Deltag i et unikt rulleskøjteløb i Danmark på en racerbane.

Den 11. august 2018 afvikles et 6 timers rulleskøjteløb på Sjællandsringen.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen og giv dig selv og dine venner en unik oplevelse på rulleskøjter.

Løber et et stafetløb med hold af 2-6 personer, men du kan også vælge at køre solo i alle 6 timer!

Hold jer opdateret på hjemmesiden her (WEB)

Tilmelding her (WEB)

Foto: 6HSkaterace

Underviser til Skate med board, løbehjul og rulleskøjter søges!

Undervisning til unge

I efteråret 2018 starter Hal 12 et samarbejde med folkeskolerne og teknisk skole i Roskilde. Her kommer en del klasser til skateundervisning og hver klasse skal have 3 dobbeltlektioner.

I den forbindelse mangler foreningen en underviser/instruktør til at varetage undervisningen,
mens der er en pædagogisk ansvar med fra skolen.

Spred glæden

Det vil være begynderundervisning, så man kan komme i gang og se hvad en skaterforening
er for en enhed.

På nuværende tidspunkt er der aftaler med kommunen svarende til 108 timers undervisning.
Det kan let blive mere og vil fortsættes i foråret 2019.

Mere info

Hvis du er interesseret, så kontakt Hal 12’s daglige leder Per Kim Nielsen på info@hal12.dk eller tlf. 20204584.

Se mere om foreningens aktiviteter på www.hal12.dk eller Facebook.

VARK inviterer til  rulleskøjteløb omkring Vallensbæk Landsby. Deltag i et fedt løb med en masse andre glade rulleskøjteløbere. Ved VARK’s rulleskøjtestævne er der distancer, hvor alle kan være med. Vælg mellem halv- og hel maraton på henholdsvis 21 og 42 km.

Dato

Løbene afholdes søndag d. 5. august 2018.

Program

Kl. 09.00 Mulighed for at prøve ruten
Kl. 09.45 Alle løb starter*
Kl. 12.15 Løbene afsluttes
Kl. 12.30 Ruten bliver åbnet for trafik

*halvmaraton starter fra Bygaden ved Bysvinget og maraton fra Vallensbæk Torvevej ved Idræts Allé.

Ruten

Løbene afvikles på en 3,3 km afspærret rute i og omkring Vallensbæk Landsby.

Præmiering

Deltagerne præmieres i piger/damer og drenge/herrer. De to aldersklasser er til og med 17 år og 18 år og ældre. Dette gælder måde på halvmaratondistancen og maratondistancen.

Ydermere trækkes lod om flotte præmier blandt alle løbere og hjælpere.

Tilmelding og pris

Tilmelding inden d. 21. juli: Halvmaraton kr. 125,-  / Maraton kr. 175,-

Tilmelding fra d. 22. juli: Halvmaraton kr. 150,-  / Maraton kr. 200,-

Tilmelding på dagen (5. august) fra kl. 08.00: Samme priser, som efter den 22. juli + 10 kr. i gebyr.
Her vil det kun være muligt at betale kontant eller med MobilePay på tlf. 25788471.

Ved tilmelding sendes mail til vark@vark.dk.
Skriv  ‘VARK Maraton’ i emnefeltet og angiv navn, alder og distance.

Din tilmelding er først gyldig, når VARK har modtaget din indbetaling.
Deltagergebyret indbetales på VARK’s konto: 6610-2579934.

Parkering

Før kl. 09.00 Mulighed for at parkere ved idrætscenteret og ved tennisbanerne
Efter kl. 09.00 spærres Idræts Allé, og det vil i stedet være muligt at parkere på det grønne område langs Vejlegårdsvej og på Lundbækvej.

Vi glæder os til at afholde et rigtig godt stævne for eliten, børn og motionister.

Se Per Jensens flotte billeder fra 2017 her!

It is time again for the annual Real Street Jylland, this time in Herning. This year there will be a junior, girls and senior comp. For the juniors and girls, we will bring a obsticle for each location. However, everyone is welcome to skate the spots together with the seniors as well!

