

Kurset bliver afholdt i forbindelse med en talenttrupsamling, da flere forældre har vist interesse for at deltage på kurset.

Ved tilmeldingen må du gerne meddele, om du er i Næstved i forbindelse med talenttrupsamlingen, eller blot for at deltage i kurset.

TILMELDING

Tilmelding skal ske til dommerudvalg-speed@rullesport.dk.

SPØRGSMÅL

Har du spørgsmål, så kontakt Lars Mødekjær på 3052 6066.

M.v.h.
Dommerudvalget
v/ Lars

Sportskomitéen for fitness og speed inviterer på bustur til Heerde i Holland fra 30. april til 4. maj.

Program

Afgang torsdag aften 30. april.
Forventet hjemkomst mandag nat 3. maj/tirsdag morgen 4. maj.

De præcise tider oplyses, når vi kender programmet fra arrangørernes, samt deltagerantal.

Transport og overnatning

Der køres i minibusser til Holland.
Overnatningen er på Fletcher Hotel Restaurant Epe-Zwolle.

Pris og betaling

Prisen for turen forventes at blive kr. 1.200,-. Der kan dog blive en mindre efterregulering, afhængigt af deltagertal.

Prisen dækker transport, overnatning, morgenmad på hotel, samt frokost lørdag og søndag.
Du skal selv påregne at betale for frokost fredag, samt aftensmad alle dage.

Tilmelding

Tilmelding skal ske senest onsdag 18. marts 2020 på https://www.conferencemanager.dk/heerde2020.

Bemærk! Løbere, der er gamle nok til at deltage i European Cup (kadet og ældre) skal selv sørge for at oprette EC-nummer og betale for deltagelse i stævnerne. Det er ikke muligt at deltage uden samtidig at deltage i European Cup.

Opret EC-nummer på: https://europeancupinline.eu/

Klubregistreringsfelt

Er du på bruttotrup, skal du skrive “Inline Team Denmark” i klubregistreringsfeltet.
Er du på talenttrup, skal du skrive “Talent Team Denmark” i klubregistreringsfeltet.

Mere info

Link til stævnet: http://skeelerhuus.nl/

Ved yderligere spørgsmål, kontakt Betina Pedersen på betina@xpedersen.dk.

50 millioner til foreningerne

Folketinget har vedtaget at afsætte 50 millioner kroner til lokale idræts- og spejderforeninger, som lider økonomisk under coronakrisen. Målgruppen er foreninger, som mister indtægter på grund af aflyste stævner, ikke kan tjene penge på festivaler, lider under manglende medlemsindbetalinger og lignende.

Corona-hjælpepulje

DIF og DGI kommer i fællesskab til at administrere uddelingen af de 44 millioner kroner via DIF og DGI’s corona-hjælpepulje. Også idrætsforeninger, som ikke er en del af DIF og DGI kan søge puljen.

Kort ansøgningsperiode

Puljen kan søges i en relativ kort periode. Puljen er åben fra 1. maj til 15. maj. Alle ansøgninger forventes behandlet inden udgangen af juni måned.

Ansøgningsproces

Ansøgningsprocessen kommer til at foregå via Centralt ForeningsRegister (CFR), hvor foreningerne i forvejen registrerer medlemstal. Alle foreninger får en mail via CFR 1. maj med besked om, at puljen er åben.

Retningslinjer på vej

Der arbejdes til det sidste på at få alle retningslinjer og procedurer helt på plads. Følg med på DIF og DGI’s hjemmesider, når puljen åbner den 1. maj.

Ikast-Brande Kommune synes, at det er en god kombination, når man kan dyrke løbehjul, skateboard og rulleskøjter, der traditionelt er uorganiserede aktiviteter, i en forening, hvor man får foreningslivet med, og derfor støtter de foreningen i at udvikle sig endnu mere.

Se indslaget om væksten i rullesporten i TV MIDTVEST fra 26. april 2020 herunder!

Ritzau skriver 22.04.2020 en flot artikel om fremgangen i rullesporten:

Der er købt mange rulleskøjter, siden det meste af Danmark lukkede ned på grund af udbruddet af coronavirus.

Danskerne finder alternative måder at få motion på for tiden. En af dem, der boomer i coronakrisen, er at køre på rulleskøjter.

To af landets største forhandlere af rulleskøjter i Danmark, Mills i København og SkatePro ved Aarhus, fortæller, at de har solgt mere end 50 procent flere rulleskøjter, end de havde på samme tidspunkt sidste år.

Omkring 1500 par rulleskøjter er ifølge forhandlerne langet over disken eller købt på nettet siden midten af marts.

Trangen til at køre på rulleskøjter skyldes, at meget idræt har været lukket ned sammen med resten af Danmark i over en måned.

– Vi har rigtigt mange kunder for tiden, der har kørt på rulleskøjter som barn eller teenager, og som fortæller, at de har set andre køre på rulleskøjter i byen og derfor selv har fået lyst til at genoptage deres gamle hobby.

