Det er med stor fornøjelse, at Rullesport Danmarks Kunstløbskomité kan invitere til deltagelse i årets Landsmesterskaber 2017, som vil blive afviklet lørdag d. 10. juni og søndag d. 11. juni 2017 i Arena Næstved.

 

Program

Som udgangspunkt vil begge dage blive taget i brug, dog med lørdag som den primære, hvis vi kan afvikle stævnet på en dag. Det afklares først efter tilmeldingsfristens udløb.

 

Adresse

Ved Stadion 11, 4700 Næstved (samme hal i Næstved – ny adresse).

 

Tilmelding

Det koster kr. 140,- + gebyr at deltage.
Tilmelding skal ske senest mandag d. 8. maj 2017 via Klubmodul (web)

Rullesport Danmarks løbehjulsdisciplin Scoot har stablet en konkurrence på benene. Derfor inviteres nu til super cool contests lørdag d. 10. kl. 11. juni i Fælledparken.

Det bliver en dag med konkurrencer og fede præmier.

Alle kan deltage, uanset niveau. Tilmelding er på dagen, så du dukker bare op!

Se mere på Facebook

Danish Scoot Cup fortsætter i Multiparken i Helsingør ugen efter lørdag d. 17. juni.

 

Danmarks Idrætsforbund har netop sendt et spørgeskema ud til alle klubber under DIF og DGI og Rullesport Danmark opfordrer klubberne til at bruge 10 minutter på besvarelsen.

DIF sætter 4 x 10 super lækre T-shirts fra OL i Rio på højkant, til de klubber der deltager i undersøgelsen.

Den 21/11 afholdes kommunalvalg i alle landets kommuner, og DIF ønsker at lokale aktører sætter idrætten og foreningslivet på dagsordenen.

På baggrund af faktorer som økonomi, faciliteter og foreningernes tilfredshed med netop deres kommune, rangeres kommunerne.

DIF forklarer:

“Kommuneundersøgelsen er en gentagelse fra sidste kommunalvalg, som i 2013 var DIF’s primære bidrag til at skabe debat om rammerne for idrætten. I år ønsker vi yderligere at understøtte foreninger og idrætsråds igangsættelse af debat ved at foretage en undersøgelse blandt alle byrådskandidater samt give konkrete ideer til afholdelse af paneldebatter, møder med spidskandidater, forslag til mærkesager, brug af sociale medier og meget andet.”

Der trækkes lod blandt de klubber, der besvarer spørgeskemaet senes 21/6.

Konkurrence, event eller workshop

Mange institutioner, skoler og virksomheder har allerede bestilt rulleskøjter til sommerens arrangementer.

Mangler I rulleskøjter og sikkerhedsudstyr til jeres næste komsammen, klubturnering, sportsdag, introdag, familiehygge, firmafest eller udflugt til Amager Strand, så har vi rulleskøjterne til jer.

Udstyret

Rullesport Danmark har en stor kælder fyldt med rulleskøjter. Vores rulleskøjter er italienske Roxa inline fitnesskøjter og findes i str. 26-47. Når I lejer rulleskøjter hos Rullesport Danmark følger der selvfølgelig hjelme og sikkerhedsudstyr med og skal I spille hockey, kan I også låne stave!

Pris, vilkår, transport m.m.

Se priser, vilkår og bestillingsvejledning på www.rullesport.dk/udlejning-af-rulleskojter.

Skole-OL

I begyndelsen af maj sendte vi rulleskøjter til Skole OL på Østerbro, hvor 300 børn fik lov at prøve kræfter med rulleskøjtesporten. Kort klip fra Skole-OL 2017.

Så blev det maj og det traditionsrige løb MatchMind i Odense er lige på trapperne. For 11. gang afholder Odense Rulleskøjteklub (ORK) MatchMind med børneløb, motionistløb, eliteløb og DM i Odense!

