Læs mere om priserne her!

Årets træner prisen – du kan indstille din træner, hvis du mener hun/han er rigtig god til at gøre træningen i klubben sjov, hyggelig og lærerig.

Årets frivillige prisen – du kan indstille en frivillig, der gør en stor indsats for klubbens sociale liv.

Årets bestyrelse prisen – du kan indstille din klubs bestyrelse, hvis den gør en ekstra indsats for klubbens frivillige, klubbens sociale miljø eller andre ting, der gør det sjovt, hyggeligt og lærerigt at løbe på rulleskøjter i klubben.

Som aftalt på dialogmødet i juni måned, har Rullesport Danmark undersøgt mulighederne for at udbyde Træner 1- og Træner 2- uddannelser. Det er nu op til klubberne at melde ind med hvor mange trænere I ønsker på kursus – vi tilrettelægger uddannelserne på baggrund af jeres svar!

Om uddannelserne

Uddannelserne består af to dele, nemlig en grunddel (DIF-kurset) og en rullesportsspecifik del (SPF-kurset). Bemærk at man, for at kunne tage Træner 2, skal have fuldført Træner 1.

DIF-kurset (tilrettelagt af Dansk Idrætsforbund)

Træner 1 bliver afholdt på en dag i november

Træner 2 bliver afholdt over 3 weekender til foråret 2018

SPF-kurset (tilrettelagt af Rullesport Danmark)

Træner 1 varer en weekend (fredag – søndag)

Træner 2 varer en weekend (fredag – søndag)

Svarfrist

I skal svare via Conference Manager her senest d. 1. august 2017.

Betaling

Der vil være en omkostning forbundet med uddannelsen. Kontakt os på info@rullesport.dk, hvis I har spørgsmål til ovenstående!

Se invitationen her

Per Jensen har været formand for unionen de seneste år og lagt meget arbejde i at holde hjulene kørende.

Da landstræneren for Fitness&Speed stoppede, tog Per over og i den kommende tid bliver denne opgave prioriteret 100%. Derfor har Per taget orlov fra formandsposten frem til 15. oktober og næstformand Lydia Lastein træder ind som konstitueret formand.

Sportskomitéen er på udkig efter en ny landstræner og håber at finde den rigtige kandidat snarest.

Henvendelser skal fortsat rettes til formand@rullesport.dk, der de kommende måneder bliver leveret til Lydia.

Ved spørgsmål kan kontoret kontaktes på info@rullesport.dk.

Vanløse Rulleskøjteklub stod for afviklingen af sæsonens fjerde divisionsstævne i skaterhockey lørdag d. 8. Juli 2017.

Sportskomitéen for Skaterhockey sender en stor tak til Copenhagen Vikings for det fine arrangement på den udendørs bane i Vanløse. Ved stævnet var besøg af Kultur og Fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen fra Københavns Kommune.

Der deltog syv hold i stævnet. I 1. division deltog tre hold og STARZ vandt foran Copenhagen Vikings, mens vinderne i 2. division blev Copenhagen Vikings II foran Rødovre Red Devils.

Billeder kan findes her på Facebook

Følg med i stillingen i divistionsstævnet her

Copenhagen Vikings inviterer til Skaterhockeystævne i Vanløse d. 8. juli. Der spilles fra kl. 9.00 og resten af dagen.

Klubben laver lækre stege på deres kæmpe grill med lækkert tilbehør og pølser til ungerne.

Der vil være iskolde øl og vand og masser af kage undervejs.

Kom til hyggedag i Vanløse og få en hyggesludder med nye som gamle… de holder festen kørende hele dagen.

Et af de hold som deltager er primært spillere fra Eliteishockeyholdet Rødovre Migthy Bulls.

Københavns kultur/fritids borgmester Carl Christian Ebbesen kommer og siger et par ord om Vanløsebanens genåbning og smider bolden til første kamp.

Adressen er klitmøllervej 20, 2720 Vanløse, lige ved siden af Vanløse Fodboldstadion.

I Haulerwijk/Wolvega afholdes d. 23.-25. juni 2017 International Inlineweekend. Løbet er specielt egnet for Talenttruppen som ønsker at lave en træningslejr i forbindelse med stævnet.

Der er løb i klasserne fra Mikro til Junior B & managerne for turen arbejder på at der også skal være tilbud for at få en åben AK-klasse for løbere der ikke deltager i European Cup stævner. Løbene afvikles i to forskellige nabobyer på henholdsvis en 200 meter bane med linært hævede sving & en 400 meter flad bane.

Såfremt der er deltagere nok til turen er det planen at rejse fra Danmark d. 22. juni & returnere d. 30. juni 2017. Turen vil foregå i mini-busser og der vil være behov for voksne chauffører til at køre mini-busserne.

Der er tre muligheder for deltagelse i turen:

  • Stævnet, deltagelse fra den 22.-26. juni 2017
  • Træningslejr, deltagelse fra den 25.-30. juni 2017
  • Stævne & træningslejr, deltagelse fra den 22.-30. juni 2017
  • Man skal oplyse ved tilmelding hvilken periode man deltager, samt om forældre har mulighed for at være chauffør på turen.

Distancer og klasseopdeling kan ses på arrangørens hjemmeside her (web)

Følg også med på Facebook her (web)

Tilmelding

Tilmelding skal ske klubvis via mail til Susanne Kampp, susanne@kampp.dk

Tilmeldingsfrist: søndag den 07. maj 2017, kl. 20.00.

Pris

Sportskomiteen for Fitness & Speed har i år besluttet at støtte turen (stævne & træningslejr).