– Andre finder deres gamle rulleskøjter i kælderen og kommer ind til os og får sat nye hjul og friske bremseklodser på, siger Bonny O. Madsen, der er ejer af Mills.

Det er både mænd og kvinder, der vil ud at rulle.

– En del af vores kunder er faktisk kvinder, der har skullet finde alternative motionsformer i en coronatid og derfor vælger at købe rulleskøjter til sig selv.

– Vi har også mange mødre, der udstyrer alle familiens medlemmer med et par rulleskøjter og sammen kører en familietur, siger Daniel Clausen, der er team manager hos SkatePro.

Danskernes stigende interesse for at rulle mærkes også i Rullesport Danmark. Foreningen organiserer syv discipliner af rullesport, hvor flere af dem udøves på rulleskøjter.

Rullesport Danmark har i de seneste medlemstal fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) oplevet en markant medlemsfremgang for rullesporten i Danmark.

Helt præcist er foreningen vokset fra 4637 medlemmer i 2018 til 8028 medlemmer i 2019. Det er en stigning på 3391 medlemmer, hvilket svarer til 73 procent.

Det gælder både aktive medlemmer på skateboard, løbehjul og rulleskøjter.

Rulleskøjteløb alene står for en stigning på 758 medlemmer – fra 254 medlemmer i 2018 til 1012 medlemmer i 2019.

De aktuelle salgstal af rulleskøjter viser, at der er endnu flere danskere, som dyrker sporten uden for foreningslivet.

/ritzau/

Foto: David Grant

TV MIDTVEST har bragt en flot artikel 24.04.2020.

De skriver:

Det er populært at være med i en klub for streetsport i Brande. Faktisk meget populært.

Medlemmerne er væltet ind hos Urban Street Zone i Brande de seneste år.

Faktisk i imponerende stil.

For fra 2018 til 2019 steg antallet af medlemmer med 480 procent. Fra 235 til 1.364.

– Det er fedt. Vi har nogle fede faciliteter. Det er 80 procent af det. Men vi har også et fantastisk fællesskab, hvor vi er gode til at give medlemmerne ejerskab og inddrage dem i, hvordan vores klub skal være, fortæller formand Rune Lyager til TV MIDTVEST.

Klubben er tre år gammel og har medlemmer i alle aldre.

– Den yngste kan rutsje ned ad rampen, den ældste er vist 71 år, uddyber formanden og tilføjer, at størstedelen af Brande-klubbens medlemmer er i aldersgruppen 7-14 år.

Medlemmerne kommer både inden- og uden for kommunegrænsen for at være med i klubben, der lige nu er landets største – målt på medlemstal – inden for streetsport som skate, løbehjul, rulleskøjter, streethockey og -basket.

Andre får millioner – vi lever højt på fællesskab

Ifølge Rune Lyager er der projekter i både Holstebro, Fredericia og Roskilde, der får tilført millioner for at lave lignende tilbud til streetsportsinteresserede.

Klubben i Brande sætter pris på de 300.000, Ikast-Brande Kommune over to år har doneret til udvikling i klubben.

– Vi kan få meget ud af pengene, fordi vi lever så højt på fællesskab og frivillighed. Og den slags kan man ikke købe for penge, fortsætter formanden.

Samtidig betyder det meget for formanden at være frontløber for sporten og være med til at udbrede den.

Og det er netop den ildsjælsmentalitet, der ligger til grund for kommunens bevilling.

– Urban Street Zone er en forening, der virkelig har fuld fart på hjulene og med mange ildsjæle. Som Bevæg Dig For Livet-visionskommune er det rigtig vigtig for os at støtte op om vores engagerede foreningsliv og hjælpe nye sportsgrene med at etablere sig i kommunen, da de kan byde ind med nye sportstilbud til vores borgere i Ikast-Brande Kommune, siger Helle Mathiasen, som er formand for kultur- og fritidsudvalget i Ikast-Brande Kommune.

Den markante medlemsfremgang i Brande afspejler sig også på landsplan. Ifølge Danmarks Idrætsforbund (DIF) oplever Rullesport Danmark ligeledes en tydelig tilgang.

Forbundet er vokset fra 4.637 medlemmer i 2018 til 8.028 i 2019. Altså en stigning på 73 procent.

Se artiklen på TV MIDTVEST her!

Sportskomitéen for fitness og speed inviterer på bustur til stævne i Gross-Gerau fra 23. april-27. april 2020.

Du skal selv sørge for at:

  • Tilmelde dig stævnet
  • Tilmelde dig til turen
  • Tilmelde dig European Cup
  • Oprette et EC-nummer

Tilmelding til stævnet

Du tilmelder dig stævnet her: https://www.europeancupinline.eu/register/athlete-registration.

Prisen er 5/30 Euro for under/over kadet.