Tid og sted

Lørdag den 20. maj 2017 kl. 13-17.
Ved City Container Fyn, P.L.Brandts Allé 5, 5220 Odense SØ.

De mindste

Børnene kan deltage i et kort børneløb på 1 km på opløbsstrækningen og/eller et lidt længere løb på 4 km.

De lidt større børn og de voksne

For de lidt større børn og de voksne afholdes motionistløb på 6, 12 og 21 km.

For eliten

For eliten bliver der afholdt et elite-halvmaraton samt DM for Junior, Senior og AK-rækken (dem der fyldt 30 år og ældre).

PROGRAM

Kl. 13:00 6 km, 12 km og 21 km for motionister
Kl. 14:15 Lille Klaus – 1 km børneløb
Kl. 14:30 Store Klaus – 4 km børneløb
Kl. 15:00 DM i 1/2-maraton for junior, senior og AK (30+ år)
+ 1/2-maraton for elite
Kl. 16:00 Stafet for alle på opløbsstrækningen
Kl. 16:40 Medaljeoverrækkelse
og uddeling af MatchMind-SkatePro-prisen
Kl. 17:00 After-skate-hygge med spisning.

Tilmelding

Online via SPORTI, eller eftertilmelding på dagen (+ kr. 50,-)

Læs mere her (web)

Læs mere her (Facebook)

Team Mills Sk8school inviterer!

The first of the Let ’em skate series will be held in one of Copenhagen’s skating parks to celebrate UN’s Family Day that this year focuses on education. Location: Fælledparken, København!

We want to bring the skating community together for one day: from beginners to pros, from Denmark and abroad, from different skating styles and of all ages.

There will be skating classes for free for everyone who wants to try different skating styles, skating exhibitions by experienced skaters and lots of family activities to be enjoyed throughout the day. NOTE: Knowing how to skate is not a must 🙂

A program will be shared with you soon. Until then, sign up for the event so we can see how many people are intereted.

https://www.facebook.com/events/1822070051392140/

Let ’em Skate 2017 bliver afholdt som en hyldest til UN’s Family Day, der i år fokuserer på uddannelse.

Der vil være gratis skatingundervisning for alle, der har lyst til at prøve forskellige skating styles, skating exhibitions af dygtige skatere og en masse familieaktiviteter i løbet af dagen.

Tid og sted

Let ’em Skate 2017 afholdes i Fælledparken Skatepark, Edel Sauntes Allé 3, 2100 København Ø. Arrangementet afholdes søndag d. 14. maj fra kl. 10-16.

Hvad koster det at deltage?

Der er GRATIS at deltage. Du kan låne rulleskøjter, løbehjul og skateboards, så du behøver ikke have dine egne. Det anbefales at du tilmelder dig undervisningen, hvis du ønsker at låne hjul.

Tilmelding til Skate-school

Tilmeld dig her

Hvem kan deltage?

Alle kan deltage. Arrangementet er for 8+ børn og unge, der har lyst til at lære. Forældre kan også deltage.

I tilfælde af regnvejr

Hvis vejeret driller, kan arrangementet blive aflyst.

Følg med på Facebook

 

Aalborg Roller Derby inviterer til den internationale five-team turnering TNT – The Northern Takedown. Be ready for the boom!

Turneringen afholdes 13.-14. maj i Nørresundby Idrætscenter.

TEAMS:
Pack of Destruction – Antwerp Roller Derby (B)
Howlin’ Rolls – Tampere Roller Derby (FI)
Aarhus Derby Danes (DK)
Plan B – Dock City Rollers (S)
Combat Bullies – Aalborg Roller Derby (DK)

Følg med på facebook

OL i børnehøjde 8.-9. maj – på hjul!

Sparta inviterede i år Rullesport Danmark med på det olympiske program i København, hvilket ledte til to dage med smil på læben og sved på panden. I alt 2000 elever fra 4.-5. og 6.-7. klasse deltog i Skole OL i København mandag d. 8. og tirsdag d. 9. maj.

