Årets Frivillig F&S 2025: Kim og Pil Lindekron!
Titlen som Årets Frivillig i Fitness & Speed 2025 tilfalder Kim Lindekron og Pil Lindekron fra Vallensbæk Rulleskøjteklub.
Kim og Pil er blevet indstillet af Gitte Heise, der har skrevet følgende:
“Pil og Kim yder en utrolig indsats, ikke kun i VARK, men også for sporten som helhed.
Det er ingen hemmelighed at der p.t. er 2 fronter/grupper indenfor sporten, hvor det er Sportskomitéen, som er omdrejningspunktet mellem disse 2 grupperinger.
Pil og Kim har brugt både tid og kræfter for at finde en løsning, som både er indenfor reglerne og er etiske korrekt for alle.
Ud over arbejdet med at finde gode løsninger for sporten som helhed er både Pil og Kim meget aktive i VARK.
Pil er formand og har en kæmpe rygsæk med idéer, men mangler desværre tid til at få alle ideer omsat til praksis. Hun vælger derfor mellem alle idéer og bare rolig, idéer som endnu ikke er brugt, ligger fortsat i rygsækken og venter på det bliver deres tur.
Kim er træner og har fået vores familiehold til at blomstre. Han er god til at finde sjove lege, så alle kan være med, uanset om man er helt ny eller er ekstrem god til at holde balancen.
P.s. Pil er også speaker til rigtig mange stævner.
Kim og Pil fortjener titlen som årets frivillig, for deres enorme gå på mod, deres arbejdsiver og for aldrig at løbe tør for energi.
Gitte Heise”
Kim og Pil gør et stort arbejde og det anerkender vi med denne pris.
Mvh Rullesport Danmarks bestyrelse.