12/06/2025 | Nyheder

Kunstrulleskøjteløb – Mød os på vejen!

Kunstrulleskøjtesporten bliver synlig på vejene, med den nye flot udsmykkede udstyrstrailer. Traileren er købt med støtte fra DIF’s Initiativpulje og vil blive brugt til at fragte sportens fælles udstyr, når der afholdes stævner i de forskellige klubber rundt i landet.

Der har længe været et ønske om, at den nye trailer ikke bare skulle være kedelig og grå, men derimod et flot og opsigtvækkende køretøj. På den måde kan den også være med til at sprede kendskabet til sporten, når den bliver fragtet rundt i landet.

Nu er traileren endelig blevet udsmykket – med billeder af nogle af vores rigtig dygtige udøvere på Rullesport Danmarks velkendte farvede paneler. Vi synes den er blevet så flot! Så kig efter den næste gang du er ude at køre!

Share