Budgettet viser, at der vil være en deltagerpris på ca. kr. 1.500,-/deltager, som dækker de primære udgifter som transport, overnatning i telt ved banen, bespisning og stævnegebyr.

Opkrævning for turen sker klubvis umiddelbart efter tilmeldingsfristen. Dog forbeholder vi os retten til at hæve prisen med indtil kr. 100,-/deltager, ved få tilmeldinger. Bliver man nød til at framelde sig turen efter tilmeldingsfristen, er beløbet i princippet tabt.

For yderligere oplysninger kontakt Susanne Kampp på susanne@kampp.dk eller

Pia Lindenskov på pialindenskov@gmail.com

DIF er i gang med et projekt, hvor forskellige former for trailcentre skal afprøves. Trailcenterene skal få flere danskere til at være aktive i naturen.

Ud af en masse projektbeskrivelser har styregruppen udvalgt fem projekter, der over de næste år skal realiseres og evalueres.

Trailcentrenes placering er afgørende for hvem der får glæde af tiltaget i denne omgang. Valget er faldet på følgende byer:

Borholm: Almindingen på Bornholm.

Fyn: Hallingskoven ved Svendborg.

Jylland: Silkeborg ved Silkeborg vandrehjem, Skimminghøj ved Ry og Seest Fritidslandskab ved Kolding.

Målgruppen er overordnet set løbere, cykelryttere, dykkere, kajakfolk og rulleskøjteløbere.

Trailcentrene bliver knudepunkter med adgang til vand, toiletter, info om området og ly for vind og vejr. De øvrige faciliteter er ved at blive beskrevet.

Ifølge tidsplanen vil alle fem centre stå klar medio 2019.

Pressemeddelelse fra DIF

Pressemeddelelse fra Lokale og Anlægsfonden

Gentofte invitaterer til divisionsstævne i skaterhockey lørdag d. 17. og søndag d. 18. juni 2017.

Læs invitationen her

Sted

Ved stadion 16
2820 Gentofte

Bemærk venligst, at kampene afvikles samtidig i forbindelse med U16 og U13 DM i skaterhockey.

Med venlig hilsen
Erik Sommer
Turneringsafvikler
Rullesport Danmark Skaterhockey

 

Danish Scoot Association inviterer til løbehjulskoncurrence i Helsingør

Danish Scoot Association (DSA) afholder for anden weekend i træk konkurrencer for børn og unge på løbehul. Denne gang er arenaen flyttet til Helsingør og den gode vibe holder!

Se billeder og videoer fra arrangementet d. 10. juni 2017 i Fælledparken.

Tid og sted

Lørdag d. 17. juni 2017 kl. 11-18
Multiparken Helsingør
Borgmester P. Christensensvej 12, 3000 Helsingør

Alle velkomne!

Læs mere på Facebook.

 

R-A-D inviterer til gratis rulleskøjtedag i Fælledparken!

Nordeuropas mest spektakulere rulleskøjte-event ‘Blade Days’ inviterer til gratis udlån af rulleskøjter, show og gratis rulleskøjteundervisning med verdens bedste street rulleskøjteløbere. Så hvis du altid har haft en drøm om at rulle, så er chance her! Se klip fra 2016 her.

Tid og sted

Lørdag d. 17. juni 2017 kl. 10-22
Fælledparken Skatepark
Edel Sauntes Allé, 2100 København

Dagen indeholder

10.00 – 13.00 // Sjov begynder workshop

(Rulleskøjteundervisning gratis rulleskøjteudlån, slalom, hop og balance – og sjove mini-konkurrencer for hele familien)

14.00-15.00 // Hæsblæsende Åben Junior konkurrence

(Øvede juniorer laver tricks og grinds på det store skateareal) 

17.00 – 18.00 // Rullskøjteshow

(Verdens bedste rulleskøjteløbere kæmper om at forfører publikum og vinde konkurrencen om at blive Blade Master!)

19.00 – 21.00 // Fri session og Bowl Jam

(I Bowl Jam udfordre skaterne hinanden i linjer af tricks i fælledparkens beton bowle. Hæng på det er nemt at blive rundtosset! Hosted af ‘Hang Losers’)

Mere info på facebook og hjemmeside.

Drengene tog syd på gav den hele armen

Odense Ishockey (OIK) deltog i U13 European Cup i skaterhockey som blev afviklet i Bissendorf,  Tyskland i weekenden d. 9.-11. juni 2017.

Ved turneringen blev det til en 7. plads for de unge spillere.

Mesterskabet blev for første gang vundet af et russisk hold, da Leader 1420 Moscow vandt finalen med 10-5 (4-3, 6-1, 0-1) over SHC Rossemaison fra Schweiz.

Se resultaterne her.

Foto: U13 DM, hvor OIK vandt 1. pladsen.

 

 

Rullesport Danmark inviterer Fitness&Speed-klubberne til et opfølgende dialogmøde om Kommunikation, Erfaringsudveksling og Samarbejde mellem klubberne.

Dagordenen findes her.

Deltag via Skype

Send en mail til info@rullesport.dk, så sender vi en invitation. Vejledning findes her.

Tid og sted

Mødet afholdes søndag 11/6, kl. 10.00-12.30 på Vallensbæk Skole i Foyeren/multisalen.

Bonusinfo

Der vil være lidt mad til at tage den lille sult, samt vand, kaffe og the.

Efter mødet er der mulighed for hyggetræning hos VARK fra 12.30-14.00, hvis vejret tillader det.

Tilmelding

Tilmelding senest 4. juni her (googleformular)

Læs hele invitationen her (pdf)

Noter fra dialogmøde 2016 findes her (pdf)