As always, we got a lot of prices from our dear sponsors, so don’t miss out on the opportunity to win some prices – chances are high!

The groups will be:
Juniors (may be split in 0-12 and 12-15 years if enough participate)
Girls
Seniors amateur
Seniors Pro (anyone with a sponsor of some kind)

Spot 1 will be at Danmarksgade 22, 7400 Herning

Spot 2: Gormsvej 3-5, 7400 Herning

Spot 3: Sønderager Skolen, close to 33 Emil Reesens Vej, 7400 Herning

If anyone is up for more blading after the comp, we will go to the new skatepark in Ikast: Vestergade 65, 7430 Ikast

Hope to see as many of you as possible!!

Cheers!

/Urban Street Zone

Vallensbæk Rulleskøjteklub (VARK) inviterer til skatecamp for børn og voksne på alle niveauer fra torsdag d. 2. august til søndag d. 5. august 2018.

Her kan du få sportslige udfordringer og samtidig have det hyggeligt med nye og ”gamle” rullere.

Der bliver knald på!

VARK Skatecamp tilbyder

  • 4 dages ophold med overnatning fra torsdag til søndag
  • VARK Camp T-shirt (ved tilmelding senest d. 15/6)
  • Gratis deltagelse i VARK Maraton, eller mini-stævne på banen
  • Træning på vores 400 meter store bane, og andre gode idrætsfaciliteter
  • Undervisning af kvalificerede trænere, der sikrer dig sportslig udvikling, hvad enten du er begynder, rutineret eller eliteløber
  • Sund mad 3 gange dagligt, plus mellemmåltider
  • Masser af socialt samvær
  • Gratis udlån af skøjter (begrænset antal)
  • Masser af sjove aktiviteter – fuld fart på fra morgen til aften.

Info

Campen afholdes i Vallensbæk Idrætscenter med overnatning og bespisning på Vallensbæk Skole.

Vallensbæk Idrætscenter: Idræts Alle 2, 2625 Vallensbæk.

Vallensbæk Skole: Idræts Alle 5, 2625 Vallensbæk.

Vil du vide mere, så se hjemmesiden (WEB), se begivenheden på Facebook, hvor du finder foreløbig deltagerliste, foreløbigt program, mm. eller kontakt VARK på vark@vark.dk.

Overnatning

Overnatning er primært udendørs, og du har mulighed for at låne et lille telt (begrænset antal) eller for at opstille egen campingvogn, dog uden tilslutning til vand.

Indendørs er der plads til 80 overnattende på Vallensbæk Skole (medbring selv liggeunderlag/luftmadras). Pladserne tildeles efter først til mølle-princippet ved ankomst til skolen.

Deltagerpris

  • Voksen, hele campen: kr. 1025,-
  • Voksen, kun weekend: kr. 650,-
  • Børn, hele campen: kr 825,-
  • Børn, kun weekend: kr. 550,-
  • Børn under 3 år er gratis

Deltagere yngre end 11 år skal have en myndig ledsager med på campen.

Tilmelding

Tilmelding foregår ved at sende en mail til vark@vark.dk med følgende oplysninger:

  • Navn
  • Alder
  • Klub
  • Ønsket t-shirt-størrelse
  • Navn på myndig ledsager (kun for deltagere på 10 år og derunder)
  • Kontaktperson i nødstilfælde
  • Angivelse af, om du deltager på hele campen, eller kun i weekenden
  • Evt. gængse fødevareallergier*

Din tilmelding er først gyldig, når du har overført det relevante beløb til VARKs konto i Jyske Bank: 6610 2579 934
*OBS: Er du vegetar, veganer eller multiallergiker, skal du selv at medbringe fornødne særlige fødevarer.

Invitationen

Se hele invitationen her (PDF).

