22/10/2018 | Begivenheder

Indkaldelse til ekstraordinært årsmøde i Freestyle

Rullesport Danmarks sportskomite for Freestyle indkalder til ekstraordinært årsmøde ifølge Rullesport Danmarks vedtægter § 11.4.

Baggrund for mødet

Sportskomiteen, bestående af Michael Buhl Jonassen og Bo Ejstrup, indkalder til dette møde, med støtte fra Rune Lyager, Urban Street Zone og Jakob Fälling, RAD (forælder).
Det er gruppens ønske at udvide sportskomiteen med tre ekstra medlemmer for at sætte gang i det danske Freestyle/aggressive bladingmiljø.

Gruppen håber at aktivere flere, herunder især forældre. Enten direkte i sportskomiteen, i udvalg herunder eller i deres lokale klub.

Målet med mødet er, at sportskomiteen understøtter de events, der allerede kører, men samtidig udbygger på vigtige områder såsom elitearbejde, juniortræning, klubstøtte og medlemsregistrering.

Opstår der flere opgaver, end de fem medlemmer kan håndtere, opretter vi arbejdsudvalg, der kan løse opgaverne.

Alle, der ønsker at være med, bedes give besked og møde op, så vi kan få flest mulige aktive med.

Hent invitationen her (PDF).

Tid og sted

Mødet afholdes d. 22. oktober fra kl. 19.00 i DGI-byen’s café.

Adresse: Tietgensgade 65, 1704 København.

Dagsorden

Ifølge Rullesport Danmarks vægtægters § 11.3 bliver dagsorden for mødet således:

1. Valg af ordstyrer og referent
2. Valg af stemmetællere
3. Godkendelse af fuldmagter
4. Behandling af indkomne forslag
– Udvidelse fra 2 til 5 komitémedlemmer
5. Eventuelt.

Stemmeret

Jf. Rullesport Danmarks vedtægters § 11.3 har hver forening, der er medlem af Rullesport Danmark, én stemme. Hvis foreningens formand er forhindret i at møde op, kan andet medlem af foreningen/klubben møde med fuldmagt.

Sportskomitemedlemmer vælges for to år ad gangen, men da dette er et ekstraordinært møde, skal der afholdes årsmøde med valg igen i det tidlige forår 2019.

Tilmelding

Stemmeberettigede klubber bedes tilmelde sig til jakob.falling@gmail.com senest 17. oktober.
Øvrige interesserede – forældre, aktive eller andre klubfolk – er velkomne til at møde frem for at høre mere.

Rullesport Danmarks vedtægter

Vedtægterne findes her (PDF)

 

Mvh
Sportskomiteen for Freestyle, Rullesport Danmark

Share