10/08/2019 | Nyheder

6h Skate Race 2019

Deltag i et unik 6 timers rulleskøjteløb i Danmark på en rigtig racerbane, når Greve Trim Skate igen i 2019 arrangerer 6H Skate Race. Sæt allerede nu kryds i kalenderen og giv dig selv og dine venner en unik oplevelse på rulleskøjter.

Tid og sted

Den 10. august 2019 på Sjællandsringen, Abildgårdsvej 17, 4000 Roskilde.

Tilmelding

Tilmelding foregår via SPORTI her (WEB) senest d. 1. august.

Holdstørrelser

Løbet er et stafetløb med hold af 2-6 personer, men du kan også vælge at udfordre dig selv og køre solo alle seks timer.

Konkurrencerne

Der konkurreres i at køre længst på seks timer. I 2019 findes vinderen indenfor følgende kategorier:

  • Alle hold (2-6 personer)
  • Solo kvinder
  • Solo herrer
  • Hold med 2 deltagere
  • Hold med 3-4 deltagere
  • Hold bestående udelukkende af kvinder

Der findes desuden en vinder af hurtigste omgangstid indenfor disse grupper:

  • Kvinder
  • Herrer
  • Kvinder over 50 år
  • Herrer over 50 år
  • Side-by-side (quad)

Og til sidst findes en vinder for sjoveste udklædning!

Program

07.30-09.00 Indregistrering

En teamdeltager indregistrerer teamet og får udleveret løbsnumre, chips og depeche. 

9.00-09.30 Parade og prøverunde

Inden start er det muligt at deltage i paraden, hvor alle deltagere og publikum kan få en fornemmelse af banen. Efter paraden er det muligt at prøve banen frem til kl. 9.30.

9.45-9.55 Klar til start

Første løber fra hvert hold lægger sine skøjter på modsatte side af banen og gør sig klar bag linjen. Deltageren skal stille til start med depeche kl. 9.55.

10.00 Start

Første løber løber over til sine skøjter og tager dem på, for herefter at køre ud på første runde. Den startende løber skal køre minimum to runder, før der må foretages første skift i teamet.

Solodeltagere starter med skøjter på og med 30 sekunder forsinkelse.

15.50 Sidste skifte

Efter kl. 15.50 er det ikke længere tilladt at foretage skift på teamet. Den løber på teamet, som er på banen på dette tidspunkt, skal køre løbet færdigt for sit team.

16.00 Slut

Kl. 16.00 lukkes der for flere omgange, men man er først i mål, når man har passeret målportalen. Det vindende team, i hvert kategori, er det team, der har kørt den længste distance, indenfor de seks timer.

Hvis to teams har kørt lige mange runder, vinder det team, der først krydser mållinjen.

Mere info

Hold jer opdateret på hjemmesiden her (WEB).

Fotos: Per Jensen

Share