KGB Rulle Ræs

– hyggelige rulleskøjteløb for alle, uanset alder

Rullefabrikken og RulNord inviterer alle rulleskøjteløbere til et hyggeligt rulleskøjteløb i en afslappet atmosfære på Københavns Gokartbane.

Overblik

Dato: Søndag d. 22. juli 2018
Tid: Fra kl. 11.00 til 15.30. Banen er åben fra kl. 10.00.
Sted: Københavns Gokartbane (KGB) på Kraftværksvej 10, Kbh S
Pris: Kr. 20,- betales ved tilmelding
Max pladser: 100 rulleskøjteløbere
Tilmelding:SPORTI her senest d. 21. juli, eller kl. 10 på dagen.

Gruppeinddelingen

På dagen bliver deltagerne inddelt i grupper efter alder og hastighed:

  • Børn (til og med 12 år) kører for sig selv, mens børn over 13 kører med de voksne. Superhurtige børn under 13 år, må gerne stiller op i Voksen-kategorien.
  • Vi planlægger at lave to grupper i Børne-kategorien og 3-5 grupper i Voksen-kategorien, opdelt efter hastighed. Antallet af grupper besluttes på dagen, når vi kender deltagerantallet, og hvor hurtigt der bliver kørt.

Løbene

Alle grupper kører 4-5 løb fordelt over dagen. Her er en kort oversigt over løbene:

  • Time Trial: Alle deltagere starter med at køre en Time Trial (enkeltstart). Din individuelle tid fra dette løb afgør hvilken gruppe du kommer til at køre i, ved de efterfølgende løb.
  • Linjeløb: Alt efter niveau kommer du til at køre minimum ét linjeløb.
  • Pointløb og udskillelsesløb: De hurtigste grupper kører pointløb og udskillelsesløb.
  • Forhindringsbane: Børnene og de mindre hurtige voksne kører en forhindringsbane.
  • Overraskelse: Der vil også være en overraskelse i form af et utraditionelt løb, som vi først afslører på dagen!

Gokartbanen

Banen har super fin asfalt til rulleskøjteløb og masser af plads, da den er 8-12 meter bred. Banenlængden er 425 meter og den har fire bløde 90 graders sving og en enkelt chikane på den ene langside.

Tidtagningen

Vores setup er meget simpelt. Der vil være tidtagning med stopure og mobiltelefoner. I Time Trial får alle registreret en tid og i de øvrige løb registrerer vi tiden på løbets vinder, samt den rækkefølge, som løberne kommer i mål i.

Frivillige hjælpere

Arrangørgruppen deltager selv i løbene på skift, så de har brug for hjælp under afviklingen af løbene:

  • Vi har brug for en håndfuld tidtagere, så meld dig, hvis din mobil har en stopur-funktion! Vi skiftes til at tage tid.
  • Vi har brug for et par førstehjælpere. Du kan godt deltage, selvom du hjælper til!
  • Har du lyst til at bage en kage? Så gør det meget gerne, tag den med, og del med de andre deltagere – der skal nok blive brug for masser af ekstra energi!

Praktisk info

På gokartbanen er der adgang til toiletter og vand, men der vil ikke være salg af mad og drikke, så tag en picnickurv og et tæppe med.

Din sikkerhed

For din egen sikkerheds skyld er det et krav du bærer en hjelm (cykelhjelm) så længe du har rulleskøjter på. Alle deltager på eget ansvar.

Vejrudsigten

Vi har haft en fantastisk solrig sommer, men hvis det, mod alle odds, bliver regnvejr, aflyser vi arrangementet. Dette skyldes, at gokartbanen bliver meget glat, når den bliver våd. Vi tjekker vejrudsigten d. 21. juli og melder ud, hvis der er ændringer i programmet. Ved aflysning vil forudbetalingen blive tilbagebetalt.

