🏆 DANMARKSMESTERSKABERNE I LØBEHJUL 2019 🏆

✘ Sæt kryds i kalenderen d. 15., 16. & 17. marts – Du vil ikke misse Danmarks officielle danmarksmesterskab i løbehjul! ✘

Læs mere på Facebook her (WEB)

KATEGORIER

  • PRO (ALLE PRO SHOP RIDERS+BRAND SPONSORERET RIDERS)
  • AM (AMATØR ALLE FLOW RIDERS & +15 ÅR)
  • U14 (ALLE PÅ 14 ÅR OG NEDEFTER)
  • U11 (ALLE PÅ 11 ÅR OG NEDEFTER)

LOCATION & DATOER

DM afholdes fredag d. 15 marts, lørdag d. 16 marts & søndag d. 17 marts.

Adressen er i Urban Street Zone Brande, Mylis-Erichsensvej 93, 7330 Brande.

TILMELDING

Tilmeld dig til DM senest d. 14. marts her (WEB).

INFO

HJELM er påkrævet – Vi anbefaler at man bruger både albue- og knæbestytter!

SPONSORER

Striker scooter parts, Mills, Urban Street Zone Brande, ScootMekka, ScootWorld, SkatePro, Supremacy, Elite, APEX, Ethic, Lucky, District

 

Sportskomitéen for Freestyle indkalder til årsmøde.

Tid og sted

Årsmødet holdes onsdag d. 13. marts 2019 kl. 19.00.

Adressen er GAME, Enghavevej 82 D, 2450 København SV.

Indkaldelsen

Læs indkaldelsen her (PDF).

Sportskomitéen for Skateboard indkalder til årsmøde.

Tid og sted

Årsmødet holdes tirsdag d. 5. marts 2019 kl. 15.30.

Adressen er Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, Hus B, 1. sal, 2605 Brøndby.

Indkaldelsen

Læs indkaldelsen her (PDF).

Foto: Troels S. Jørgensen

FRISK inviterer til FRISK CUP 2019 lørdag og søndag d. 2.- 3. marts 2019.

Sted

Ådalens Skole hal 1, Kornvænget 4, 3600 Frederikssund.

Discipliner

  • Alle solorækker inkl. spirer
  • Alle show- og formationsgrupper.

NB! Figur-disciplinerne afvikles ikke til FRISK Cup.

Musik

CD. Musik til spirerækken kommer med tidsplanen, som sendes ud hurtigst muligt efter tilmeldingsfristen udløb.

Halgulv

Parketgulv 20 x 40 meter.

Tilmelding

Der er klubvis tilmelding

Tidsfrist

Tilmelding og betaling senest d. 10. februar 2019.

Bespisning

Der vil løbende være salg fra kiosken, hvor der kan købes mad, snacks og drikkevarer.

Der henstilles til ikke at medbringes egen forplejning, men så vidt muligt støtte FRISK, ved at benytte kiosken.

Menuen udsendes ca. 1 uge inden stævnet, så alle kender udvalget i kiosken.

Betalingsinformationer

Nordea Bank Danmark: Reg.: 2670 konto: 5363-239-309

Husk ved betalingen at skrive klubnavn.

Info

Ved spørgsmål, kontakt Henriette Remod på 21699669 eller hch@info-revision.dk.

Sportskomitéen for Skaterhockey indkalder til årsmøde.

Tid og sted

Årsmødet holdes lørdag d. 2. marts 2019 kl. 13.00.

Adressen er Gentofte Rulleskøjtehal, Ved Stadion 16, Gentofte.

Indkaldelse

Læs indkaldelsen her (PDF).

Agnes og Nicoline glæder sig

Agnes Nielsen og Nicoline Graungaard, begge rulleskøjteløbere fra Smørum Rulleskøjte klub, glæder sig til på lørdag, hvor de skal deltage i børnenes MGP.

Dansepiger

Pigerne, som er henholdsvis 10 år og 11 år, skal være ”dansepiger” til sang nr. 4, som bliver sunget af Alma Sophie. Sangen hedder Rulleskøjteløb. Pigerne har trænet hårdt i flere måneder, på at blive klar til på lørdag. De håber, at rigtig mange vil kigge med og stemme på ”deres” sang.

Se med og STEM!

MGP bliver sendt på DR1 og DR Ultra lørdag d. 2. marts kl. 20.00.

Læs hvordan du stemmer her! (WEB).

 

 

RAD og Urban Street Zone vil igen i fællesskab afholde Ram Jam – Danish Championship i blading d. 1.-3.  marts 2019.

