06/07/2026 | Begivenheder

Danske speedskating mesterskaber på vejbane 2026

Rullesport Danmark har, i samarbejde med Slagelse In-Line Klub, fornøjelsen af at indbyde til årets DM på vejbane.

De danske mesterskaber er åbne for alle løbere, der er danske statsborgere eller som er tilmeldt folkeregisteret i Danmark, og som er medlem af en klub under Rullesport Danmark.

Deltagelsen kræver gyldig licens. Hvis en løber ved tilmeldingen ikke har en licens, vil en licens blive oprettet.

Tid og sted

Konkurrencen afholdes 6. juni 2026 på Slagelse Rulleskøjtestadion, Oehlenschlægersgade 6B, 4200 Slagelse.

Løbsafvikling

Mulighed for opvarmning fra kl. 09.00

Løbsstart kl. 10.00

Se alle distancer her!

Baneforhold

Vejbanen er en 300 meter udendørs asfaltbane med ét højresving.

Startgebyr

150 kr. pr. deltager

Tilmelding

Tilmelding skal ske klubvis ved at DOWNLOADE og udfylde det officielle tilmeldingsark, som er at finde på Rullesport Danmarks hjemmeside: https://www.rullesport.dk/speed/tilmeldingsark.

Husk at tilmeldingen af hold til teamsprint også skal på tilmeldingsarket.

Et teamsprinthold kan godt være et mixhold. Dog vil holdet blive præmieret i kategorien med herre/drenge. Kun løbere fra ungdom og op kan deltage i teamsprint.

Alle deltager forventes som udgangspunkt at deltage i alle løb, indenfor alderskategorien, med mindre andet er angivet ved tilmelding.

Tilmeldingsfrist

Bindende tilmelding senest fredag d. 29. maj 2026.

Tilmeldingsark sendes til turneringsudvalgspeed@rullesport.dk. Tilmelding bekræftes af turneringsudvalget indenfor 24 timer.

Betaling

Betaling skal ske klubvis via Conference Manager. Der kan kun betales med betalingskort.

Link til betaling: https://www.conferencemanager.dk/speed-dm-vejbane-slagelse-2026.

Betalingsfrist

Fredag den 5. juni 2026 kl. 22.00.

Dommere

Ved tilmelding af 3 eller flere løbere, skal hver klub stille med en dommer/dommerhjælper for hver påbegyndt 10 løbere. Navne på disse skal meddeles på den samlede klubtilmelding.

Præmier

Der uddeles medaljer af Rullesport DK efter gældende regler.

Reglement

Der køres efter gældende dansk reglement. Ved placering i en aldersklasse er skæringsdatoen 1. januar. Hvis man f.eks. fylder 15 år i 2026, så er man Junior B fra 1. januar 2026.

Der findes en vinder efter hvert finaleløb.

Gældende reglement kan læses her: https://rullesport.dk/speed/reglement.

Program

Program udsendes til de deltagende klubber ca. 5 dage før stævnedagen.

Parkering

Der kan parkeres ved stadion, Oehlenschlægersgade 6B, 4200 Slagelse.

Forplejning

Der vil være mulighed for at købe kaffe, kage o.l. på dagen.

Desuden kan der bestilles sandwich på forhånd til 65 kr. pr. stk. frem til 24. maj, på mail sandwich@slagelseinlineklub.dk.

Vælg mellem kartoffel, æg&bacon, flæskesteg, kylling og frikadelle.

Der skal betales forud for bestilling af sandwich ved overførsel til: Reg. nr. 9383, konto nr. 4582978978.

Info

Eventuelle spørgsmål kan rettes til turneringsudvalget på mail: turneringsudvalg-speed@rullesport.dk eller til formanden for Slagelse In-Line Klub på formand@slagelseinlineklub.dk.

Share