Vi tester konceptet

Vores mål er, at det skal være sjovt for alle deltagere at være med og vi sikrer, at du konkurrerer mod løbere på dit eget niveau. Vi har fokus på, at arrangementet skal være nemt, billigt og hurtigt at stable på benene! KGB Rulle Ræs er det første udendørs rulleskøjteløb med dette koncept og inspirationen er hentet fra RulNord, der har lavet tilsvarende arrangementer indendørs de sidste to vintre. Andre klubber er velkomne til at kopiere konceptet, så vi får flere sjove rulleskøjteløb, hvor alle kan være med!

Kontakt!

Vil du hjælpe til på dagen, eller har du spørgsmål til arrangementet, så tøv ikke med at skrive til os på hallo@rullefabrikken.dk.

Besøg klubbernes hjemmesider her:
www.rulnord.dk (Farum)
www.rullefabrikken.dk (Brøndby)

Er du voksen og vil du gerne lære teknik af en rigtig dygtig inline speed-træner, så er dette arrangement lige noget for dig!

Dato

Arrangementet foregår d. 7. og 8. juli 2018

Hvad er mastertrup

En mastertrupsamling er helt simpelt en træning for voksne (30+). Du behøver ikke kende nogen på forhånd – folk skal nok tage godt imod dig!

Træneren

Træneren er Alexander Bastidas, der er født i Venezuela og han er altså virkelig go’! (han har vundet en masse store løb).

Prisen

Det koster bare kr. 300,- for de to dage, hvilket inkluderer drikkelse og frugt under træningen. Deltager du kun søndag, koster det. kr. 150,-

Programmet

Lørdag (for folk der ofte kører løb)
Kl. 9-12 Formiddags træning (3 timer)
Kl. 12-13 Frokost ( 1 time)
Kl. 13-16 Eftermiddags træning (3 timer)
Kl. 16 Hygge og nørderi med mulighed for at stille spørgsmål til udstyr

Søndag (for alle, der har grundlæggende evner)
Kl. 9-12 Formiddags træning (3 timer)

Adresse

Træningen foregår på VARKs super gode rulleskøjtebane ved Vallensbæk Idrætscenter.

Tilmelding

Skriv dig på som deltager under eventet og betal via dette link:
https://www.tilmeld.dk/MSTWS/tilmelding.html.
Tilmeldingen er forlænget til d. 5. juli!

Endnu et stort internationalt resultat for dansk skaterhockey.

I denne weekend repræsenterede STARZ fra Gentofte Rulleskøjteklub Danmark ved IISHF’s Men European Cup i skaterhockey. Turneringen blev afviklet fra d. 28 juni-1. juli 2018 i Rossemaison, Schweiz.

Sejr, sejr og mere sejr

Ved turneringen i Schweiz gik STARZ ubesejret igennem alle deres kampe. Holdet fik seks sejre, samt en uafgjort kamp.

Undervejs i turneringen blev det til sejre i den første gruppespilspulje. STARZ vand 3-2 over IH Sayaluca Cadempino Lugano fra Schweiz og 2-1 over Lunatics fra Østrig. Der var også sejr i den anden mellempulje, med 10-1 over Dark Vipers fra Østrig og derefter 5-4 i kvartfinalen over Crusaders fra England.

Da STARZ nåede semifinalen, havde de fortsat overtaget, og vandt flot med 7-5 (4-3, 3-2) over London Street Warriors fra England.

I den sidste og afgørende kamp gjorde de det igen og STARZ kunne kalde sig vindere af turneringen med en 4-2 sejr (1-0, 3-2) over SHC Rossemaison fra Schweiz.

Vild historie

Det er fjerde gang STARZ vinder Men European Cup i skaterhockey. Holdet nåede nemlig også til tops i 2004, 2006 og 2012. Både i 2003 og 2010 nåede holdet til finalen.

Finaleoversigt

2003: STARZ nåede finalen men tabte til IHC La Tour

2004: STARZ vandt over Duisburg Ducks

2006: STARZ vandt over IHC La Tour

2010: STARZ nåede finalen men tabte til HC Köln West Rheinos

2012: STARZ vandt over Duisburg Ducks

2018: STARZ vandt over SHC Rossemaison

Holdet

Med på holdet fra STARZ var David Norborg Petersson, Mick Biehl, Jesper Hansen, Christian Westphal Engelhardt Hansen, Søren Lyhne Damgaard, Kristian Lyhne Damgård, Søren Brinkløv, Thomas Lilholt, Jesper Møllegaard Andersen, samt Albert Phillip Praem.