Det bliver et show uden lige!!

Deltagere

Alle udenlandske riders kan deltage og har muligheden for at vinde præmier, men de vil ikke få en placering i mesterskabet.

Venue

Ram Jam afholdes hos Urban Street Zone,
Mylius Erichsensvej 93, 7330 Brande

Tilmelding

Tilmeld dig RamJam her (WEB).

Følg med

For opdatering, så følg med på Facebook her (WEB).

DM i freestyle inline trækker mindst en håndfuld af verdens største navne til. En af dem er en nykåret dansk verdensmester.

Store navne

Det vrimler med verdensnavne til det åbne, officielle DM i rulleskøjter på ramper, der afvikles i weekenden 1. – 3. marts 2019 i Brande. To guldvindere og en sølvvinder fra det netop overståede verdensmesterskab har allerede meldt deres ankomst. Den engelske pro Joe Atkinson er største navn på listen over atleter.

“Han er en legendarisk kører, som de seneste år har vundet alt, der er værd at vinde. Senest Winterclash”, siger Michael Buhl Jonasson fra den arrangerende klub R-A-D og henviser til det uofficielle verdensmesterskab, hvor Joe Atkinson sikrede sig førstepladsen midt i februar i Holland.

Foto: David Grant

Deltagere fra mange lande

Ved samme Winterclash gik andenpladsen i PRO til skotske Dominic Bruce, der også skater i Brande i weekenden. Vinderen af JUNIOR-kategorien til Winterclash – og dermed den uofficielle verdensmester – er dansker: 16-årige Felix Fälling. Han kører mod de voksne i Brande.

Hollands bedste pro-riders kommer. Og der er mange andre deltagere fra Danmark, Tyskland, Irland, Sverige og Polen.

“Dansk skating sprudler lige nu. Den nye hal i Brande er værd at rejse for”, siger Michael Buhl og tilføjer, at både kvinder og juniorer også møder talstærkt op.

Vovemod og stil

Freestyle rollerblading er en actionfyldt blanding af vovemod, elegance og fart. Hver kører har sin egen stil. Det fascinerende ved konkurrencerne er, at man kan se kørerne overgå alle forventninger til, hvad der er muligt at udrette med et par rulleskøjter på.

Konkurrencen afvikles i den nybyggede Urban Street Zone, der er en af Nordeuropas største skatehaller og lige nu absolut dynamo for rulleskøjtescenen i landet. Alle heats afvikles lørdag med finaler hen under aften.

Pris

Adgang for publikum: 20 kr.

Foto af Felix Fälling: Thijs Tel

Sportskomitéen for Fitness & Speed indkalder til årsmøde.

Tid og sted

Årsmødet holdes lørdag d. 23. februar 2019.

Mødet afholdes i umiddelbar forlængelse af indendørs DM.

Adressen er Farum Arena, Stavnsholtvej 41, 3520 Farum.

Indkaldelsen

Læs indkaldelsen her (PDF).

Rullesport Danmark indbyder til DM i indendørs speedskating i samarbejde med Rulnord

Læs indbydelsen her (PDF).

Følg med på Facebook her (WEB).

Tid og sted

Mesterskabet afholdes lørdag d. 23. februar 2019 i Farum Arena.

Adressen er Stavnsholtvej 41, 3520 Farum.

Deltagere

Alle med licens i en forening under Rullesport Danmark kan deltage.

Løbsafvikling

Der startes med løb kl. 9.00 med mulighed for at prøve banen fra kl. 8.00.

Distancerne er angivet nederst på siden. Herudover bliver der mulighed for deltagelse i stafet, som løbes med to løbere pr. hold. Tilmelding til stafet skal foretages sammen med tilmeldingen til de øvrige løb.

Der tages forbehold for ændringer i programmet, efter deltagerantallet er kendt.

Baneforhold

Stævnet afvikles i den store hal i Farum Arena med lakeret trægulv. Der er mulighed for opvarmning rundt om løbsbanen, samt i træningsrum med bl.a. kondicykler. Der er gode tilskuerfaciliteter.

Betaling og tilmelding

Startgebyret er kr. 100,-. Betaling skal ske klubvis inden stævnedagen til Rullesport Danmark på kontonr. 3430 3501028371 med angivelse af klubnavn og ”DM” .

Tilmelding skal ske klubvis pr. e-mail til turneringsudvalg-speed@rullesport.dk. Turneringsudvalget vil bekræfte modtagelsen af tilmeldingen, så hvis du ikke får en bekræftelse, er din tilmelding ikke modtaget af udvalget.

