23/10/2021 | Begivenheder

Jysk Inline Match 2021

Vi Ruller, Hjørring inviterer dig til Jysk Inline Match – JIM.

Tilmeld dig her!

TID OG STED

JIM afholdes lørdag 23. oktober 2021.

Adressen er Vendia Hallen,
Thomas Morilds Vej 11,
9800 Hjørring.

PRIS

Prisen er kr. 150,- og for dette beløb får du en hel dag med sjov og løb på skøjterne.

SJOVE LØB

JIM-konkurrencen består af en række almindelige løb, bl.a. sprint, linjeløb, pointløb og stafet. Der er også mulighed for deltagelse i nogle sjove løb –  følg med på Facebook for mere info om dem! (Sidste år var det hockey-race, turtle-crawl og bobcat-cruise).

FROKOST

Der serveres frokost og et stort kagebord og frisk frugt i løbet af dagen (med i prisen).

Alle deltagere får en drikkedunk (der kan fyldes op med saft eller kold vand hele dagen).

VÆLG DIN GRUPPE

Du melder dig til i den gruppe, som du mener du passer i. Ønsker du hjælp med at finde den rette klasse, kan du ringe på 2381 0006.
(For at det skal blive en rigtig god dag for alle, forbeholder vi os retten til at rette gruppevalget, hvis der skulle være enkelte, der er blevet fejl placeret).

GRUPPER

# Motion, for dig som er rimelig ny på skøjter, og ikke føler dig helt stabil på dem endnu.

# Sport, for dig som har løbet i flere år på fitnessplan og som ikke løber super hurtigt.

# Konkurrence, for dig som ved du kan stå på skøjter og gør dette med høj fart, du har måske deltaget i andre løb.

BESKYTTELSE

Der kræves hjelm og der anbefales håndleds, knæ- og albuebeskyttelse. Der er førstehjælp på stedet. Deltagelse er på eget ansvar.

PROGRAM (ca.)

Kl. 8:00 – 8:30 Udlevering af løbsnumre og madbilletter mm.
Kl. 8:05 Adgang til banen med mulighed for opvarmning
Kl. 9:00 Velkommen og åbningsløb
Kl. 9:10 De første løb starter
Kl. 12:00 – 13:00 Der serveres frokost
Kl. 16:30 – 17:00 De sidste løb afvikles
Kl. 19:00 After Skate Party med spisning, vælges som tilkøb

Der vil løbende være uddeling af medaljer og andre forskellige præmier.

MULIGHED FOR OVERNATNING

Overnatning kan vælges som tilkøb en nat ad gangen torsdag til fredag, fredag til lørdag og lørdag til søndag.

MERE INFO

Følg med på www.facebook.com/jyskinlinematch her vil løbende komme information

Eventuelle spørgsmål kan rettes til viruller@gmail.com eller på telefon 2381 0006.

Tilmelding her!

Share