Med udstyr udlånt fra unionen afviklede de tre instruktører fra VRK, VARK og Rulnord en masse heats, hvor hurtigste dreng og pige blev kåret. Mange af børnene havde god balance og fin teknik i svingene på den 100 meter lange bane, men også børn helt uden erfaring på de små hjul kastede sig ud i udfordringen.

Børnene kørte en distance på 250 meter og særligt blandt drengene i 6.-7. klasse var der kamp til stregen. De personlige rekorder blev flyttet flere gange i løbet af dagen i kampen om de flotte medaljer.

Både mandag og tirsdag sluttede dagen af med kårringen af dagens hurtigste dreng og pige. Vinderne kom på podiet foran resten af stadion, hvor de fik overrakt medaljerne.

Om Skole OL

Skole OL er klassekonkurrencer i 6 forskellige sportsgrene for 4. – 7. klassetrin:

  • Atletik
  • Bueskydning*
  • eSport
  • Rosport*
  • Svømning*
  • Rulleskøjteløb

 

Skole OL hylder de olympiske værdier, blandt andet venskab, samarbejde og fair play.

Læs mere om Skole OL her (web)

I Heerde syd for Zwolle afholdes fra d. 06.-07. maj 2017 Der Internationales Holland-Cup, som betragtes som et af Europas bedste inline-stævner med deltagelse fra mange af de bedste løbere i Europa. I modsætning til mange andre stævner er dette kun målrettet til bruttotruppen, da der kun knokureres i kategorierne fra Kadet til Senior. Der er sat begrænsning på deltagerantallet til 400 personer, det vil sige 50 personer i hver kategori (Damer & Herrer).

Løbet er et af udtagelsesstævnerne for bruttotrupløbere som vil i betragtning til landsholdet til EM.

Transport

Afgang torsdag den 04. april kl. 22.00 fra Idrættens hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, hvor deltagerne skal være behjælpelige med at hente udstyr fra Rullesports Danmarks kælderlokale. Herfra kører mini-busserne til Slagelse med opsamling ved Slagelse Rulleskøjtestadion, Oehlenschlægersgade, 4200 Slagelse. Herfra udrejse over Fyn.

Alt efter deltagerantal kan det være nødvendigt med chauffører til turen, så løbere over 25 år må påregne at skulle køre udlejningsbiler.

Hjemkomst om morgenen mandag den 08. maj med afsætning i modsat rækkefølge, hvor vi regner med at være ved Idrættens hus, senest kl. 10.00.

Distancer & klasseopdeling kan ses på arrangørernes hjemmeside her (web)

Følg også med på Facebook her (web)

Tilmelding

Klubvis samlet via mail til Gert Lindenskov, lindenskov@mail.dk

Tilmeldingsfrist: mandag den 03. april 2017, kl. 20.00

BEMÆRK, tilmelding til stævnet er løberens eget ansvar da det sker over European-Cup hjemmesiden, senest den 01. maj 2017

Pris

Sportskomiteen for Fitness & Speed har i år besluttet at støtte turen med et tilskud til fælles bus.

Budgettet viser, at der vil være en deltagerpris på ca. kr. 1.000,-/deltager, som dækker de primære udgifter som transport, overnatning & bespisning på stævnedagene.

Opkrævning for turen sker klubvis umiddelbart efter tilmeldingsfristen. Dog forbeholder vi os retten til at hæve prisen med indtil kr. 100,-/deltager, ved få tilmeldinger. Bliver man nød til at framelde sig turen efter tilmeldingsfristen, er beløbet i princippet tabt.

For yderligere oplysninger, kontakt Gert Lindenskov på lindenskov@mail.dk

Der er lagt i kakkelovnen til modstanderne ved Roller Derby-maratonet lørdag d. 6. maj i DGI-byen i Kbh. Copenhagen Roller Derby får besøg af hold fra Sverige, Finland og Tyskland.