Tilmeldingen skal foretages på dette regneark (WEB). Sammen med regnearket findes også kort vejledning i korrekt udfyldelse.

Frist for bindende tilmelding er torsdag d. 7 februar 2019 kl. 22.00.

Dommerhjælpere

Ved tilmelding af mere end tre løbere skal hver klub stille med en dommer/dommerhjælper for hver påbegyndt 10 løbere. Antal og navne meddeles på den samlede klubtilmelding.

Præmier

DM-medaljer uddeles af Rullesport Danmark.

Reglement

Der køres efter gældende dansk reglement (PDF). Ved placering i en aldersklasse er skæringsdatoen 1. januar. Hvis man f.eks. fylder 15 år i 2019, så er man Junior B fra 1. januar 2019.

Der findes en vinder efter hvert finaleløb.

Forplejning

Der vil være mulighed for at købe frugt, sodavand, kaffe, te m.v. til billige priser. Til frokost kan der købes sandwiches til kr. 35,-, såfremt disse forudbestilles, enten sammen med tilmeldingen eller efterfølgende på mail til: formand@rulnord.dk senest d. 15 februar 2019.

Program

Program udsendes til de deltagende klubber ca. fem dage før stævnedagen.

Info

Eventuelle spørgsmål kan rettes til turneringsudvalget på mail turmeringsudvalg-speed@rullesport.dk eller til Jan/Rulnord på mail jan@rulnord.dk.

Distancer for DM

Klasse M/K AK50

50 år og op

AK40

40-49 år

AK30

30-39 år

Senior

19-29 år

Junior A

17-18 år

Junior B

15-16 år

Løb Flyvende omg.

5 omg. sprint

20 omg. point

30 omg. udskillelse

30 omg. stafet

Flyvende omg.

5 omg. sprint

20 omg. point

30 omg. udskillelse

30 omg. stafet

Flyvende omg.

5 omg. sprint

20 omg. point

30 omg. udskillelse

30 omg. stafet

Flyvende omg.

5 omg. sprint

10 omg. linie

40 omg. udskillelse

30 omg. point

30 omg. stafet

Flyvende omg.

5 omg. sprint

10 omg. linie

40 omg. udskillelse

30 omg. point

30 omg. stafet.

Flyvende omg.

5 omg. sprint

10 omg. linie

40 omg. udskillelse

30 omg. point

30 omg. stafet.

Klasse M/K Kadet

13-14 år

Ungdom

11-12 år

Maxi

9-10 år

Mini

7-8 år

Mikro

5-6 år

Løb Flyvende omg.

5 omg. sprint

10 omg. linie

30 omg. udskillelse

20 omg. point

30 omg. stafet

5 omg. sprint

10 omg. linie

15 omg. point

20 omg. udskillelse

20 omg. stafet

5 omg. linie

10 omg. linie

15 omg. point

20 omg. udskillelse

20 omg. stafet

1 omg. linie

5 omg. linie

10 omg. linie

1 omg. linie

5 omg. linie

10 omg. linie

Foto: Per Jensen

16-årig verdensmester

Danmark har fået en ny verdensmester. Ved det uofficielle verdensmesterskab i Freestyle rollerblading har den 16-årige Felix Fälling lørdag aften vundet kategorien Junior. Felix vandt suverænt stævnet Winterclash med et halsbrækkende trick, der fik hallen i Eindhoven, Holland, til at bryde ud i jubel. Winterclash er det største Freestyle rollerbladingevent i verden og har deltagelse af kørere fra 50 lande.

Store forventninger

”Felix har i flere år været vores mest lovende kører. Hans præstation var i særklasse”, siger Rune Lyager, bestyrelsesmedlem i Rullesport Danmark, der organiserer sporten herhjemme.

Ramte topniveau

Selv er Felix Fälling lykkelig efter to dages hårde kvalifikationer og finaleløb. Særligt det mentale pres er stort, når man dyster i så farlige tricks.

”Jeg ramte mit topniveau og satte et vildt last trick. Det var perfekt”, siger den 16-årige Roskildenser.

Hård konkurrence

Ved Winterclash 2019 deltog folk fra 50 lande og publikum var mødt op fra hele verden. I Felix’ kategori, Junior, gik 10 kørere videre fra de indledende runs til finalen, som Felix vandt foran en brasilianer og schweizer. Bernards Gregors kørte også i Junior kategorien og gik også i finalen, men fik ikke podieplads. Hans endelige placering er endnu ikke offentliggjort.