I feltet klubregistrering skal du skrive følgende:

  • Er du på bruttotruppen: ”Inline Team Denmark”
  • Er du på talenttruppen: ”Talent Team Denmark”
  • Er du ikke på en trup: ”Talent Team Denmark”

Tilmelding til turen

Tilmelding til turen skal ske her https://www.conferencemanager.dk/gross-gerau2020/.

Deadline er søndag 22. marts kl. 18.00.

Bemærk! På Conference Manager tilmelder du dig kun turen, ikke stævnet.

Ved tilmeldingen skal fremgå:

  • Navn
  • Fødselsdag
  • Klub
  • Værge (for u/18 år deltager)
  • Opsamlingssted (Høje Taastrup eller Næstved, alternativt Fredericia)

Prisen for turen er kr. 1.000,- og beløbet dækker:

  • Morgenmad lørdag og søndag på kro
  • Frokost fredag, lørdag og søndag ved banen
  • Aftensmad fredag og lørdag på kro
  • Transport til og fra Gross-Gerau
  • Overnatning
  • Adgang til Rullesport Danmarks telt ved banen

OBS! Du skal selv søger for morgenmad fredag morgen.

Transport

Vi planlægger at køre i en stor bus med plads til 50 personer. Er der for få tilmeldte, kan alternativet være at leje minibusser i Malmø.

Det er fast krav fra Rullesport Danmark til busselskabet, at alle køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Udrejseplanen 23. april

Kl. 19.00: Afgang fra Høje Taastrup st.
Kl. ca. 20.00: Opsamling ved Næstved Kasserne
Kl. 21.00: Færge fra Rødby – Puttgarden (med forbehold)

Ved flere tilmeldinger fra Jylland kan opsamlingsstedet ændres således at bussen køre fra Høje Taastrup over Fredericia og syd på.

Hjemrejseplanen 26. april

Kl. ca. 18.00: Afgang fra Gross-Gerau

Fortsat hjemrejse 27. april

Kl. 6.00: Forventet ankomst til Næstved
Kl. 7.30: Forventet ankomst til Høje Taastrup

Hjemkomststiden er med forbehold.
Alternativt køre vi Gross-Gerau – Fredericia – Høje Taastrup.

Overnatning

Overnatning foregår i en sportshal, så husk liggeunderlag og sovepose.

Link til stævnet

https://speedskater-kriterium.de/en/kriterium/kriterium-2020

Spørgsmål

Ved spørgsmål til turen, kontakt Lars Mødekjær på 3052 6066 eller lm30526066@gmail.com.

Stor fremgang i Rullesport Danmark

Hvert år opgør Danmarks Idrætsforbund medlemstal for de 62 specialforbund og udviklingen i Rullesport Danmark går i den rigtige retning. Samlet set er Rullesport Danmark vækstet med 73,1% fra 2018 til 2019.

Gadeidrætterne vækster mest

De sidste to år har vi oplevet en stor medlemsfremgang, ikke mindst blandt vores tre gadeidrætter, freestyle, scoot og skateboard, der er vokset med hhv. 298%, 155% og 121% fra 2018 til 2019.

Forskel i aldergrupperne

Fremgangen er fordelt over flere aldergrupper og er særlig tydelig i aldersgrupperne 7-12 år (105%), 13-18 år (107%), 19-24 år (87%) og 25-39 år (56%).

Fordeling på forbundets syv discipliner

Den største medlemsvækst ses hos vores gædeidrætter. Freestyle er højdespringeren, når tallene opgøres i procent, med en stigning på ca. 300%, mens skateboard og løbehjul topper listen antalsmæssigt med hhv. 1.200 og 1.349 nye medlemmer.

Udvikling fra 2018 til 2019 Fitness&speed Kunstrulleskøjteløb Roller Derby Skaterhockey Scoot Freestyle Skateboard
Medlemstal 2018 1447 489 257 408 871 254 991
Medlemstal 2019 1378 498 239 490 2.220 1012 2.191
Udvikling i antal -69 9 -18 82 1.349 758 1.200
Udvikling i procent -4,8 1,8 -7,0 20,1 154,9 298,4 121,1

Forklaringen på den flotte vækst

Den store fremgang i medlemstal har flere årsager, men to vigtige faktorer er, at vores foreninger gør et rigtig godt arbejde og at vores sportskomitéer driver nogle attraktive aktiviteter, som foreningerne gerne vil være med i, herunder camps, talentudvikling og nationale mesterskaber. Der ligger mange timer frivilligt arbejde bag tallene, der tydeliget viser at vores frivillige har vilje og evner til at nå rigtig langt.

Større potentiale

Kigger vi rundt i landet, ser vi et stort potentiale for yderligere vækst i den kommende tid. Vi kan se at skateparkerne fortsat tiltrækker flere udøvere og at rigtig mange kommuner i Danmark har fået øjnene op for den store popularitet, som gadeidrætten oplever, og derfor prioriterer midler til at etablere gode indendørs faciliteter, der også kan sikre fastholdelse i de kolde måneder.

Se alle beregningerne i datamaterialet her.