Som værterne skriver: “3 games, 1 date & 700 bruises”.

Kampene skal stå mellem:
Copenhagen Roller Derby A vs. St. Pauli A (DE).
Copenhagen Roller Derby B vs. Helsinki C (FIN)
Helsinki C (FIN) vs. Crime City Rollers C (SE)

 

Følg med på deres Facebookside www.facebook.com/copenhagenrollerderby

 

Der var godt med spænding og lampefeber til det sidste hos de 18 rulleskøjteløbere fra Frederikssund Rulleskøjteklub FRISK, som netop har deltaget i EM for kunstrulleskøjteløbere i disciplinen ”Juniorformation”. Igennem 1½ år har holdet sammen med deres trænere, Cathrine von Pein og Laura Hamann, forberedt sig grundigt på at skulle i international konkurrence i uvante omgivelser. Masser af timer i træningssalen  og fysisk træning på løbebanen er det blevet til, for man skal hænge i, hvis man vil prøve kræfter med de bedste nationer inden for kunstrulleskøjteverdenen, som især domineres af Italien, Spanien og Portugal.

Lodtrækningen var ikke helt med TEAM FRISK, som fik start nr. 1 ud af 10 hold. ”Normalt vil ingen starte først, men da FRISK er den eneste klub i Danmark, som dyrker formationsløb, er holdet ikke vant til andet. Så vi valgte at bruge startrækkefølgen til noget positivt for holdet”, siger formand Frank Davidsen. Det gav også mere ro på hos løberne, som efter deres programgennemløb kunne sætte sig i hallen og se mange af de andre hold. ”Og den plan virkede åbenbart for vores løbere, for de var helt skarpe, da de fredag kl. 1840 indtog gulvet og levede op til holdets allerbedste”, fortsætter en stolt formand, som selv var med som supporter i Frankrig.

Holdets præstation rakte til en 9. plads med fornemme karakterer og små marginaler til de nærmeste konkurrenter i midterfeltet. ”Herved nåede vi målet for holdets deltagelse, fordi vi skulle leve op til vores bedste og samtidig slå mindst ét hold. Så det er absolut godkendt, og vi er meget stolte over vores piger”, siger holdleder Tina Børvig, som er ”holdets mor” og sørger for, at alt omkring holdet fungerer, hvilket også inkluderer at huske pigerne på at tanke op med væske og energibarer, så de kan være helt klar ude på gulvet.

”Der var stor ros fra mange af de andre nationer og særligt overdommerne, som efter konkurrencen evaluerede vores præstation i en mere uformel dialog med os”, siger cheftræner Cathrine von Pein, som er idekvinden bag koreografi, dragt- og musiksammensætning til Sherlock Holmes. ”Vi har fået meget mere fart på, og teknikken har også fået mere sværhedsgrad. Dommerne fra Italien, Frankrig og Tyskland ville have os placeret på en 5. eller 6. plads, og alene det beviser, at vi sagtens kan være med, uagtet at vi bliver betragtet som outsider i disse sammenhænge”.

Der er EM i show og formationsløb hvert år, og i 2018 foregår det i Nordspanien. ”Til næste EM springer vi nok over med formationen, fordi nogle af vores formationsløbere falder fra pga. alder. Når de runder 18 år, må man ikke være med i juniorformation året efter”, siger Cathrine von Pein og fortsætter: ”Så vi skal i gang med at bygge et nyt hold op omkring et nyt tema, og mon ikke at de bliver klar til EM i 2019”.

I 2018 overvejer FRISK som noget nyt at deltage i EM med 1 eller 2 showhold. Alt afhænger dog af, om holdene bliver EM parate og om Rullesport Danmark giver starttilladelse.

Se en lille film her EM 2017

Eventuelle spørgsmål kan rettes til

Frank Davidsen
Formand for Rulleskøjteklubben FRISK
Tlf. 2275 2804
fldavidsen@gmail.com