I kategorien Junior havde vi i alt fire kørere med fra Danmark. Desuden konkurrerede to danskere i kategorien Kvinder, to i kategorien Amateur og én kører i Pro kategorien.

Freestyle skating i Danmark

Den flotte placering kommer samtidig med, at sportskomitéen for Freestyle er i gang med at organisere sporten på ny. Det betyder, at de kan støtte op om Felix’ videre udvikling, sammen med en gruppe andre landsholdskørere i flere aldre (m/k). Forhåbentlig kan resultatet også åbne danskernes øjne for sporten.

Felix er en vigtig del af vores landshold, som Scott Quinn står i spidsen for. Skotske Dominic Bruce, der bor i København, har også været tilknyttet landsholdet som hjælpetræner og er en stor inspiration for de unge løbere. Dominic stillede selv op i konkurrencen og blev nr. 2 i Pro kategorien.

Felix’ vej til toppen

Felix’ far, Jakob Fälling, fortæller at sønnen har skatet i seks-syv år. Han træner i Hal 12 i Roskilde, i Copenhagen Skatepark og også i Sk8Laden, da han lige nu går på efterskole i Flakkebjerg tæt på Slagelse.

Ved Ram Jam, der er DM for Freestyle, har Felix flere gange vundet juniorkategorien. I 2018 stillede han op i voksenkategorien, hvilket han gør igen i år.

Det var ikke første gang Felix deltog i Winterclash og heller ikke første gang han kom på podiet. I 2018 tog han nemlig 2. pladsen ved samme konkurrence.

”Han var på sin vis favorit, da han blev nr. 2 sidste år. Men til en finale kan meget gå galt, særligt fordi tricks er så farlige. Et enkelt misset trick kan betyde, at man mister sit fokus – eller evnen til at skate mere! Presset er enormt til dette verdens største stævne” fortæller Jakob.

Præmien

Som vinder af Winterclash modtager Felix 100 Euro, lidt tøj og et trofæ. Men æren er dog klart det vigtigste. For ingen i den internationale freestyle-verden er i tvivl om, hvem en Winterclashvinder er!

Hvad så nu?

Sportskomitéen for Freestyle i Danmark er ved at planlægge ture til flere konkurrencer i 2019. En af mulighederne er FISE i Montpelier sidst i maj (WEB). FISE er en X-games-agtigt event, som det danske hold ikke har deltaget i før.

”Desværre er det begrænset, hvor mange penge vi har til at rejse ud til events. FISE har fire globale events, som er særdeles interessante. World Roller Games ville være godt. Ghetto Games i Riga ville være godt. Der er nok flere…” fortæller Jakob.

Næste år stiller Felix op til Winterclash igen, men denne gang i Amateur kategorien, altså sammen med de voksne.

Felix har nu bevist, at Danmark også i fremtiden tilhører verdenseliten. Miljøet sprudler i København – og særligt Brande, hvor der holdes DM i starten af marts. Internationalt kaster det respekt af sig, at Danmark har så stærk en scene.

Læs mere

Læs mere om det kommende DM Ram Jam her (WEB)!

Foto: David Grant

Rulnord og VARK inviterer til Fællestræning og Hyggestævne i Farum Arena. Klubberne gentager succesen fra de sidste par år og inviterer til 1½ times fællestræning, efterfulgt af et hyggestævne.

Vigtig info

  • Der er plads til alle niveauer, både til træningen og til løbene.
  • Du kan vælge at deltage i enten træning eller løb, eller begge dele.
  • Du skal selv medbringe mad og drikke (kaffe og kage/frugt). Der er ikke er salg på dagen.

Pris

Det er gratis at deltage.

Tid og sted

Det sker søndag d. 17/2 kl. 12.30–17.00 i Farum Arena.
Adressen er Stavnsholtvej 41, 3520 Farum.

Program

Fællestræning: Hallen deles i to. Den ene hal er for niveau letøvede/øvede voksne og talenttrup (TT) med Magnus Asping (mest teknik). Den anden hal vil være med træning for børn og begyndere med Nicoline og Jan (lege og teknik).

Hyggestævne: Efter træningen vil der være et hyggestævne, der starter med en flyvende omgang på tid. Herefter inddeles deltagerne efter “down under” princippet, så man bliver matchet med modstandere, der har samme tid på en flyvende omgang. Hyggestævnet er med forskellige løb (korte løb, forhindringsløb, etc).

Tilmelding

Tilmelding til Jan@Rulnord.dk senest søndag d. 10/2.