Topscorerlisten

Thomas Lilholt blev nr. 3 på topscorelisten med 13 point (8 mål og 5 assist) og Christian Hansen blev nr. 4 på topscorelisten, ligeledes med 13 point (4 mål og 9 assist).

Find kamprapporter fra alle kampe, resultater og stillinger, samt topscorelisten her (WEB).

Video

Videoklip på Facebook findes her (WEB).

I sidste uge var 9 dygtige speedskatere med i optagelserne til Ultra Nyt på DR og udsendelsen er netop blevet offentliggjort.

Se med her (WEB) når Jonas kører om kap med Elena og børnene viser hvad speedskating handler om.

Danmarks Talenttrup for speedskating sendte i weekenden fire unge løbere til stævne i Holland og de kom hjem med flotte placeringer!

Løbene

Stævnet foregik på to rulleskøjtebaner fra fredag til søndag. Fredag blev der afviklet løb på den klassiske 200 m speedskatingbane i Wervershof, mens der lørdag og søndag blev kørt på vejbane i Medemblik.

Talenterne

De fire løbere, Magnus, Luna, Marie og Meik, kørte alle syv løb og startede ud med en flyvende omgang på tid.

Der blev kørt flere forskellige typer løb og distancer fra 405 m til 5000 m pointløb. Luna kørte desuden en behændighedsbane med slalom og alle sluttede af med 100 m sprint.

Resultaterne

Magnus fik en samlet 2. plads og Luna fik en samlet 1. plads. Meik blev placeret midt i sit felt, og Marie mod slutningen af sin gruppe.

Et særligt stævne

Det særlige ved denne type stævne er antallet af løbere, for der er mange børn i alle klasserne, og det giver en helt speciel løbsoplevelse. Der er stor forskel på at køre mod 17 løbere, som Luna gjorde ved stævnet, sammenlignet med deltagerantallet ved lokale stævner, hvor der ofte bare er 2-3 konkurrenter på banen. I Ungdom piger og Kadet piger var der næsten 30 løbere på banen. Så løbets størrelse adskiller sig meget fra det de unge løbere oplever i Danmark. Det samme gælder løbernes niveau, som generet er højere, end i Danmark.

At stævnet er et rent børne/ungdomstævne, med 100% fokus på de unge, gør det bare endnu sjovere for børnene at konkurrere.

Venskab på højt plan

De fire danske løbere kørte sammen ved venskabsstafetten, der gik ud på at køre flest omgange på 30 minutter, og her tog de sammen sejren. Til slut blev de danske løbere interviewet til Hollands tv, hvilket de var ret vilde med.

Stort tillykke!

I weekenden d. 23-24 juni afholdt IISHF Women European Cup i skaterhockey i Langenfeld Tyskland.

Sølv til STARZ

Det blev til endnu et flot internationalt resultat for dansk skaterhockey, da STARZ damehold i skaterhockey fra Gentofte Rulleskøjteklub spillede sig til 2. pladsen ved turneringen.

I finalen tabte STARZ knapt med 1-2 (0-0, 1-2) til Bockumer Bulldogs fra Tyskland, efter en dansk føring på 1-0.

Det lykkedes dermed ikke for STARZ at vinde mesterskabet for tredje år i træk, efter sejre i 2016 på hjemmebane i Gentofte, samt i 2017 i Rossemaison, Schweiz.

Ubesejret

STARZ var ellers ubesejret på vej til finalen efter tre sejre lørdag i gruppespillet med 7-0 mod SHC La Baroche fra Schweiz, 5-0 mod Spreewölfe Berlin fra Tyskland og 3-1 mod IVA Rhein Main Patriots fra Tyskland.

Kvart- og semifinale

Om søndagen blev det først til en 8-0 sejr i kvartfinalen mod SHC Bienne Seelanders fra Schweiz,  og efterfølgende 4-2 i semifinalen mod SHC Rossemaison fra Schweiz.

Topscorer

Andrea Lanzl fra STARZ kom velfortjent på All Star holdet og blev nr. 1 på topscorerlisten.

Find kamprapporter fra alle kampe, resultater og stillinger, All Star holdet, placeringer, samt topscorerlisten her (WEB).

Ude på landet, i den lille by Kaldred mellem Jyderup og Kalundborg, bor Kathrine Juul Hansen.

Kathrine syr kjoler og dragter og er faktisk rigtig dygtig til det. Derfor har hun mange kunder blandt vores kunstrulleskøjteløbere, men også isskøjteløbere kender Kathrines kjoler. På produktlisten har Kathrine også både klubdragter, showdragter, solodragter, træningsdragter og gymnastikdragter.

De første opgaver

Det var tilbage i 2014, at Kathrine begyndte at sy konkurrencetøj. De første opgaver var dragter til Kalundborg Rulleskøjteklub og siden er Jyderup Rulleskøjteklub og Horsens Rulleskøjteklub også kommet til, som faste aftagere af dragter.

Helt fra begyndelsen

Kathrines datter Emma startede til kunstrulleskøjteløb i Rørby-Værslev Rulleskøjteklub i 2013 og samme år skulle hun bruge en flot kjole til sit første spirestævne. På det tidspunkt vidste familien ikke, om Emma ville fortsætte med at rulle. Derfor var Kathine tilbageholdende med at købe en af de flotte, men dyre, kjoler, der var på markedet. Men så opstod idéen om selv at sy en kjole.

Da Kathrine forhørte sig hos klubbens træner, for at sikre sig at hun selv måtte sy en kjole til Emma, endte det med at hun fik sagt ja til at sy dragter til klubbens 5-6 løbere. Hun blev hurtigt bidt af at sy dragter og som klubben blev større, skulle der bruges flere klubdragter. Emma skulle til endnu et stævne og ville have ny kjole og det ville hendes veninde også… det er små 450 dragter siden nu!

Når kjolerne rammer podiet

Kathine fortæller, at hun hygger sig og slapper af bag symaskinen. Og så synes hun, at det er sjovt at se, hvad børnene får ud det forskellige stof og de forskellige modeller. Ofte har de en helt anden idé med stoffet, end Kathrine havde tiltænkt, da hun købte det. Hun nyder at se sine dragter på gulvet til stævnerne, og føler en vis form for stolthed, når kjolerne rammer podiet.

Ved det seneste DM i Frederikssund havde hun 17 kjoler på gulvet til indmarch og 12 kjoler på gulvet til præmieoverrækkelsen!

Unikke dragter

Kathrines vision er, at alle piger skal være deres egen prinsesse på gulvet og derfor laver hun aldring to ens dragter – altså med mindre det er til Show. Og børnene er selvfølgelig selv med til at bestemme, hvordan deres dragter skal se ud.

Fleksibelt arbejde

En stor del af kontakten omkring dragterne foregår via Facebook. Men ved mange stævner og afslutninger stiller Kathrine en bod op, så folk også kan se tøjet. Desuden ringer klubberne efter Kathrine i god tid inden stævner, så hun kan nå at taget mål til dragterne.

Kort rullekarriere

Tilbage i 90’erne startede Kathrine selv på rulleskøjter, men hun gav hurtigt op, da hun ikke kunne finde ud af at køre baglæns. Så nu er det bare hendes datter der ruller.

Fremtiden

På sigt er det målet at udvide Facebooksiden, der hedder “Det var Kathens…” med udstyr og til endnu flere målgrupper. Og så har hun endnu en virksomhed – “Med-navn-paa.dk” hvor hun broderer navn på alt mellem himmel og jord.

Besøg Kathines Facebookhjemmeside her (WEB).